FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om ministeren vil opgøre pensionsalderen som følge af Socialdemokratiets pensionsforslag, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. marts 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 338 (Alm. del) af 28.

januar 2019

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre pensionsalderen som følge af Socialdemokratiets pensions-

forslag, hvor folkepensionsalderen sænkes med 2,5 år for ufaglærte og faglærte,

for alle generationer som endnu ikke har nået folkepensionsalderen og sammen-

holde med pensionsalderen i OECD?

Svar

I denne besvarelse er angivet den

lovbestemte

pensionsalder. Der er ikke taget stil-

ling til Socialdemokratiets udspil

De mest nedslidte fortjener også en værdig pension,

her-

under en sænkelse af folkepensionsalderen for udvalgte grupper. Det skal ses i ly-

set af, at udspillet på det foreliggende grundlag ikke vurderes tilstrækkeligt konkret

i forhold til, hvad der skal gælde af objektive kriterier for en rettighedsbaseret ord-

ning for lavere pensionsalder.

Figur 1 og 2 viser den lovbestemte

pensionsalder i henholdsvis 2016 og 2061

ba-

seret på OECDs 2017-opgørelse på baggrund af landendes nuværende planer.

Den lovbestemte pensionsalder er planlagt at stige i 18 ud af 35 OECD-lande.

Den gennemsnitlige stigning for disse lande er 3,3 år,

jf. figur 1 og 2.

I 2019 er fol-

kepensionsalderen i Danmark øget til 65�½ år.

Det skal generelt bemærkes, at pensionsalderen kun er ét aspekt af mange ved lan-

denes pensionssystemer, som varierer betydeligt fra land til land. Nogle lande har

således i stedet for stigninger i pensionsalderen bl.a. indført mekanismer, som re-

ducerer de offentlige pensionsydelser, når levetiden stiger, hvilket gælder fx Sve-

rige, Finland, Spanien og Tyskland. Derudover giver nogle lande muligheder for

tidlig tilbagetrækning, hvilket gælder fx for Danmark med efterlønsordningen.

Opbygningen af arbejdsmarkedspensioner i Danmark sikrer desuden pensionsop-

sparinger for fremtidige generationer, som kan bidrage til at finansiere tilbagetræk-

ning før den formelle pensionsalder.

For nogle lande kan der være tale om aftaler, der kræver politiske beslutninger i fremtiden. I Danmark indebærer den gæl-

dende levetidsindeksering, at Folketinget hvert femte år skal bekræfte justeringer af pensionsalderen som følge af levetids-

udviklingen.

Det vil sige pensionsalderen for personer, der indtræder på arbejdsmarkedet som 20 årige i 2016 som er 65 år i 2061

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om ministeren vil opgøre pensionsalderen som følge af Socialdemokratiets pensionsforslag, til finansministeren

Figur 1

Folkepensionsalder i OECD-lande i 2016

Figur 2

Forventet folkepensionsalder i OECD-lande i 2061

(for 20 årige i 2016, som er 65 år i 2061)

Alder

Ekstra år for mænd (hvis forskellig)

Folkepensionsalder

Ekstra år for mænd (hvis forskellig)

Folkepensionsalder

Anm.: Lande markeret med ^ har mekanismer, der fx sænker ydelsen og/eller hæver indbetalingerne i takt med

levetiden/pensionssystemets holdbarhed. *Angiver lande, hvor pensionsalderen er knyttet til den forventede

levetid. Det skal bemærkes, at pensionsalderen i nogle lande kan afvige fra hele år (fx 65 år og 4 måneder).

Fødselsmåneden kan derfor være afgørende for, om en person født i fx 1975 kan gå på pension i et givent

kalenderår eller må vente til det næste. De angivne pensionsaldre i figurerne kan være afrundede. Der er ikke

taget højde for, at nogle lande (fx Danmark) giver visse muligheder for tidlig tilbagetrækning (efterløn). Det

bemærkes, at den lovbestemte pensionsalder i Danmark er 68 år i 2030, og at Folketinget ifølge levetidsin-

dekseringsmekanismen kan beslutte at hæve pensionsalderen hvert femte år herefter, med en varslingsperi-

ode på 15 år, såfremt den forventede stigning i levetiden indfries. Ifølge levetidsindekseringsmekanismen og

den seneste levetidsfremskrivning vil personer, der bliver 20 år i første halvår af 2016 eller er 20 år ved ind-

gangen til 2016 få en folkepensionsalder på 73,5 år, mens personer, der bliver 20 år i andet halvår af 2016, vil

få en folkepensionsalder på 74,5 år. En folkepensionsalder på 74,5 år for årgang 1996 vil skulle besluttes af

Folketinget i 2050. Pensionsalderen i Sverige og Finland er fleksible.

Kilde: OECD (2017),

Pensions at a Glance 2017: OECD and G20 Indicators,

OECD Publishing, Paris og EU-Kommis-

sionen: Discussion Paper 042 -

”Pension

Reforms in the EU

since the Early 2000’s: Achievements and Chal-

lenges Ahead” (december

2016) samt bagvedliggende data.

I lyset af at de fleste lande står overfor demografiske udfordringer, og selvom der

allerede er gjort en del i flere OECD-lande, kan det forventes, at der i de kom-

mende år gennemføres yderligere tiltag. De formelle pensionsaldre i fremtiden er

derfor i høj grad et udtryk for, hvor langt man i de enkelte lande på nuværende

tidspunkt er kommet i forhold til at indrette pensionssystemerne til en stigende le-

vealder.

At Danmark har en relativt høj pensionsalder i fremtiden i forhold til andre EU-

lande, er således et resultat af, at Danmark, sammenlignet med andre lande, er

kommet relativt langt med at sikre et bæredygtigt pensionssystem. Derudover

skyldes det også, at det danske system bygger på en højere pensionsalder fremfor

fx lavere pensionsydelser, som det er tilfældet i visse andre lande.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister