Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2029345_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 335 (Alm. del) af 28.
januar 2019 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre den isolerede virkning på de offentlige finanser af at sænke
folkepensionsalderen med 2,5 år i 2050 for ufaglærte og faglærte, som ikke er
medlem af efterlønsordningen, og vil ministeren opgøre, hvor stor en del af mer-
udgifterne som knytter sig til indvandrere?
Svar
I besvarelsen er der anvendt samme beregningsmetode som i notatet
Opmærksom-
hedspunkter i forhold til differentieret folkepensionsalder
på www.fm.dk, hvor udgangs-
punktet er virkningen af en generel ændring af folkepensionsalderen i Finansmini-
steriets mellemfristede fremskrivninger
1
. I notatet blev det skønnet groft, at en
sænkelse folkepensionsalderen med 2�½ år i 2025 for ufaglærte eller faglærte uden
for efterlønsordningen vil medføre en forværring af de offentlige finanser på ca.
4�½ mia. kr. i 2025. I dette skøn blev det lagt til grund, at ca. 1/5 af de beskæftige-
de i 2025 (årgang 1958) er ufaglærte eller faglærte uden for efterlønsordningen.
Frem mod 2050 er der to modsatrettede effekter, som påvirker andelen af ufag-
lærte eller faglærte uden for efterlønsordningen. I de yngre årgange er en markant
lavere andel af årgangene medlem af efterlønsordningen end for de ældre årgange.
Det betyder, at andelen af personer tæt på folkepensionsalderen, som ikke er med-
lemmer af efterlønsordningen, stiger frem mod 2050. På den anden side falder
andelen af ufaglærte eller faglærte (inkl. personer med uoplyst uddannelse) tæt på
folkepensionsalderen på længere sigt, da uddannelsesniveauet blandt de yngre
årgange er højere end for de ældre årgange.
Disse to modsatrettede effekter
en stigende andel uden for efterlønsordningen
og en faldende andel ufaglærte og faglærte
betyder, at andelen af beskæftigede
tæt på folkepensionsalderen, som er ufaglærte eller faglærte uden for efterlønsord-
ningen ventes at stige frem mod årgangene født omkring 1967. For årgange født
senere end omkring 1967 ventes andelen at falde gradvist igen som følge af, at en
mindre andel er ufaglærte eller faglærte.
En generel sænkelse af folkepensionsalderen med �½ år i 2025 skønnes at forværre de offentlige finanser med i størrelses-
ordenen 4 mia. kr. (2019-niveau), jf bl.a.
DK2025
Helhedsplan for et stærkere Danmark (2016).
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om den isolerede virkning på de offentlige finanser af at sænke folkepensionsalderen med 2,5 år i 2050, til finansministeren
2029345_0002.png
Side 2 af 2
I 2050 skønnes i størrelsesordenen 40 pct. af de beskæftigede at være ufaglærte
eller faglærte udenfor efterlønsordningen for årgange tæt på folkepensionsalderen.
På den baggrund skønnes groft en svækkelse af den primære offentlige saldo med
ca. 8�½ mia. kr. (2019-niveau) i 2050 af at sænke folkepensionsalderen med 2�½ år
for ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen.
Det skal understreges, at der ikke er tale om et egentligt skøn for virkningen af en
differentieret pensionsalder, men i stedet en grov beregning baseret på den skale-
rede virkning af en generel ændring af folkepensionsalderen.
Det skønnes med usikkerhed, at ca. 12-14 pct. af de beskæftigede ufaglærte og
faglærte uden for efterlønsordningen tæt på folkepensionsalderen er indvandrere
omkring 2050
2
. Dermed kan godt 1 mia. kr. af de 8�½ mia. kr. henføres til indvan-
drere.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er i udgangspunktet ikke opdelt på uddannelse. Opdelingen af de
beskæftigede på både herkomst og uddannelse er således behæftet med yderligere usikkerhed. I DREAMs uddannelses-
prognose skønnes ca. 1/5 de ufaglærte eller faglærte tæt på folkepensionsalderen i årgang 1978 at være indvandrere. De 12-
14 pct. afspejler således, at beskæftigelsen blandt indvandrere tæt på folkepensionsalderen er lavere blandt ufaglærte eller
faglærte indvandrere uden for efterlønsordningen end for ufaglærte eller faglærte personer af dansk oprindelse uden for
efterlønsordningen.
2