FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 353 (Alm. del) af 29.

januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten af erhvervs- og iværksætter-

initiativer, 2017?

Svar

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

fra november 2017 indeholder en række ini-

tiativer inden for fem områder:

I. Styrket iværksætter- og aktiekultur.

II. Grænsehandelspakke og afgiftssanering.

III. Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling.

IV. Turisme- og landdistriktspakke.

V. Konkurrencevilkår og globalisering.

Samlet set skønnes de aftalte initiativer fuldt indfaset at øge indkomstforskellene

svarende til en stigning i Gini-koefficienten i størrelsesordenen 0,02 pct. point.

I beregningen af fordelingsvirkningerne er indregnet virkningerne af følgende ini-

tiativer i aftalen (provenuer er angivet i 2018-niveau):



Initiativ nr. I.1:

Indførelse af en

aktiesparekonto

med et fleksibelt loft over in-

deståendet på 50.000 kr. i 2019 stigende til 200.000 kr. fra 2022, hvor afkastet

lagerbeskattes med en sats på 17 pct.

Umiddelbart mindreprovenu: 390 mio. kr. fra

2022.



Initiativ nr. I.2:

Indførelse af et

investorfradrag

til uafhængige investorer, der di-

rekte eller indirekte investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder.

For personer, der investerer direkte i de omfattede virksomheder, vil skatte-

lempelsen kunne udgøre op til 60.000 kr. årligt fra 2019 til 2022 og 120.000 kr.

årligt fra 2023 og frem. For personer, der igennem en særlig type iværksætter-

fonde, investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder, vil skattelem-

pelsen kunne udgøre op til 18.750 kr. fra 2019 til 2022 og 37.500 kr. fra 2023

og frem.

Umiddelbart mindreprovenu: 230 mio. kr. fra 2023.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017, til finansministeren

Side 2 af 4



Initiativ nr. I.3:

Grænsen for tildeling af skattefrie

medarbejderaktier,

der i ste-

det beskattes som aktieindkomst, forhøjes fra 10 pct. til 20 pct. for alle virk-

somheder, der tilbyder mindst 80 pct. af de ansatte aktieløn under ordningen.

Derudover udarbejdes en særlig ordning målrettet nye, mindre virksomheder,

der får mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier

til aktieindkomstbeskatning.

Umiddelbart mindreprovenu 90 mio. kr.



Initiativ nr. I.5:

Ensartning af beskatningen af investeringsinstitutter,

så alle investo-

rer i aktiebaserede investeringsselskaber aktieindkomstbeskattes af afkastet. I

dag vil danske investorer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter,

typisk blive kapitalindkomstbeskattede ud fra et lagerprincip.

Umiddelbart min-

dreprovenu 40 mio. kr.



Initiativ nr. II.1-II.4:

grænsehandelspakke

der afskaffer og lemper afgifterne

for en række grænsehandelsfølsomme varer:

II.1. Nøddeafgiften (råstofafgiften), der er en del af chokoladeafgiftsloven,

halveres fra 1. januar 2018 og afskaffes fra 1. januar 2020.

II.2. Den før aftalen planlagte 2018-forhøjelse af afgifter, der omfatter suk-

kerafgiften, chokolade- og sukkervareafgiften, vinafgiften og en række for-

brugsafgifter, annulleres.

II.3. Afskaffelse af emballageafgift for pantbelagte drikkevarer (øl og soda-

vand).

II.4. Afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Umiddelbart mindreprovenu i alt 715 mio. kr. (ex moms)



Initiativ nr. II.6 og II.9:

Sanering af afgifter

indebærer, at afgiften på te og en-

gangslightere (II.6) og afgiften på PVC og ftalater samt på PVC-folier i regn-

tøj, beskyttelsesdragter mv. (II.9) afskaffes fra hhv. 2018 og 2019.

Umiddelbart

mindreprovenu 35 mio. kr. (ex moms)



Initiativ nr. III.4:

Nedsættelse af elvarmeafgiften

med 10 øre pr. kWh fra 2019.

Umiddelbart mindreprovenu 235 mio. kr. (ex moms) i 2025.



Initiativ nr. V.1:

Fradraget for private virksomheders

investeringer i forskning og

udvikling (FoU)

øges fra de nuværende 100 pct. (straksafskrivning) til 110 pct.

fra 2026 med en indfasning på 101,5 pct. i 2019, 103 pct. i 2020, 105 pct. i

2021-2022 og 108 pct. i perioden 2023-25.

Umiddelbart mindreprovenu 580 mio.

kr. fra 2026.

