Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25 februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 328 (Alm. del) af 28.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer der ved udgangen af 2018 i alt var på
seniorførtidspension?
Svar
Personer med under 5 år til folkepensionsalderen, der har en langvarig og aktuel
tilknytning til arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive visiteret til førtidspensi-
on gennem reglerne for seniorførtidspension.
Seniorførtidspension er ikke en særskilt ordning, men en række lempeligere regler
for seniorer, der er gældende i forbindelse med visitation til førtidspension. De
lempeligere regler for seniorførtidspension betyder, at seniorer hurtigere og nem-
mere kan visiteres til førtidspension. Man er fx undtaget fra tiltag for at udvikle
arbejdsevnen, og der kan ikke gives afslag på seniorførtidspension med henvisning
til, at ansøgeren kan varetage et fleksjob på så få timer, at det er en forudsætning,
at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode. Ansøgere der søger
efter reglerne om seniorførtidspension har desuden krav på, at deres ansøgning
om førtidspension behandles inden for seks måneder, samt at der skal lægges sær-
lig stor vægt på lægelige udtalelser.
I alt har der været 1.458 tilkendelser efter reglerne om seniorførtidspension til og
med 2018, hvilket svarer til at ca. 90 pct. af de borgere, der har ansøgt om senior-
førtidspension, har fået den tilkendt. I 2018 var der 737 fuldtidspersoner på før-
tidspension, der var tilkendt efter reglerne om seniorførtidspension.
Der er indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet i besvarelsen af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk