Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2039714_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 369 (Alm.) af 31. januar
2019 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, jf. anm. til tabel 1 i svar på spørgsmål 141, at de lavere
kompensationsgrader for de offentlige overførsler, der følger af en udmøntning af
satspuljen til fuldt ud offentligt forbrug indebærer et styrket arbejdsudbud på 300
personer årligt? Og kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte at den reelle ar-
bejdsudbudsvirkning
dvs. ikke som den er opgjort i de mellemfristede frem-
skrivninger, hvor det beregningsteknisk har været antaget, at overførselsudgifterne
indekseres med lønudviklingen
af at indføre obligatorisk opsparing for overfør-
selsmodtagere er negativ?
Svar
I besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 141 af 12. november 2018
fremgår det, at:
”de lavere
kompensationsgrader for de offentlige overførsler, der følger af en ud-
møntning af satspuljen til fuldt ud offentligt forbrug, indebærer et styrket arbejds-
udbud på ca. 300 personer årligt.”
Ligeledes fremgår det af samme besvarelse, at det i Finansministeriets seneste mel-
lemfristede fremskrivning er forudsat, at overførselsudgifterne reguleres med løn-
udviklingen fra 2020, dvs. at satspuljebeløbet beregningsteknisk antages udmøntet
til indkomstoverførsler i de år, hvor der endnu ikke er taget stilling til udmøntnin-
gen, samt at der i besvarelsen er tale om illustrative beregninger af en udmøntning
af satspuljen til fuldt ud offentligt forbrug frem mod 2025.
Set i forhold til Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indebærer ind-
førelse af fuld udmøntning af satspuljen til offentligt forbrug
og deraf mindre
stigning i overførselsindkomsterne
en positiv arbejdsudbudsvirkning på de ca.
300 personer årligt, som angivet i den illustrative beregning.
Set i forhold til Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indebærer ind-
førelse af en obligatorisk opsparing ligeledes en positiv arbejdsudbudsvirkning,
idet obligatorisk opsparing forudsættes at blive tillagt mindre værdi end udbetalt
overførselsindkomst. Arbejdsudbuddet skønnes øget med ca. 500 fuldtidspersoner
i 2025 set i forhold til de mellemfristede fremskrivninger og set i sammenhæng
med ophør af fradrag til satspuljen,
jf. faktaarket: Arbejdsudbudsvirkning af Aftale om
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om at opdatere tabel 1 i svaret på L 1 - spørgsmål 44, så virkningen af obligatorisk opsparing ses i forhold til de regler, der gjaldt for satsregulerede overførselsindkomster, til finansministeren
Side 2 af 2
finansloven for 2019
på www.fm.dk. Det er arbejdsudbudsvirkningen set i forhold til
det forudsatte i de mellemfristede fremskrivninger, som er relevant i opgørelsen af
virkningen på det finanspolitiske råderum.
Arbejdsudbudsvirkningen af at indføre obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere kan naturligvis ændre sig, hvis grundantagelserne afviger fra det, som
er forudsat i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Set i forhold til fx
et referenceforløb med en regulering af overførselsindkomsterne med et årligt fra-
drag på 0,3 pct.-point relativt til lønudviklingen (dvs. en forudsætning om at ingen
satsmidler anvendes til indkomstoverførsler), vil en statsfinansieret obligatorisk
opsparing isoleret set indebære, at overførselsindkomsternes kompensationsgrad
øges, hvilket alt andet lige reducerer tilskyndelsen til beskæftigelse med i størrel-
sesorden 1.300 personer i 2025. Et sådant referenceforløb afviger dog fra grund-
forløbet for de mellemfristede fremskrivninger, hvor den opgjorte arbejdsudbuds-
virkning af obligatorisk opsparing som nævnt er positiv.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister