Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 368 (Alm. del) af 30.
januar 2019 stillet efter ønske fra Anders Johansson (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor mange, der vil slippe for at betale topskat, hvis
topskattegrænsen hæves til 800.000 fordelt på hhv. de overordnede DISCO-koder
og uddannelsesniveau (ufaglærte, faglærte, personer med kort videregående ud-
dannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse)?
Svar
Indkomstgrundlaget for topskatten består overordnet set af personlig indkomst og
den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på
44.800 kr. for enlige og 89.600 kr. for sambeskattede (2019-niveau). Når gældende
skatteregler er fuldt indfaset i 2022, betales der topskat på 15 pct. af den del af
indkomstgrundlaget for topskat, som overstiger topskattegrænsen på 522.200 kr.
(2019-niveau).
1
Med fuldt indfaset skatteregler opgjort på en befolkning fremskrevet til 2025 med
indkomster og regulering af skattesatser i 2019-niveau, skønnes det, at der ville
være knap 480.000 topskattebetalere.
2
Det forudsættes, at forhøjelsen af topskattegrænsen til 800.000 kr. er opgjort i
2019-niveau, og at forhøjelsen skal ses i forhold til den fuldt indfasede grænse
efter gældende regler, dvs. en forhøjelse fra 522.200 kr. til 800.000 kr. i 2019-
niveau.
Forhøjelsen af topskattegrænsen til 800.000 kr. (2019-niveau) vil isoleret set med-
føre en betydelig umiddelbar reduktion i antallet af topskattebetalere med godt 75
pct. (svarende til godt 360.000 personer), i forhold til gældende regler fuldt indfa-
set,
jf. tabel 1.
1
Der gives nedslag i topskatten, hvis personens indkomstskatteprocenter (ekskl. kirkeskat) tilsammen overstiger de skrå
skattelofter for hhv. personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst.
2
Ændringer i topskattegrænsen påvirker incitamenterne til omlægning af pensionsopsparing, hvilket vil have betydning for
de provenumæssige konsekvenser af en sådan forhøjelse, men kun i beskedent omfang have betydning for de opgjorte antal
topskatteydere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk