Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2041962_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 341 (Alm. del) af 28.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere de finanspolitiske konsekvenser
strukturel saldo, gæld og
holdbarhed 2020-2100 - af Liberal Alliances forslag om at alle danskere i arbejde
skal have en skattelettelse, der øger den disponible indkomst årligt med kr. 20.000,
jf. annonce (dobbeltopslag) i Berlingske Tidende fredag den 25. januar 2019?
Svar
Det lægges til grund for besvarelsen, at der i annoncen refereres til Liberal Allian-
ces forslag om indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kr. årligt ved en forhøjelse af
det eksisterende personfradrag for personer i beskæftigelse samt et tilsvarende fra-
drag på 84.000 kr. for arbejdsmarkedsbidraget.
Isoleret set skønnes forslagets provenuvirkning til ca. -41,6 mia. kr. efter tilbage-
løb og adfærd (2019-niveau). Arbejdsudbuddet skønnes samlet set øget med ca.
3.000 personer, heraf kan ca. 1.100 henføres til personer, der skønnes at udskyde
overgangen til efterløn, som følge af at indkomsten efter skat ved arbejde øges re-
lativt til efterløn. Der indgår i skønnet ikke andre effekter på tilbagetrækningsad-
færden.
Hvis der ses bort fra finansiering, vil tiltaget isoleret set svække den strukturelle
saldo og holdbarheden svarende til den isolerede provenuvirkning af forslaget.
Hertil kommer virkningen af stigende rentebetalinger og gæld over tid.
Tiltaget vil imidlertid som udgangspunkt skulle finansieres inden for de gældende
finanspolitiske rammer. Inden for målet om strukturel balance i 2025 vil det såle-
des kræve finansiering svarende til provenuvirkningen på omkring 41,6 mia. kr.,
dvs. i størrelsesordenen 2 pct. af BNP. Inkl. finansiering vil den strukturelle saldo,
den finanspolitiske holdbarhed mv. som udgangspunkt være upåvirket.
Det bemærkes, at det eksisterende finanspolitiske råderum frem mod 2025 udgør
23�½ mia. kr. (målt i forhold til niveauet i 2019), hvoraf dele er reserveret til blandt
et løft af forsvaret samt en ramme til bedre vilkår for erhvervslivet. Det eksiste-
rende finanspolitiske råderum vil altså ikke være tilstrækkeligt til at rumme forsla-
get, og der vil derfor under alle omstændigheder skulle findes ny finansiering.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om de finanspolitiske konsekvenser – strukturel saldo, gæld og holdbarhed 2020-2100 - af Liberal Alliances forslag, til finansministeren
Side 2 af 2
I
Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018
er der nærmere
redegjort for de beregningstekniske antagelser i vurderingen af forslaget. Det be-
mærkes i den forbindelse, at forslaget er en meget stor skatteændring, hvorfor der
knytter sig betydelig usikkerhed til de skønnede virkninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister