FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvor mange flere fattige der vil komme som følge af Socialdemokratiets nye pensionsforslag, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 337 (Alm. del) af 28.

januar 2019

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre, hvor mange flere

”fattige” der vil komme som følge af So-

cialdemokratiets nye pensionsforslag, hvor folkepensionsalderen sænkes med 2,5

år for ufaglærte og faglærte, baseret på Danmarks Statistiks fattigdomsindikator?

Svar

Med henblik på at følge den danske indsats i forhold til de 17 verdensmål, der er

vedtaget af FNs generalforsamling, har Danmarks Statistik udarbejdet tre fattig-

domsindikatorer. Én fokuserer på indkomstniveauet (lav indkomst), én fokuserer

på forbrugsmulighederne (relativ fattigdom), og én fokuserer på personers selvop-

levede indtryk (økonomisk sårbarhed). Det skal understreges, at de tre indikatorer

er Danmarks Statistiks bud på nogle mål, der kan anvendes til at få en idé om ud-

viklingen i forhold til opfyldelse af FN-målene, og ikke et bud på opgørelse af fat-

tigdom i Danmark.

Når Finansministeriet skal opgøre fordelingsvirkninger af forskellige tiltag, sker

det ikke med udgangspunkt i Danmarks Statistiks fattigdomsindikatorer, men med

udgangspunkt i virkningen på indkomstfordelingen målt ved hhv. Gini-koefficien-

ten og den såkaldte lavindkomstgruppe (personer med en disponibel indkomst

under halvdelen af medianindkomsten i befolkningen). Finansministeriet har ad-

gang til et datagrundlag med personer omfattet af de af DST definerede indikato-

rer, men har ikke et setup til at foretage konsekvensvurderinger på de tre indikato-

rer af at ændre i fx ydelsesniveauer mv. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at

der ikke meningsfuld kan beregnes en virkning på indikatoren for personernes

selvoplevede indtryk af deres økonomiske situation.

Hvis Finansministeriet skulle opgøre en virkning af fx et forslag om differentieret

pensionsalder på den del af befolkningen med beskedne økonomiske ressourcer,

ville det således være baseret på virkningen på lavindkomstgruppen. En sådan op-

gørelse vil i store træk svare til virkningen på den af Danmarks Statistiks indikato-

rer, der fokuserer

på ’Lavindkomst’

Danmarks Statistik anvender nogle lidt andre opgørelsesprincipper for den disponible indkomst, hvilket giver anledning til

at det opgjorte antal personer i lavindkomstgruppen ikke er helt ens.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvor mange flere fattige der vil komme som følge af Socialdemokratiets nye pensionsforslag, til finansministeren

Side 2 af 3

Der er imidlertid to yderligere årsager til, at det ikke vurderes muligt at foretage en

egentlig opgørelse af virkningen på lavindkomstgruppen.

For det første

indeholder

Socialdemokratiets udspil vedr. differentieret pensionsalder ikke en tilstrækkelig

konkret afgrænsning af, hvem der vil være omfattet.

For det andet

opgøres forde-

lingsvirkninger typisk med udgangspunkt i de umiddelbare virkninger før adfærd.

For initiativer, der begrænser eller udvider adgangen til en ordning (fx afkortning

af dagpengeperioden, indeksering af folkepensionsalderen og lign.) kan det være

vanskeligt at tillægge en opgjort virkning før adfærd en meningsfuld fortolkning.

Eksempelvis vil virkningen af et forslag om differentieret pensionsalder opgjort

før

adfærd indebære, at de berørte personer arbejder videre, selvom deres pensionsal-

der er nedsat. For disse personer består den umiddelbare virkning således i vær-

dien af opsat pension i en periode svarende til reduktionen i pensionsalderen. Bl.a.

derfor opgøres der normalt ikke fordelingsvirkninger af ændringer i tilbagetræk-

ningsalderen mv.

Skal der illustreres en virkning af en lavere pensionsalder for visse grupper, giver

det mest mening at betragte virkningen efter adfærd

–

hvilket dog heller ikke er

uproblematisk, idet en del af indkomstvirkningen afspejler den ændrede adfærd og

aflønning for at arbejde frem for at holde fri.

Virkningen på indkomster

efter adfærd

afhænger i sagens natur af, om den enkelte

beskæftigede benytter sig af muligheden for tidligere tilbagetrækning, og om evt.

tilbagetrækning er forbundet med en fremrykning af udbetaling af private pensio-

ner. Det gennemsnitlige fald i disponibel indkomst ved overgang til folkepension

for beskæftigede faglærte og ufaglærte skønnes at være omtrent 47.000 kr. årligt i

2016-niveau (seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens disponible

indkomster)

. Det relativt beskedne fald skal ses i lyset af, at mange folkepensioni-

ster har lønindkomst ved siden af deres folkepension. Kigger man alene på folke-

pensionister uden lønindkomst, skønnes overgangen fra beskæftigelse at være for-

bundet med et fald i disponibel indkomst på omtrent 101.000 kr. Hvis målet med

et forslag om tidligere pensionsalder er at undgå nedslidning, så er det mest nær-

liggende at gå ud fra, at personer på tidlig pension ikke fortsætter med at arbejde.

Hertil kommer en virkning af lavere privat pensionsudbetaling som følge af lavere

pensionsopsparing (færre år på arbejdsmarkedet) og længere pensionsperiode.

Omfatter forslaget også faglærte og ufaglærte på overførselsindkomster kan en

overgang til folkepensionsydelse trække i retning af lavere ydelse. Det gælder fx

for dagpengemodtagere, for hvem overgang til folkepensionsydelse skønnes at

være forbundet med et fald i den disponible indkomst på godt 19.000 kr. Tilsva-

rende skønnes førtidspensionisten at miste knap 26.000 kr., mens efterlønsmodta-

gere skønnes at miste omtrent 32.000 kr. årligt. Det tilsvarende så man i 1998, da

Opgjort med udgangspunkt i de disponible indkomster i første hele indkomstår som pensionist (66-årige i 2016) sammen-

lignet med deres disponible indkomst i sidste hele indkomstår før overgang til folkepension (2014) fremskrevet til 2016-

niveau.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvor mange flere fattige der vil komme som følge af Socialdemokratiets nye pensionsforslag, til finansministeren

Side 3 af 3

den daværende SR-regering forkortede efterlønsperioden, hvilket indebar at de be-

rørte personer kom over på den lavere pensionsydelse.

Det modsatte vil typiske være gældende for kontanthjælpsmodtagere, som skøn-

nes at opleve en stigning i den disponible indkomst på 20.000 kr.

Det bemærkes, at folkepensionsydelsen normalt er tilstrækkelig til at sikre en ind-

komst over grænsen for relativt lav indkomst.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister