Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2054674_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. maj 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 355 (Alm. del) af 29.
januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten af energiaftale, 2018?
Svar
Initiativerne i Energiaftalen af 29. juni 2018 skønnes samlet set at have en forde-
lingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene på 0,03 pct.-point
målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af initiativerne i Energiaftalen af 29. juni 2018, 2025-virkning i 2018-niveau
Gini-koefficient,
pct.-point
Direkte virkning via afgifter og tariffer
Reduktion af elafgiften med 14 øre/kWh
Reduktion af elvarmeafgiften med 15,2 øre/kWh
Netforstærkning
Midlertidigt finansieringsbidrag ved energiafgifter
Samlet direkte virkning
Nedvæltning og produktivitet
Samlet virkning
-0,03
-0,01
+0,00
+0,00
-0,03
-0,00
-0,03
Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, en stikprøve på 33,3 pct. af
befolkningen
Opgørelsen taget udgangspunkt i følgende elementer fra aftalen:
En reduktion af elafgiften med 14 øre/kWh
En reduktion af elvarmeafgiften til 15,2 øre/kWh
En afskaffelse af bilag 1 i elafgiftsloven
Teknologineutral VE-støtte
Forhøjet støtte til ny biogasproduktion
Tariffinansiering af netforstærkning i forbindelse med ny VE-støtte
Fjernelse af overkompensation for biomasse- og biogasanlæg
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af energiaftale, 2018, til finansministeren
Side 2 af 3
Midlertidigt finansieringsbidrag ved energiafgifter
Ingen af initiativerne har umiddelbart virkning på familiernes opgjorte disponible
indkomster, men afgiftsændringer og tarifændringer påvirker prisen på hushold-
ningernes elforbrug og virksomhedernes aflønninger (løn eller afkast) eller prisen
på de afsatte varer. Således påvirker lempelserne i energiaftalen husholdningernes
disponible indkomster via tre kanaler:
Direkte besparelse på elregning:
Den aftalte reduktion af elafgiften med 14
øre/kWh i 2025 vurderes at have en umiddelbar provenuvirkning på 2,0 mia.
kr. (inkl. moms) i 2018-niveau. Heraf kan 1,5 mia. kr. henføres til husholdnin-
gernes elforbrug. På tilsvarende vis kan godt 350 mio. kr. af det skønnede
umiddelbare provenutab fra reduktionen af elvarmeafgiften på godt 550 mio.
kr. (inkl. moms) henføres til husholdningernes forbrug. Denne del af skatte-
lempelsen påvirker husholdningerne direkte via en besparelse på elregningen.
Lempelsen af elafgiften vil i praksis tilfalde alle husstande, da alle husstande
anvender el. Lempelsen af elvarmeafgiften vil imidlertid i praksis kun tilfalde
de husstande, der opvarmer med elvarme. Netforstærkning som følge af ny
VE-støtte finansieres over tarifferne, der samlet skønnes øget med ca. 50 mio.
kr. i 2018-niveau. De ændrede tariffer påvirker husholdningernes elregning på
samme måde som en afgiftsstigning og fordelingsvirkningen kan derfor opgø-
res på samme måde som for elafgiften. Den nuværende energispareordning er
finansieret over tarifferne. Denne opkrævning bortfalder, når energispareord-
ningens udløber i 2020. Med energiaftalen indgår et midlertidigt finansierings-
bidrag ved energiafgifter, der tilvejebringes ved indførelse af en ny midlertidig
afgift inden for energiområdet eller ved en midlertidig forhøjelse af eksiste-
rende afgifter. Finansieringsbidraget aftager gradvist frem mod 2025, hvorefter
den bortfalder. I 2025, som er udgangspunktet for de opgjorte fordelingsvirk-
ninger, udgør saldovirkningen af afgiften 200 mio. kr. (2018-niveau). Det er
lagt til grund, at det svarer til knap 250 mio. kr. i umiddelbar virkning for hus-
holdningerne. Da udformningen af afgiften endnu ikke er endelig fastlagt, er
der beregningsteknisk taget udgangspunkt i en fordelingsvirkning svarende til
elafgiften.
Nedvæltet lempelse fra erhvervene:
Erhvervene skønnes at få en umiddelbar lem-
pelse på knap 150 mio. kr. fra reduktion af elafgiften, 150 mio. kr. fra reduk-
tion af elvarmeafgiften og 450 mio. kr. fra afskaffelse af bilag 1 i elafgiftsloven.
Hertil kommer knap 50 mio. kr. fra VE-støtte, ca. -25 mio. kr. fra øvrige min-
dre initiativer samt knap -150 mio. kr. fra fjernelse af overkompensation vedr.
biomasse- og biogasanlæg og -25 mio. kr. fra det midlertidige finansieringsbi-
drag ved energiafgifter, så den samlede nettolempelse for erhvervene udgør ca.
60 mio. kr. i 2018-niveau. Disse gevinster vil i sidste ende også komme hus-
holdningerne til gode
–
enten i form af lavere priser eller højere aflønninger.
Hvad enten disse lempelser for erhvervene nedvæltes i husholdningernes ind-
komster eller overvæltes i priserne på virksomhedernes produkter, vurderes
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af energiaftale, 2018, til finansministeren
2054674_0003.png
Side 3 af 3
virkningen for husholdningerne at være omtrent proportional med den dispo-
nible indkomst
1
.
Produktivitetsgevinst:
Initiativerne vedr. lempelser afgifter for erhvervene skøn-
nes at bidrager til højere produktivitet. Konkret skønnes initiativerne at ville
bidrage til en stigning i strukturelt BNP på ca. 150 mio. kr. Denne produktivi-
tetsgevinst skønnes nedvæltet til husholdningerne på samme måde som ved
opgørelsen af nedvæltningen af den umiddelbare lempelse for erhvervene.
Målt på saldovirkningen vurderes initiativerne at indebærer et nettofinansierings-
behov på 2,3 mia. kr. som tilvejebringes via råderumsfinansiering.
Fordelingsvirkningen af den direkte besparelse på elregningen er opgjort med ud-
gangspunkt i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse baseret på en estimeret li-
neær sammenhæng mellem den disponible indkomst og elforbruget (elforbrugets
incidens). Afgiftslempelserne (de skønnede umiddelbare afgiftslempelser) i energi-
aftalen er herefter indregnet som en ækvivalent ændring i den disponible indkomst
med udgangspunkt i den estimerede sammenhæng mellem indkomst og forbrug.
Det giver anledning til en skønnet fordelingsvirkning af en reduktion i elafgiften
med 14 øre/kWh svarende til en reduktion i indkomstforskellene med 0,03 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten, mens virkningen af reduktionen af elvarmeaf-
giften skønnes at have en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i indkomst-
forskellene med 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Det skal bemærkes, at antallet af familier, der er omfattet af elvarmeafgiften er be-
tydelig lavere end antallet af familier omfattet af elafgiften, og at der dermed er be-
tydelig større usikkerhed om den estimerede sammenhæng mellem indkomst og
elvarme end mellem indkomst og el generelt.
De øvrige initiativer i aftalen vurderes ikke at have nævneværdige fordelingsvirk-
ninger målt ved Gini-koefficienten. Nedvæltning af nettolempelsen for erhvervene
samt produktivitetsgevinsten skønnes ligeledes at være omtrent fordelingsneutral,
hvilket skal ses i sammenhæng med, at den afledte virkning heraf forventes at
svare til en proportional forhøjelse af de disponible indkomster.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Når nedvæltning i løn kan svare til en omtrent proportional ændring i de disponible indkomster for alle skal det ses i sam-
menhæng med, at en ændring i lønnen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en
ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster.
1