Hertil kommer virkningerne af en afsat ramme til deleøkonomiske fradrag (initia-

tiv IV.1), der ved aftalens indgåelse ikke var konkretiseret og derfor ikke indregnes

i fordelingsvirkningerne af aftalen.

Det bemærkes, at de skønnede fordelingsvirkninger skal tolkes med forsigtighed,

da beregningen af fordelingsvirkningerne beror på en række antagelser, herunder

særligt virkningen af initiativerne aktiesparekonto (initiativ I.1) og investorfradrag

(initiativ I.2).

Virkningen af aktiesparekonto (initiativ I.1) og investorfradrag (initiativ I.2) af-

hænger af, i hvilken rækkefølge personer med aktieindkomst antages at placere de-

res aktiebeholdning i de tre beskatningsordninger, der vil være efter indførelsen af

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017, til finansministeren

Side 3 af 4

de nye ordninger. Det er lagt til grund, at personer med aktieindkomst først an-

vender aktiesparekontoen og dernæst laveste trin i den nuværende aktieindkomst-

skat. Investorfradraget antages fordelt svarende til aktieindkomst over progressi-

onsgrænsen.

Virkningen af bedre vilkår for medarbejderaktier (initiativ I.3) er beregnet under

forudsætning af, at lempelsen tilfalder topskatteydere.

Afgiftslempelserne (initiativerne II.1-II.4, II.6 og II.9 samt III.4) forudsættes at

føre til lavere priser på husholdningernes og erhvervenes forbrug af de afgiftsbe-

lagte varer. Der er en direkte effekt på husholdningernes rådighedsbeløb af lavere

afgifter på husholdningernes forbrug. Hertil kommer en indirekte virkning, fordi

den del af lempelsen, der umiddelbart hviler på erhvervene, på længere sigt for-

ventes at blive nedvæltet i højere lønninger eller overvæltet i lavere priser, hvilket

bidrager til at øge husholdningernes reale rådighedsbeløb. Den direkte effekt af la-

vere priser på husholdningernes rådighedsbeløb er beregnet på baggrund af Dan-

marks Statistiks forbrugerundersøgelse. Erhvervslempelsen forudsættes bereg-

ningsteknisk at blive overvæltet i priserne, således at alle familier får den samme

procentvise reale fremgang i den disponible indkomst. Virkningen af afgiftslem-

pelserne er opgjort i forbrugerpriser (inkl. moms).

Fradraget for investeringer i FoU på 110 pct. (initiativ V.1) øger virksomhedernes

investeringer, hvilket øger arbejdsproduktiviteten og dermed lønningerne.

Det

skønnes, at strukturelt BNP øges med ca. �½ mia. kr., idet det er lagt til grund, at

fradraget øger investeringerne og påvirker produktiviteten omtrent som en ned-

sættelse af selskabsskattesatsen. Med fuld overvæltning fra produktivitet til lønnin-

gerne vurderes initiativet at give anledning til en stigning i lønningerne på ca. 0,05

pct., når initiativet er fuldt indfaset. Det er i fordelingsberegningerne antaget, at

lønnen før skat stiger med samme procentsats for alle som følge af FoU-fradraget.

Det gælder også lønningerne i den offentlige sektor, som generelt følger lønudvik-

lingen på det private arbejdsmarked. Da indkomstoverførslerne gennem satsregu-

leringen reguleres efter lønnen på det private arbejdsmarked, vil disse over tid

stige tilsvarende. Virkningen af øget produktivitet er fordelingsmæssigt neutral.

Indkomstskattelettelser vedr. aktie- og kapitalindkomst (umiddelbar lempelse på

750 mio. kr.) bidrager til en stigning i Gini-koefficenten i størrelsesordenen 0,03

pct. point, mens afgiftslempelserne skønnes at reducere Gini-koefficienten med i

størrelsesordenen 0,01 pct. point

Det bemærkes, at virkningen på Gini-koefficienten skal tolkes med forsigtighed,

da beregningen af fordelingsvirkningerne beror på en række antagelser og er be-

hæftet med usikkerhed. Det gælder særligt virkningerne af aktiesparekonto og in-

vestorfradrag.

Hertil kommer, at en andel af den umiddelbare lempelse vil tilfalde ejerne i form af højere afkast på aktier.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017, til finansministeren

Side 4 af 4

Endelig bemærkes, at der i den opgjorte fordelingsvirkning er set bort fra et even-

tuelt bidrag fra finansieringen af

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Det skal

ses i lyset af, at aftalen hovedsagelig er finansieret af afsatte puljer samt træk på rå-

derummet og at det ikke oplagt, hvad der i en eventuel fordelingsvirkning skulle

lægges til grund for den alternative anvendelse af råderummet og de afsatte puljer.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister