Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2035638_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 348 (Alm. del) af 29.
januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten af aftale om et tryggere dag-
pengesystem, 2015
Svar
Aftalen om et tryggere dagpengesystem fra 2015 indeholder række justeringer af
dagpengesystemet med afsæt i Dagpengekommissionens anbefalinger. Svaret
medtager de dele af aftalen, som først træder i kræft efter et folketingsvalg som
følge af forligsbindinger. Desuden medtager svaret udvidelsen af dagpengeaftalen
fra december 2015, som består af en ny model for supplerende dagpenge og over-
skydende timer.
Dagpengeaftalen indebærer at incitamentet til at arbejde i løbet af dagpengeperio-
den styrkes gennem mulighed for fleksibel genoptjening af op til et års ekstra dag-
pengeret. Opnås beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge ret-
ten til dagpenge, når den ordinære toårige dagpengeperiode er opbrugt. Forlæn-
gelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, og forlængelsen kan højest være på
et år.
Aftalen giver som noget nyt mulighed for løbende og dynamisk genoptjening af
supplerende dagpenge. Det betyder blandt andet, at der kan optjenes en ny ret til
supplerende dagpenge, inden den eksisterende periode er opbrugt, og at også kor-
tere perioder med fuldtidsbeskæftigelse kan veksles til en forlængelse af retten til
supplerende dagpenge, når perioden på 30 uger er opbrugt.
Med aftalen bibeholdes en ugebaseret model for supplerende dagpenge, der kan
fungere inden for rammerne af det månedsbaserede dagpengesystem, som blev af-
talt med aftalen om et tryggere dagpengesystem.
Samlet set skønnes aftalen om et tryggere dagpengesystem ikke at have fordelings-
virkning opgjort svarende til en ændring i indkomstforskellene målt ved Gini-ko-
efficienten med 2 decimaler. Den opgjorte fordelingsvirkning af aftalen er bereg-
ningsteknisk opgjort i tre dele.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af aftale om et tryggere dagpengesystem, 2015, til finansministeren
Side 2 af 3
Dimittender uden forsørgelsespligt modtager med aftalen 71,5 pct. af højeste dag-
pengesats mod 82 pct. tidligere. Den lavere dimittendsats medfører en besparelse
for det offentlige på 492,9 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2019. Dette er bereg-
ningsteknisk fordelt på modtagere af dimittendsats, hvilket indebærer en stigning i
indkomstforskellene på knap 0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Der indføres en karensdag hver fjerde måned for personer med høj ledighed, hvor
der ikke udbetales dagpenge, svarende til tre karensdage om året for fuldtidsledige.
Karensdagen medfører en besparelse for det offentlige på 284 mio. kr. før skat og
tilbageløb i 2019. Dette er beregningsteknisk fordelt på de berørte af den nye ka-
rensdag, hvilket indebærer en stigning i indkomstforskellene på knap 0,01 pct.-po-
int målt ved Gini-koefficienten.
De øvrige elementer i dagpengereformen udgør samlet set en merudgift for det
offentlige på 1,11 mia. kr. før skat og tilbageløb i 2019. Disse består blandt andet
af, at det nye dagpengesystem opgøres i timer frem for uger. Dette betyder af dag-
pengeperioden kun forbruges med det antal timer, som den ledige har modtaget
og ikke som før med en hel uge. I lovforslaget skønnes det at medføre en merud-
gift for det offentlige på 407,6 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2019.
Hertil indføres blandt andet en månedsbaseret beskæftigelseskonto med fleksibel
genoptjening. Der optjenes som før ret til en ny dagpengeperiode på to år inden
for tre år på baggrund af beskæftigelse, svarende til 12 måneders fuldtidsbeskæfti-
gelse inden for tre år. Dette skønnes i lovforslaget at medføre en merudgift for det
offentlige på 588,6 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2019.
Det skønnes i lovforslaget, at omkring 2.200 kontanthjælpsmodtagere samlet set
vil opnå ret til dagpenge. Disse er indregnet svarende til forskellen mellem den
maksimale dagpengesats og kontanthjælpssatsen for personer uden forsørgerpligt,
hvilket udgør omkring 200 mio. kr. i 2019. Hertil skønnes en adfærdseffekt sva-
rende til en stigning på 850 helårsdagpengemodtagere,
jf. Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 437 (Alm. del) af 26. juni 2018.
Dette svarer ligeledes til omkring 200
mio. kr. ved maksimal dagpengesats i 2019. Adfærdsvirkningerne er ikke medta-
get, da fordelingsvirkninger traditionelt opgøres med udgangspunkt i virkningen
før tilbageløb og adfærd.
De øvrige dele af aftalen svarende til 1,11 mia. kr. eksklusive adfærd er bereg-
ningsteknisk indregnet med 200 mio. kr. fordelt på modtagere af kontanthjælp og
710 mio. kr. fordelt på modtagere af dagpenge. Dette indebærer en reduktion i
indkomstforskellene på knap 0,03 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Aftalen
medfører samlet set, når alle dele indregnes, ikke en ændring i Gini-koefficienten
målt med to decimaler.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om en beregning af effekten på Gini-koefficienten af aftale om et tryggere dagpengesystem, 2015, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister