Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2053617_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. maj 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 349 (Alm. del) af 29.
januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten af finansloven for 2017?
Svar
Aftalen om Finanslov for 2017 vedrører året 2017 samt budgetårene 2018, 2019
og 2020. Aftalen skønnes samlet set at have en fordelingsvirkning svarende til en
stigning i indkomstforskellene i 2017 på knap 0,04 pct.-point målt ved Gini-koef-
ficienten,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af FL17 målt ved Gini-koefficienten
2017
Gini, pct.-point
Overførsler
- Negativ budgetregulering vedr. boligydelse
- Harmonisering af produktionsskoleydelsen
Afgifter
- Lavere registreringsafgift
- Nominel fastfrysning af grundskylden
Offentligt forbrug
- Styrket sundhed
- Værdig ældrepleje
- Børn og uddannelse
- Infrastruktur
- Øvrige
I alt
- Finansiering (annullering af forhandlingsreserve mv.)
Samlet fordelingsvirkning
0,12
0,04
-0,01
-0,04
-0,01
-0,00
-0,02
-0,08
-
0,02
0,01
0,01
-0,08
-
-
-
-
-
0,02
-0,01
0,00
0,02
0,01
0,01
-
-0,01
-
0,00
0,02
Varig virkning
Gini, pct.-point
0,00
Anm.: Registreringsafgiften er indregnet med den umiddelbare virkning før tilbageløb og adfærd og er endvidere
ikke omregnet til strukturelt niveau. Endvidere er det alene husholdningernes andel af registreringsafgiften
der indgår.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af finansloven for 2017, til finansministeren
Side 2 af 3
En mindre del af aftalen skønnes at have en varig fordelingsvirkning. Det er den
varige virkning, som generelt er grundlaget for opgørelse af fordelingsvirkninger
af indgåede aftaler. De varige dele af aftalen udgøres af reduktionen af registre-
ringsafgiften, harmoniseringen af produktionsskoleydelse til SU-lignende niveau
og fastfrysningen af grundskylden i 2017.
Samlet set skønnes de varige fordelingsvirkninger at svare til en stigning i ind-
komstforskellene på knap 0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
I opgørelse af fordelingsvirkningerne i 2017 er der umiddelbart to elementer i fi-
nanslovsaftalen, der direkte påvirker befolkningens disponible indkomster. Det er
beslutningen om ikke at udmønte den negative budgetregulering vedr. boligydelse
samt beslutningen om en harmonisering af produktionsskoleydelsen til et SU-lig-
nende niveau. Merudgiften til boligydelse (i forhold til det budgetterede) skønnes
at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene med 0,01 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten, mens fordelingsvirkningen af harmonisering af produktions-
skoleydelsen er omtrent nul.
Selvom de øvrige elementer ikke direkte påvirker de opgjorte indkomstforskelle,
tillægges de en fordelingsvirkning. Det afspejler, at værdien af den disponible ind-
komst afhænger af afgiftsniveau og omfanget af offentlig service.
Forhøjelse af progressionsknækket for registreringsafgiften med 22.000 kr. (2017-
niveau) og nominel fastholdelse af grundskylden skønnes samlet set at have en
fordelingsvirkning svarende til en stigning i indkomstforskellene på 0,02 pct.-point
målt ved Gini-koefficienten.
Initiativer udmøntet gennem det offentlige forbrug i 2017 skønnes modsat at have
en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene på 0,08 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten. Heraf kan ca. halvdelen henføres til indsatser
på ældreområdet.
I forbindelse med vurdering af fordelingsvirkninger i finanslovsårene er det imid-
lertid udmøntningen af forhandlingsrammen, og ikke så meget niveauet, der er in-
teressant. Derfor opgøres fordelingsvirkningen af udmøntningen i forhold til en
situation, hvor rammen alternativt var anvendt på offentligt forbrug generelt, hvil-
ket har været det traditionelle udgangspunkt i forbindelse med opgørelser af for-
delingsvirkninger af finanslovsaftaler. Det skal bemærkes, at dette er en bereg-
ningsteknisk antagelse, og at der kan vælges andre beregningstekniske udgangs-
punkter for anvendelsen af forhandlingsrammen. Det gælder ligeledes i forbin-
delse med råderumsfinansiering af reforminitiativer.
Hvis forhandlingsrammen, alternativt til udmøntningen i finanslovsaftalen, var an-
vendt til en generel proportional stigning i det offentlige forbrug, ville det inde-
bære en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i Gini-koefficienten på 0,12
pct.-point.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af finansloven for 2017, til finansministeren
2053617_0003.png
Side 3 af 3
De samlede fordelingsvirkninger af udmøntningen på finansloven for 2017 skøn-
nes således at svare til en stigning i indkomstforskellene på 0,04 pct.-point i fi-
nanslovsårene.
Hvis forhandlingsrammen, alternativt til udmøntningen i finanslovsaftalen, var an-
vendt til skattelempelser
1
, ville det have medført en fordelingsvirkning svarende til
en stigning i Gini-koefficienten på 0,06 pct.-point. Med det udgangspunkt ville de
samlede fordelingsvirkninger af udmøntningen af finansloven svare til et fald i
indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,14 pct.-point i finanslovs-
årene.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Proportionalt fordelt relativt til det nuværende provenus fordeling på bundskat, kommune- og kirkeskat, topskat og aktie-
indkomstskat, hvor lempelsen i kommune- og kirkeskat er implementeres gennem en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.