Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2043872_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 28.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål 332
Vil ministeren oplyse effekten på den strukturelle saldo i 2020 og 2025 af at til-
byde én nedslidt dansker i slutning af arbejdslivet at trække sig tilbage ét år før
pensionsalderen, såfremt følgende forhold inkluderes:
- At en stor del af folkepensionisterne har erhvervsarbejde, jf. bl.a. Finansministe-
rens svar på SAU alm. del-spørgsmål 116.
- At arbejdstiden typisk er lavere for målgruppen, end for den øvrige del af
befolkningen.
- At der fremrykkes skatteindtægter på grund af tidligere udbetaling af opsparede
pensionsmidler.
I besvarelsen bedes ministeren antage, at personen der får ret til ét års tidligere
folkepension kommer fra den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen.
Svar
Omkostningen for de offentlige finanser ved at én person ophører med at være
beskæftiget, og i stedet overgår til at være folkepensionist, afhænger af flere ting.
For det første afhænger omkostningen af, hvor høj indkomst den pågældende per-
son har som beskæftiget, og dermed hvor meget skat og hvor mange afgifter den
pågældende person betaler som beskæftiget. For det andet afhænger omkostnin-
gen af, hvor stor folkepensionsydelse efter skat og afgifter pensionisten modtager.
Herudover vil der være en negativ effekt på statens øvrige indtægter, idet den la-
vere beskæftigelse medfører en lavere aktivitet i økonomien. Det giver anledning
til lavere selskabskatter og lavere skatter fra den afledte virkning af den lavere be-
skæftigelse. I denne besvarelse ses der bort fra disse virkninger, hvilket trækker i
retning af, at omkostningen pr. person bliver undervurderet.
Den gennemsnitlige offentlige saldoforværring ved at lade én fuldtidsbeskæftiget
person overgå til folkepension er i tidligere svar opgjort til 350.000 kr. baseret på
en generel sænkelse af folkepensionsalderen for hele befolkningen (dvs. både be-
skæftigede og overførselsmodtagere),
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 461 af
13. marts 2019
og notatet
Opmærksomhedspunkter i forhold til differentieret folkepensionsal-
der
(offentliggjort på fm.dk).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om effekten på den strukturelle saldo i 2020 og 2025 af at tilbyde én nedslidt dansker i slutning af arbejdslivet at trække sig tilbage ét år før pensionsalderen, til finansministeren
2043872_0002.png
Side 2 af 5
I denne besvarelse er den gennemsnitlige saldovirkning for de offentlige finanser
ved at lade én beskæftiget person overgå til folkepension opgjort med det ud-
gangspunkt, at folkepensionsalderen er uændret for personer, som ikke er i be-
skæftigelse. Denne besvarelse tager udgangspunkt i individ-specifikke beregninger
baseret på observerede indkomstdata for lønmodtagere, som var beskæftigede i
årene op til folkepensionsalderen. Da beskæftigelsesgraden (antal arbejdstimer)
kun kan observeres for lønmodtagere, er selvstændige ikke medregnet.
Beregningerne baseres på de 61-åriges lønindkomster i 2017, som er året før den
første efterlønsalder, således at både efterlønsberettigede og ikke-efterlønsberetti-
gede indgår. For at undgå, at personer, som er uden beskæftigelse i dele af året
skal påvirke den beregnede saldovirkning, betragtes alene personer, som er be-
skæftiget hele året
både på fuldtid og på deltid. Derudover betragtes alene per-
soner med en årlig registreret arbejdstid på mere end 500 timer.
Der betragtes alene personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen (jf.
spørgsmålets formulering) blandt de helårsbeskæftigede personer med mere end
500 registrerede arbejdstimer. Den gennemsnitlige observerede årsindkomst i
denne gruppe er 299.000 kr., hvoraf 34.000 kr. indbetales til pension. Denne
gruppe arbejdede i gennemsnit 1.407 timer i 2017, svarende til 73 pct. af fuldtids-
beskæftigelse. Til sammenligning er den gennemsnitlige observerede årsindkomst
blandt alle beskæftigede 505.000 kr., hvoraf 62.000 kr. indbetales til pension.
Fordeles den betragtede gruppe i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen
på uddannelse er 41 pct. ufaglærte, 43 pct. faglærte og 16 pct. har en videregående
uddannelser,
jf. figur 1.
Fordeles gruppen på jobfunktioner er 46 pct. ansat inden
for kontorarbejde, salg og service (herunder omsorgsarbejde), og 30 pct. arbejder
med håndværkspræget og manuel arbejde samt operatør-, monterings- og trans-
portarbejde,
jf. figur 2.
Figur 1
Uddannelsesfordeling blandt de 61-årige helårs-
beskæftigede i nederste fjerdedel af
indkomstfordelingen, 2017
Figur 2
Arbejdsfunktionsfordeling blandt de 61-årige
helårsbeskæftigede i nederste fjerdedel af
indkomstfordelingen, 2017
Videregående
uddannelser
16%
Kontorarbejde,
salg og service
46%
Ufaglært
41%
Faglært
43%
Håndværkspræget og
manuelt arbejde samt
operatør-, monterings-
og transportarbejde
30%
Uoplyst
10%
Arbejde på
højeste eller
mellemste
vidensniveau
14%
Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af Danmarks Statistiks registre.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om effekten på den strukturelle saldo i 2020 og 2025 af at tilbyde én nedslidt dansker i slutning af arbejdslivet at trække sig tilbage ét år før pensionsalderen, til finansministeren
2043872_0003.png
Side 3 af 5
Idet der spørges til virkningen af en nedslidt, antages det, at disse ikke arbejder i
perioden efter de har fået tilkendt tidligere folkepension. Den beregnede gennem-
snitlige saldovirkning ved at én person fra den nederste fjerdedel af indkomstfor-
delingen overgår til (fuldtids)folkepension et år før den officielle pensionsalder an-
slås til ca. -227.000 kr. (2019-niveau) under disse antagelser,
jf. tabel 1.
Til sammen-
ligning er den beregnede saldovirkning for en gennemsnitsperson ca. -355.000 kr.
(2019-niveau).
Tabel 1
Gennemsnitlig saldovirkning pr. beskæftiget, som overgår til folkepension.
Person fra nederste fjerdedel af
indkomstfordelingen
Beskæftiget
Folkepensionist
Gennemsnitsperson
Beskæftiget
Folkepensionist
----- kr. 2019-niveau -----
1. Overførsler (inkl. boligstøtte)
-
2. Skat
- heraf fra lønindkomst
- heraf fra pensionsindbetaling
- heraf fra overførsler
3. Tilbageløb
- heraf fra lønindkomst
- heraf fra pensionsindbetaling
- heraf fra overførsler
I alt (1.-3.)
heraf varig virkning af ét års eks-
tra fradrag
0
0
104.000
89.000
15.000
0
48.000
43.000
3.000
0
152.000
-131.000
0
32.000
0
0
32.000
24.000
0
0
24.000
-75.000
----- kr. 2019-niveau -----
0
0
193.000
157.000
36.000
0
76.000
70.000
6.000
0
270.000
-153.000
-23.000*
40.000
0
0
40.000
28.000
0
0
28.000
-85.000
Saldovirkning
-227.000
-355.000
Forudsat lønindkomst (inkl. pension)
- heraf pensionsindbetaling
299.000
34.000
0
0
505.000
62.000
0
0
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig observeret fuldtidssvarende indkomst for 61-årige
helårsbeskæftigede lønmodtagere, både i og uden for efterlønsordningen, med en årlig arbejstid på mere end
500 timer. Se
boks 1
for nærmere beskrivelse af beregningerne. *Den samlede saldovirkning fra ændringen i
folkepensionsydelser er målt som den varige saldovirkning set over personens samlede restlevetid. Det
antages, at gennemsnitspersonen som folkepensionist modtager pensionsudbetalinger i
folkepensionstillægets aftrapningsinterval, hvorved ét års ekstra folkepension medfører ét års ekstra
fradrag.Alle beløb er afrundet til nærmeste 1.000 kr.
Kilde: Egne beregninger på registerdata som omfatter en fuldtæling af den danske befolkning.
Tabel 1 angiver saldovirkningen, som vurderes at være uændret i år 2020 og 2025.
At der fremrykkes skatteindtægter på grund af tidligere udbetaling af opsparede
pensionsmidler, jf. spørgsmålets formulering, vurderes ikke at påvirke den sam-
lede saldovirkning.
Det angives i spørgsmålet, at formålet med at give tidligere adgang til pension for
beskæftigede er, at give mulighed for, at personer, der er nedslidte, kan trække sig
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om effekten på den strukturelle saldo i 2020 og 2025 af at tilbyde én nedslidt dansker i slutning af arbejdslivet at trække sig tilbage ét år før pensionsalderen, til finansministeren
Side 4 af 5
tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at begrebet nedslidt ikke er
veldefineret. I denne besvarelse er det lagt til grund, at de personer, som overgår
til folkepension, også trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er imidlertid
svært at pege på instrumenter, der kan sikre denne målretning.
Det er en indbygget modsætning, når spørgeren først understreger, at der er tale
om “en nedslidt dansker” og derefter beder om, at man beregner, at den person så
vil fortsætte med at arbejde på samme niveau som andre pensionister. Hvis målet
for forslaget virkelig var at give nedslidte personer en mulighed for at trække sig
hurtigere tilbage, så er det urealistisk samtidig at bede om en beregning på en uæn-
dret arbejdsindsats, som andre pensionister.
Der er en betydelig risiko for, at en tidligere ret til tilbagetrækning gives til perso-
ner, der både kan og ønsker at fortsætte med at arbejde. Som et yderpunkt risike-
res, at der tildeles pensionsrettigheder til personer, som fortsætter med at arbejde i
uændret omfang, og samtidig får opsat pension. Disse personer får tildelt et års
folkepension, som alene går til, at den årlige offentlige pension er højere, når per-
sonen vælger at trække sig tilbage. Det svarer således blot til, at folkepensionsydel-
sen øges for en udvalgt og relativt stærk gruppe, som er på arbejdsmarkedet op
mod pensionsalderen. I denne situation, hvor der ikke er målretning mod ned-
slidte, er omkostningen pr. person lavere, fordi staten ikke går glip af indtægter fra
skatte- og afgiftsbetalinger, da beskæftigelsesomfanget er uændret. I dette eks-
treme tilfælde, som er helt uden målretning mod nedslidte, er det alene værdien af
folkepensionen efter skat og afgifter, der er omkostningen for de offentlige finan-
ser.
Personer, der i 2017 var 66 år (det første hele kalenderår efter folkepensionsalde-
ren), og som 59-årige opfyldte de opstillede beskæftigelses- og indkomstkriterier
for personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen, havde i gennemsnit
en lønindkomst på 38.000 kr. inkl. pension (2019-niveau). Medregnes en tilsva-
rende lønindkomst for personerne, som overgår til folkepension, reduceres den
samlede saldoforværring med ca. 21.000 kr. (2019-niveau).
Generelt gælder det, at jo svagere en ret til tidligere pension målrettes mod perso-
ner, der ikke kan arbejde, jo mere vil der være en tendens til, at de personer, som
opnår retten til den lavere pensionsalder, vil arbejde i den periode, hvor de modta-
ger folkepension efter den differentierede pensionsalder. Jo større arbejdsomfang
dvs. jo mindre målretning
jo lavere bliver prisen pr. person.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om effekten på den strukturelle saldo i 2020 og 2025 af at tilbyde én nedslidt dansker i slutning af arbejdslivet at trække sig tilbage ét år før pensionsalderen, til finansministeren
2043872_0005.png
Side 5 af 5
Boks 1
Beregningsantagelser ved at flytte en person fra beskæftigelse til folkepension
Den samlede offentlige saldovirkning er beregnet som det negative direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års
ekstra folkepension, fraregnet det direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års beskæftigelse i årene op til folke-
pensionsalderen. Beregningerne er alene baseret på lønmodtagere, da selvstændiges arbejdsomfang i antal timer
ikke er observeret.
Beregningerne er foretaget for alle helårs beskæftigede 61-årige i 2017 (som er året før den første efterlønsalder i
2017) med mere end 500 registrerede timer, og herunder gruppen med en lønindkomst (ekskl. pension) på mindre
end 326.000 kr., svarende til den 4. kvartil i indkomstfordelingen.
For personer med beskæftigelse i mere end 1.500 timer beregnes en gennemsnitlig skatteprocent som summen af
den observerede kirke-, kommune, bund- og topskat samt sundheds- og arbejdsmarkedsbidrag. Den beregnede
skatteprocent inkluderer ikke rentefradrag, kapitalindkomstbeskatning mv., da disse antages at være uændrede, når
personen overgår fra beskæftigelse til folkepension. Den gennemsnitlige skattesats er beregnet til 33,6 pct. for per-
soner i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen og 35,4 pct. for alle. Der betales AM-bidrag af pensionsudbe-
talingerne, hvorefter der beregnes en skat på 55 pct., svarende til skattesatsen i forskelsbeløbsmodellen. Tilbageløb
beregnes som 24,5 pct. af den samlede indkomst (inkl. pensionsindbetalinger) efter skat.
Det antages, at personer, som overgår til folkepension, også stopper helt med at arbejde. Hvis personerne i stedet
har beskæftigelse som folkepensionister, vil virkningen på de offentlige finanser være mindre. Da folkepensionens
satser varierer for gifte og enlige, beregnes den gennemsnitlige folkepensionsydelse på baggrund af et vægtet gen-
nemsnit for enlige og samlevende, under antagelsen af, at samlevende personers partnere er pensionister uden
beskæftigelse. I 2017 havde ca. 76 pct. en samlevende partner.
Det antages, at de betragtede personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen i gennemsnit har private
pensionsudbetalinger under modregningsgrænsen for folkepensionens tillæg, både før og efter en eventuel tidligere
pensionsalder. Gennemsnitspersonen, derimod, antages at modtage pensionsudbetalinger i aftrapningsintervallet af
folkepensionens tillæg. Dette stemmer overens med de observerede pensionsudbetalinger for 66-årige ikke-be-
skæftigede, som opfyldte time- og indkomstkravene for den betragtede gruppe i året før den første efterlønsalder.
Når folkepensionsalderen fremrykkes med ét år, stiger statens udgifter til folkepensionsydelser med ét års fuld folke-
pension, målt over personernes fulde restlevetid. Af dette beløb fraregnes et personfradrag på 46.200 kr. hvorefter
skatten beregnes til 38,8 pct. Det observeres desuden, at de 67-årige ikke-beskæftigede, som opfyldte time- og ind-
komstkravene i året før den første efterlønsalder, i gennemsnit modtog ca. 3.300 kr. i boligydelse blandt personer i
den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen og 2.600 blandt alle. Det antages, at de betragtede personer ikke er
berettiget til ældrecheck.
Der er ikke medregnet en makrokorrektion fra tab af provenu fra ikke-personrettede skatter, fx selskabsskat, samt
afledte virkninger fra den reducerede beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister