Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2020729_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 329 (Alm. del) af 28.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Da seniorførtidspensionen blev indført skønnede man, at der ville være ca. 7.400
personer på ordningen i 2018, men det reelle tal har vist sig at være væsentligt
lavere. Vil ministeren oplyse, hvor stor en provenubesparelse det har givet
anledning til, at færre end ventet er kommet på seniorførtidspension?
Svar
Seniorførtidspensionen blev indført med Aftale om senere tilbagetrækning fra
2011 og trådte i kraft pr. 1. januar 2014. I forbindelse med aftalen blev det skøn-
net, at udgifterne til seniorførtidspension i 2020 ville være på godt 250 mio. kr. i
2020, når der tages højde for mindreudgifterne til efterløn, kontanthjælp, sygedag-
penge mv.,
jf. bl.a. AMU alm. del 2010-11 nr. 467.
Det blev i forbindelse med aftalen i 2011 skønnet, at 8.000 personer ville modtage
førtidspension tilkendt efter seniorførtidspensionsreglerne i 2020. Det faktiske
antal var på 736 fuldtidspersoner i 2018.
Hovedparten af de førtidspensionister der blev skønnet at ville tilgå seniorførtids-
pension blev indregnet som følge af aftalen om senere tilbagetrækning, der frem-
rykkede stigningen i efterløns- og folkepensionsalderen. Det skønnedes samtidigt,
at seniorførtidspensionsordningen isoleret set ville medføre 2.000 flere helårsfør-
tidspensionister sammenlignet med en situation uden seniorførtidspensionsord-
ningen. Det forudsattes altså, at ca. 6.000 af personerne på seniorførtidspension i
2020 ville have opnået førtidspension uagtet af seniorførtidspensionsordningen,
jf.
AMU alm. del 2010-11 nr. 419.
I årene efter tilbagetrækningsaftalen er der indgået en række aftaler om væsentlige
justeringer i andre indkomstoverførsler, som givetvis har reduceret antallet af til-
kendelser til seniorførtidspension i forhold til det skønnede i 2011. Det gælder
navnlig
Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob
fra 2012 og
Forlig om en reform af
sygedagpengesystemet
fra 2013.
Det lavere antal tilkendelser end skønnet skal navnlig ses i lyset af reformen af
førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft pr. 1. januar 2013 (ét år tidligere end
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om seniorførtidspensionen, til finansministeren
Side 2 af 2
reglerne for seniorførtidspension trådte i kraft). Reformen medførte bl.a. en
stramning i tilkendelsesproceduren til førtidspension og en revideret fleksjobord-
ning, der også har haft betydning for antallet af tilkendelser til seniorførtidspensi-
on. Det var et hovedformål med reformen, at flere skulle have kontakt med ar-
bejdsmarkedet
–
også gerne i få timer om ugen
–
frem for at være på passiv for-
sørgelse. Med reformen blev det således bl.a. muligt at visitere til fleksjob på få
ugentlige arbejdstimer. Reformen har betydet, at væsentligt færre er tilkendt før-
tidspension og flere
–
herunder blandt de over 60-årige
–
arbejder i fleksjob på få
timer om ugen. I november 2018 var der ca. 4.500 personer over 60 år i den nye
fleksjobordning, der havde et fleksjob med under 10 ugentlige arbejdstimer.
Det tætte samspil med de øvrige reformer betyder, at det ikke er muligt at isolere
de økonomiske og aktivitetsmæssige konsekvenser af mindreaktiviteten i senior-
førtidspensionsordningen, idet afvigelser fra den forudsatte udvikling kan skyldes
påvirkninger fra øvrige reformer, og provenubesparelsen kan således også indgå i
provenuberegningerne i disse.
Det bemærkes i øvrigt, at mens der er mindre aktivitet end ventet i seniorførtids-
pensionsordningen, er der således andre ordninger, der har tilsvarende større akti-
vitet og udgifter end det forventede. Det gælder fx på sygedagpengeområdet og i
fleksjobordningen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister