Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2020882_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 358 (Alm. del) af 29.
januar 2019
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget dyrere erhvervslivets realkreditlån, herun-
der også landbrugets, bliver ved en balanceskat, som foreslået af Socialdemokrati-
et, og hvordan påvirkes beskæftigelsen og væksten i Danmark af forslaget?
Svar
Socialdemokratiet præsenterede 22. januar udspillet
En ny ret til tidlig folkepension,
hvor et finansieringsbidrag på 1,5 mia. kr. foreslås tilvejebragt gennem ekstra skat
på den finansielle sektor: ”1,5
mia. kr. finansieres ved at indføre et ekstra samfundsbidrag
fra den finansielle sektor. Det kan f.eks. være i form af en særlig skat på meget store overskud
som følge af overdreven spekulation. Eller det kan være i form af en balanceskat, der vil ramme
de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning.”
En skat på den finansielle sektors balance vil bl.a. være en skat på sektorens udlån.
En balanceskat må formodes at føre til højere priser og låneomkostninger for
forbrugere og virksomheder, samt at den finansielle sektor i et vist omfang flytter
skattepligtig balance til udlandet. Forslaget vil således betyde højere priser på fx
realkreditlån og forsikringer. Det vil også reducere erhvervslivets muligheder for
at lånefinansiere investeringer. Det vil trække i retning af lavere produktivitet og
BNP, ligesom det vil kunne medføre, at aktivitet og arbejdspladser i sektoren flyt-
ter til udlandet.
Det skønnes foreløbigt og med usikkerhed, at en generel balanceskat på 0,02 pct.
af den finansielle sektors passiver (inkl. egenkapital) vil medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. og et finansieringsbidrag på 1,5 mia. kr. årligt efter
tilbageløb og adfærd. En afgrænsning hvor fx realkredit og forsikring undtages, vil
reducere provenuet væsentligt og kræver derfor alt andet lige en væsentligt højere
skattesats. Det skønnes imidlertid at betyde, at aktivitet i højere grad flyttes til
udlandet, da pengeinstitutters balance umiddelbart vurdres at være mere mobil.
En generel balanceskat på 0,02 pct. af den finansielle sektors passiver (inkl. egen-
kapital) med en umiddelbar provenuvirkning på 2,5 mia. kr. skønnes at reducere
strukturelt BNP med i størrelsesordenen 2 mia. kr. samt at reducere arbejdsud-
buddet med ca. 500 personer, såfremt hele skattebyrden overvæltes i priserne på
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvor meget dyrere erhvervslivets realkreditlån, herunder også landbrugets, bliver ved en balanceskat, til finansministeren
Side 2 af 2
finansielle ydelser. Det er usikkert, hvor meget priserne på penge- og realkreditin-
stitutters udlån til husholdninger og virksomheder vil stige som følge af den be-
skrevne balanceskat. Prisstigningen kan skønnes at svare til en rentestigning på
knap 0,1 pct. point, når den umiddelbare provenuvirkning sammenholdes med
sektorens samlede udlån. For erhvervslivets realkreditlån svarer det til ekstra om-
kostninger på i størrelsesordenen 0,9 mia. kr. årligt. Heraf tegner landbrug, skov-
brug og fiskeri sig for knap 0,2 mia. kr. Det bemærkes, at der er tale om et groft
skøn med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister