Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2041966_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 342 (Alm. del) af 28.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse, hvor meget arbejdsudbuddet vil falde i antal ho-
veder og fuldtidsbeskæftigede, såfremt alle vælger at trække sig tilbage fra arbejds-
markedet fra 1 og trinvist op til 7 år før pensionsalderen, og alle i beskæftigelse gi-
ves en skattelettelse således at den disponible indkomst øges med 20.000 kr. årligt?
For alle 7 scenarier bedes provenueffekten angivet i alle år frem mod 2060, og der
bedes også redegjort for arbejdsudbudseffekterne.
Svar
Det lægges til grund, at spørgsmålet skal ses i sammenhæng med
Finansudvalgets
spørgsmål nr. 341 (alm. del) af 28. januar 2019.
Liberal Alliance skriver i annoncen, at
”med den skattelettelse kan du på ca. 6 år spare lige så meget op, som du ville få i folkepension
på et helt år. Det vil sige,
at du kan gå et år tidligere på pension”.
Der vurderes ikke heri at indgå en forventning om, at alle vil trække sig tidligere
tilbage
–
blot en påpegning af hvad størrelsesordenen af skattenedsættelsen svarer
til af muligheder for den enkelte.
Finansministeriets gængse regnemetoder antager ikke, at indkomstskattelettelser
påvirker tilbagetrækningsadfærden via øget selvpensionering.
Nedenstående tabel mv. kan således ikke tages som udtryk for en forventet effekt
på tilbagetrækningsadfærden, men kan alene ses som en isoleret beregning sva-
rende til de angivne forudsætninger i spørgsmålet.
I
tabel 1
er det vist, hvor mange personer, der skønnes at arbejde i det sidste år op
til folkepensionsalderen, hhv. de sidste 2 år, de sidste 3 år osv. op til de sidste 7 år
før folkepensionsalderen. Beskæftigelsen er omregnet til fuldtidsbeskæftigede og
baseret på
Opdateret 2025-forløb, august 2018.
Beskæftigelsesomfanget er vist fra
2025 til 2060.
Hvis det helt hypotetisk forudsættes, at alle i beskæftigelse med op til et år til fol-
kepensionsalderen i 2025 lader sig selvpensionere for egne midler reduceres be-
skæftigelsen med ca. 30.000 fuldtidspersoner (svarende til ca. 33.000 målt i antal
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet vil falde i antal hoveder og fuldtidsbeskæftigede, såfremt alle vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fra 1 og trinvist op til 7 år før pensionsalderen, til finansministeren
2041966_0002.png
Side 2 af 4
hoveder). Jo flere år forud for folkepensionsalderen, der medregnes i et hypotetisk
scenarie, jo større vil faldet i arbejdsudbud og beskæftigelse selvsagt være.
Tabel 1
Antal fuldtidsbeskæftigede før folkepensionsalderen, 2025-2600
2025
0-1 år til folkepension
0-2 år til folkepension
0-3 år til folkepension
0-4 år til folkepension
0-5 år til folkepension
0-6 år til folkepension
0-7 år til folkepension
30
62
95
140
191
246
304
2030
35
76
119
168
220
271
322
2035
40
79
117
159
203
251
302
2040
32
69
108
152
199
243
287
2045
32
66
99
137
178
219
258
2050
26
54
83
117
153
191
231
2055
31
58
89
124
163
206
252
2060
28
59
94
135
181
230
281
Anm.: En fuldtidsbeskæftiget svarer til 1642,8 præsterede timer om året
Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018.
Det kan illustrativt oplyses, at hvis alle beskæftigede med op til 1 år til folkepensi-
onsalderen fuldt ud trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem til folkepensions-
alderen, så vil det i gennemsnit reducere beskæftigelsen med ca. 33.000 fuldtids-
personer over perioden 2025-2060 og svække den strukturelle saldo med ca. 0,8
pct. af BNP i perioden 2025-2060,
jf. figur 1
(data for virkningen på den offentlige
saldo fordelt på enkeltår er vist i
bilagstabel 1).
Beskæftigelsesfaldet vil forstærke den såkaldte hængekøjeudfordring
–
dvs. fuld-
tidsbeskæftigelsen som andel af befolkningen vil falde endnu mere end lagt til
grund i
Opdateret 2025-forløb, august 2018,
hvor der bl.a. indregnes de forudsatte in-
dekseringer af pensionsalderen i takt med, at levetiden forventes at stige,
jf. figur 2.
Figur 1
Strukturel saldo
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Opdateret 2025-forløb, August 2018
Hypotetsik forløb med 1 års selvpensionering inden folkepensionsalder
Figur 2
Fuldtidbeskæftigelse
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
42
00
05
10
15
20
25 30
35
40
45
50
55
60
Opdateret 2025-forløb, August 2018
Hypotetsik forløb med 1 års selvpensionering inden folkepensionsalder
Pct. af befolkningen
46
Pct. af befolkningen
46
45
45
44
44
43
43
42
Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet vil falde i antal hoveder og fuldtidsbeskæftigede, såfremt alle vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fra 1 og trinvist op til 7 år før pensionsalderen, til finansministeren
Side 3 af 4
Den hypotetiske beregning viser den isolerede virkning af ændrede forudsætninger
om selvpensionering op til folkepensionsalderen fra og med 2025 (svarende til at
man fx har mulighed for at spare op i 6 år i 2019-2024 til at trække sig tilbage i
2025). I beregningen er det således (implicit) lagt til grund,
jf. Svar på Finansudvalgets
spørgsmål 341 (alm. del) 28. januar,
at en evt. skattenedsættelse fra 2019 finansiereres
inden for de finanspolitiske rammer og dermed ikke påvirker udviklingen i den
strukturelle saldo mv.
–
beregningen viser som nævnt den isolerede virkning af en
hypotetisk stigning i antallet, der trækker sig tilbage for opsparede midler umiddel-
bart før folkepensionsalderen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet vil falde i antal hoveder og fuldtidsbeskæftigede, såfremt alle vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fra 1 og trinvist op til 7 år før pensionsalderen, til finansministeren
2041966_0004.png
Bilag
Bilagtabel 1 Strukturelle saldo i opdateret 2025-forløb, august 2018 og hypotetisk forløb med 1 års selvpensionering inden folkepensionsalderen
Pct. af BNP
Opdateret 2025-forløb, august 2018
Hypotetisk forløb med 1 års selvpensione-
ring inden folkepensionsalder
2015
-0,1
-0,1
2016
0,1
0,1
2017
0,1
0,1
2018
-0,2
-0,2
2019
-0,1
-0,1
2020
-0,1
-0,1
2021
0,1
0,1
2022
0,4
0,4
2023
0,2
0,2
2024
0,0
0,0
2025
0,0
-0,4
2026
-0,2
-0,7
2027
-0,3
-0,8
2028
-0,4
-0,9
2029
-0,5
-1,0
2030
-0,5
-1,0
2031
-0,5
-1,1
2032
-0,6
-1,2
2033
-0,7
-1,4
2034
-0,7
-1,4
2035
-0,7
-1,4
2036
-0,6
-1,3
2037
-0,7
-1,4
2038
Opdateret 2025-forløb, august 2018
Hypotetisk forløb med 1 års selvpensione-
ring inden folkepensionsalder
-0,7
-1,5
2039
-0,7
-1,5
2040
-0,6
-1,4
2041
-0,6
-1,5
2042
-0,7
-1,6
2043
-0,8
-1,6
2044
-0,6
-1,5
2045
-0,5
-1,4
2046
-0,4
-1,3
2047
-0,4
-1,3
2048
-0,3
-1,3
2049
-0,2
-1,1
2050
0,0
-1,0
2051
0,1
-0,8
2052
0,3
-0,7
2053
0,4
-0,6
2054
0,6
-0,4
2055
0,8
-0,3
2056
0,9
-0,1
2057
1,1
-0,1
2058
1,2
0,0
2059
1,4
0,2
2060
1,5
0,4
Anm.: Den strukturelle saldo er fra 2026 og frem glattet med et 3-årigt glidende gennemsnit.
Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk