FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af aftale om flere år på arbejdsmarkedet, 2017, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. maj 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 350 (Alm. del) af 29.

januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten af aftale om flere år på ar-

bejdsmarkedet, 2017?

Svar

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet sigter på at øge gevinsten ved pensionsop-

sparing sidst i arbejdslivet og på at gøre det mere attraktivt at gå senere på pen-

sion.

Aftalen indeholder følgende initiativer:



Målretning af aldersopsparing



Pulje til håndtering af samspilsproblemet, som udmøntes i Jobreform fase II



Pensionsudbetalingsalderen harmoniseres med efterlønsalderen



Forhøjelse af udbetalingsperioden for ratepensioner med 5 år til 30 år



Frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag



Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension



Opstramning af opholdskrav for fuld ret til folkepension og ældrecheck



Opstramning af opholdskrav for fuld ret til førtidspension



Harmonisering af regler for flygtninges optjening af førtidspension



Målrettet indsats for fastholdelse af ældre medarbejdere



Nedsættelse af integrationsydelsen med 3 pct.



Styrkelse af incitamentet til repatriering



Afskaffelse af dansktillæg og indførelse af danskbonus

Samlet set vurderes aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, at have en fordelings-

virkning svarende til en forøgelse af indkomstforskellene på 0,04 pct.-point op-

gjort ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af aftale om flere år på arbejdsmarkedet, 2017, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Fordelingsvirkning af initiativerne i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Gini-koefficient

Tiltag

Målretning af aldersopsparing

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Opstramning af opholdskrav

Nedsættelse af integrationsydelsen

Afskaffelse af dansktillæg og indførelse af danskbonus

Samlet

pct.-point

0,00

0,03

0,01

0,00

0,04

Anm.: De enkelte tiltag er opgjort separat, med undtagelse af nedsættelse af integrationsydelse og afskaffelse af

dansktillæg, der er opgjort sammen. Der er således set bort fra eventuelle sammensærtningseffekter af alle

tiltagene som helhed.

Kilde: Egne beregninger på basis hele befolkningen, Nedsættelse af integrationsydelse og afskaffelse af dansktillæg

på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Målretning af aldersopsparing

Før aftalen kunne der årligt indbetales op til 30.200 kr. (2018-niveau) på aldersop-

sparing. Med aftalen gøres grænsen aldersafhængig, således at den udgør 5.100 kr.

(2018-niveau) i den første del af arbejdslivet, mens den i anden del af arbejdslivet

udgør 51.100 kr. (2018-niveau) fuldt indfaset. Den høje grænse på 51.100 kr. gæl-

der fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspare-

ren når folkepensionsalderen.

Målretningen af aldersopsparing skønnes at medføre et merprovenu på 2,6 mia.

kr. (2018-niveau), når ændringerne er fuldt indfaset i 2023. Dette merprovenu re-

præsenterer imidlertid en fremrykning af skatteprovenu fra pensionsindbetalinger,

idet indbetalinger til aldersopsparing beskattes på indbetalingstidspunktet, mens

indbetalinger på fradragsberettigede ordninger og ordninger med bortseelsesret

først beskattes på udbetalingstidspunktet. Denne tidsforskydning i skattebetalin-

gen tillægges ikke nogen fordelingsvirkning.

Derimod må det tillægges en fordelingsvirkning, at udbetalinger fra aldersopspa-

ring ikke fører til modregning i sociale pensioner mv., hvilket er tilfældet for udbe-

talinger fra fx rate- og livrenteordninger. Personer, der forventer, at de i pensions-

tilværelsen vil have pensionsudbetalinger i aftrapningsintervallet for den supple-

rende pensionsydelse eller pensionstillægget, opnår en gevinst ved at omlægge de-

res pensionsindbetalinger til aldersopsparing. Gevinsten svarer til efter-skat vær-

dien af den sparede modregning. Det skal bemærkes, at fordelingsvirkningen der-

med er baseret på værdien af en fremtidig gevinst.

Det er lagt til grund, at de personer, der vurderes at have gevinst af omlægningen,

omlægger så meget de kan op til grænsen for indbetalinger til aldersopsparing. In-

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af aftale om flere år på arbejdsmarkedet, 2017, til finansministeren

Side 3 af 4

den målretningen af aldersopsparingsreglerne blev ordningen kun benyttet i be-

grænset omfang, hvilket bl.a. skønnes at skyldes usikkerhed om ordningens frem-

tid, hvis den blev udnyttet i større omfang. Det er således lagt til grund, at der

med de ændrede regler er skabt sikkerhed omkring ordningen, således at den vil

blive benyttet fuldt ud af dem, der har en økonomisk fordel af det.

Samlet vurderes målretningen af aldersopsparing at have en relativ beskeden for-

delingsvirkning, svarende til at virkningen opgjort ved Gini-koefficienten med to

decimaler er uændret.

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

I forbindelse med aftalen gives mulighed for en frivillig skattefri udbetaling af tid-

ligere indbetalte efterlønsbidrag. Det er lagt til grund, at der i 2018 skete udbeta-

linger af efterlønsbidrag svarende til omkring 4,04 mia. kr. I fordelingsvirknin-

gerne indgår kun den del, der vedrører den enkeltes gevinst ved, at indbetalin-

gerne har været fradragsberettigede, mens der med aftalen gives mulighed for

skattefri udbetaling. Disse gevinster er fordelt ud på medlemmerne af efterløns-

ordningen i 2016 (det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger) efter stør-

relsen på de samlede indbetalinger til ordningen i årene 1999 til 2016 og med en

sandsynlighed for udbetaling svarende til den aldersprofil, der er lagt til grund i

ved udarbejdelsen af lovforslaget.

På den baggrund skønnes fordelingsvirkningen af den skattefri udbetaling af efter-

lønsbidrag at svare til en stigning i indkomstforskellene opgjort ved Gini-koeffici-

enten på knap 0,03 pct.-point.

Opstramning af opholdskrav

Opstramningen af opholdskrav medfører, at borgere fremover skal have boet i ri-

get i 9/10 af tiden fra 15. år til folkepensionsalderen, mod tidligere 4/5 af tiden.

Tilsvarende harmoniseres opholdskravet for førtidspension, herunder også for

flygtninge. Opstramningen skønnes at være fuldt indfaset omkring 2045 og med-

føre mindreudgifter for det offentlige svarende til omkring 880 mio. kr. i 2019-ni-

veau. I fordelingsvirkningerne er de fuldt indfasede optjeningsregler tillagt forde-

lingsvirkninger på befolkningen i 2016 på baggrund af registreringer af antal bo-

pæls år i landet.

Det vurderes på den baggrund, at opstramningen af opholdskravene for folke- og

førtidspension har en fordelingsvirkning svarende til en stigning i indkomstfor-

skellene opgjort ved Gini-koefficienten på godt 0,01 pct.-point fuldt indfaset. Det

skal bemærkes, at denne fordelingsvirkning kommer gradvist og først optræder

fuldt ud fra midten af dette århundrede.

Nedsættelse af integrationsydelsen og indførelse af danskbonus

Nedsættelsen af integrationsydelsen sammen med afskaffelse af dansktillæg og

indførelse af danskbonus skønnes at medføre en offentlig mindreudgift i 2025 på

omkring 25,8 mio. kr. efter skat (2019-niveau). Den opgjorte fordelingsvirkning er

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af aftale om flere år på arbejdsmarkedet, 2017, til finansministeren

Side 4 af 4

baseret på virkningen af en proportional fordeling af denne mindreudgift på mod-

tagere af integrationsydelse, svarende til en reduktion i de disponible indkomster

for integrationsydelsesmodtagere, som umiddelbart bidrager til øgede indkomst-

forskelle. På grund af reduktionens størrelse er den opgjorte fordelingsvirkning

dog så relativt beskeden, at den ikke kan aflæses på Gini-koefficienten opgjort

med to decimaler.

De øvrige tiltag i aftalen skønnes ikke at have nævneværdige fordelingsvirkninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister