FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om forskellen på en konsekvensberegning for arbejdsudbuddet af f.eks. ændret skattepolitik og en konsekvensberegning for den offentlige beskæftigelse, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1. november 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (Alm. del) af 5. oktober

2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse forskellen på en konsekvensberegning for arbejdsudbuddet

af f.eks. ændret skattepolitik og en konsekvensberegning for den offentlige be-

skæftigelse af forskellige vækstrater i det offentlige forbrug? Specifikt bedes mini-

steren redegøre for de antagelser, der ligger til grund for fremskrivningen af det

offentlige forbrug i det mellemfristede forløb og hvorvidt disse antagelser af-

stemmes med andet end regeringens økonomiske politik samt de generelle regne-

regler, som Finansministeriet sædvanligvis anvender i forbindelse med mellemfri-

stede fremskrivninger.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriets regneprincipper og modelan-

vendelse er nærmere beskrevet i

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet

på Finansministeriets hjemmeside. I notatet redegøres blandt andet for Finansmi-

nisteriets metoder og principper i forbindelse med beregning af virkninger på ar-

bejdsudbuddet af fx ændret skattepolitik og Finansministeriets anvendelse af

makroøkonomiske modeller i forbindelse med blandt andet konjunkturvurderin-

ger og mellemfristede fremskrivninger.

I forbindelse med konsekvensvurderinger af ændret skattepolitik er Finansmini-

steriets metoder baseret på den tilgængelige empiri. Det anses for empirisk velun-

derbygget, at der er en positiv sammenhæng mellem arbejdsudbud og økonomisk

gevinst ved at arbejde. Finansministeriet indregner således en adfærdsvirkning på

arbejdsudbuddet i forbindelse med vurderinger af fx ændret skattepolitik.

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indeholder en beregningstek-

nisk antagelse om udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Udviklingen i den

offentlige beskæftigelse i den mellemfristede fremskrivning er baseret på den for-

udsatte realvækst i det offentlige forbrug og to beregningstekniske antagelser.

For det første er det beregningsteknisk antaget, at lønsums- og varekøbskvoten i

det offentlige forbrug er konstant. Det afspejler bl.a., at der ikke skønnes over

sammensætningen af det offentlige forbrug frem mod 2025. Dette princip inde-

bærer rent teknisk en langsommere udvikling i den offentlige beskæftigelse end

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om forskellen på en konsekvensberegning for arbejdsudbuddet af f.eks. ændret skattepolitik og en konsekvensberegning for den offentlige beskæftigelse, til finansministeren

Side 2 af 3

for realvæksten i det offentlige forbrug, fordi lønningerne stigere hurtigere end

priserne på de varer og tjenester, der leveres til den offentlige sektor af private

leverandører, når der er produktivitetsvækst i den private sektor.

For det andet antages den fremskrevne stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på

arbejdsmarkedet som helhed at gøre sig gældende i et lige stort omfang i den pri-

vate og offentlige sektor. Den svagt stigende gennemsnitlige arbejdstid bidrager i

fremskrivningen til, at et givet antal arbejdstimer i den offentlige forvaltning og

service kan præsteres med færre ansatte.

På baggrund af de givne beregningstekniske antagelser vil en højere realvækst i det

offentlige forbrug

–

alt andet lige

–

give anledning til en højere offentlig beskæfti-

gelse. Det skal understreges, at der i den mellemfristede fremskrivning er tale om

en beregningsteknisk sammenhæng mellem den forudsatte realvækstrate i det of-

fentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Der er således ikke

tale om en konkret vurdering af udviklingen i den offentlige beskæftigelse på bag-

grund af en forudsat realvækst i det offentlige forbrug. Det afspejler bl.a., at der

ikke er nogen entydig sammenhæng mellem realvækstraten i det offentlige forbrug

og udviklingen i den offentlige beskæftigelse.

Det bemærkes, at en højere forudsat offentlig beskæftigelse ikke påvirker arbejds-

udbuddet og den strukturelle beskæftigelse. Det skyldes, at en højere offentlig

beskæftigelse vil fortrænge privat beskæftigelse tilsvarende over tid, og der indreg-

nes således ikke adfærdsvirkninger af offentlig beskæftigelse,

jf. Regneprincipper og

modelanvendelse i Finansministeriet.

Det reale offentlige forbrugsskøn i konjunkturårene

–

årene, der skønnes over i

Økonomisk Redegørelse

–

tager efter vanlig praksis udgangspunkt i indgåede poli-

tiske aftaler mv. Den skønnede realvækst i det offentlige forbrug fra 2018 til 2019

på 0,4 pct. tager således afsæt i finanslovsforslaget for 2019 og de indgåede øko-

nomiaftaler med kommuner og regioner for 2019 mv.,

jf. Økonomisk Redegørelse,

august 2018

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018.

I de mellemfristede år er realvæksten i det offentlige forbrug fastsat på baggrund

af beregningstekniske forudsætninger. For 2020 og frem til 2025 er den reale of-

fentlige forbrugsvækst således beregningsteknisk fastsat på baggrund af regerin-

gens målsætning om en basisrealvækst på 0,3 pct. tillagt den del af det substantielle

løft af forsvaret frem mod 2023, der er kategoriseret som offentligt forbrug,

jf.

Aftale på forsvarsområdet 2018-2023.

I seneste mellemfristede fremskrivning vokser

det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) således i gennemsnit med knap 0,4

pct. om året i 2020-2025.

Forudsætningerne om realvæksten i det offentlige forbrug skal ses i sammenhæng

med, at der i det opdaterede 2025-forløb er indregnet en reserve til regeringens

øvrige politiske prioriteringer, der øges til ca. 14¼ mia. kr. i 2025. Det er kun den

beregningsteknisk forudsatte forbrugsvækst, der indregnes i den beregningsteknisk

forudsatte udvikling i den offentlige beskæftigelse. Hvis reserven udmøntes til

Side 3 af 3

tiltag, der ligger inden for det offentlige forbrug, vil det kunne give anledning til

en højere offentlig beskæftigelse.

Den beregningsteknisk forudsatte realvækstrate i det offentlige forbrug i det mel-

lemfristede forløb er baseret på en politisk målsætning om en basisrealvækst mv.

Regeringens konkrete udgiftsprioriteringer, herunder fordelingen af ressourcerne

til forbrugsudgifter på forskellige områder, vil blive fastlagt løbende i forbindelse

med de årlige finanslovsaftaler og økonomiaftalerne med kommuner og regioner.

Udmøntningen afhænger blandt andet af den lokale prioritering i regioner og

kommuner samt i de enkelte statslige, regionale og kommunale institutioner.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister