FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om hvor meget den offentlige saldo vil blive svækket i 2040, hvis Velfærdsforliget fra 2006 ophæves, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

13. marts 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 326 (Alm. del) af 28.

januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget den offentlige saldo vil blive svækket i 2040,

hvis Velfærdsforliget fra 2006 ophæves og pensionsalderen fastholdes på det nu-

værende niveau?

Svar

Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen var oprindelig en del af Velfærds-

forliget fra 2006. Det nuværende forlig om levetidsindekseringen blev indgået i

2015 (regeringen, S, DF, RV og K) forud for vedtagelsen af 1. forhøjelse af folke-

pensionsalderen med virkning fra 2030. Med denne vedtagelse hæves folkepensi-

onsalderen fra 67 år til 68 år i 2030.

Hvis forliget bag levetidsindekseringen opsiges og tilbagetrækningsalderen derfor

ikke hæves yderligere selv om levetiden stiger fremadrettet

–

dvs. hvis folkepensi-

onsalderen ikke hæves som forudsat fra 2035 (og tilsvarende efterlønsalderen fra

2032)

–

så vil de offentlige finanser isoleret set blive svækket med, hvad der svarer

til ca. 59 mia. kr. om året (målt ved virkningen på den finanspolitiske holdbarheds-

indikator).

Nedenfor er til illustration vist en beregning af, hvordan den offentlige saldo ville

udvikle sig på langt sigt, hvis pensionsalderen holdes konstant efter den allerede

besluttede forhøjelse til 68 år i 2030,

jf. figur 1 og 2.

I et sådant scenarie svækkes de

offentlige finanser med godt 1 pct. af BNP i hængekøjeårene 2041-2045, hvilket

svarer til rundt regnet 25 mia. kr. (2018-niveau). I 2060 er underskuddet inkl. ren-

tevirkninger øget med knap 4 pct. af BNP eller ca. 85 mia. kr.

Hvis aldersgrænserne fastholdes uændret på 2030-niveau vil finanspolitikken skul-

le strammes med en årlig saldovirkning på ca. 33 mia. kr.

–

svarende til 1�½ pct.af

BNP

–

for at holdbarhedsindikatoren kan være 0. At dette tal er mindre end den

isolerede virkning af fastholdte tilbagetrækningsaldre skal ses i lyset af, at holdbar-

hedsindikatoren er opgjort til at være ca. 1¼ pct. af BNP i grundforløbet (inkl. de

forudsatte virkninger af stigende pensionsalder på langt sigt). Den positive hold-

barhed i grundforløbet svarer til, at fremtidige generationer efter hængekøjeårene

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om hvor meget den offentlige saldo vil blive svækket i 2040, hvis Velfærdsforliget fra 2006 ophæves, til finansministeren

Side 2 af 3

vil have mulighed for at lempe finanspolitikken i forhold til det forudsatte, forud-

sat at forløbet frem til da realiseres.

Finanspolitikken vil således skulle strammes med en varig saldovirkning på 1�½

pct. af BNP for at være holdbar på lang sigt i fravær af yderligere indeksering. Det

vil således kræve markante modgående tiltag

–

og i fravær af andre reformer mv.

vil en holdbar finanspolitik forudsætte et strammere mål for den strukturelle saldo

og dermed et reduceret finanspolitisk råderum til fx øget offentligt forbrug.

Figur 1

Udvilingen i folkepensionsalder 2015-2060 med og

uden indeksering af pensionsalder

År

Figur 2

Udvikling i den offentlige saldo 2015-2060 med og

uden indeksering af pensionsalder

Pct. af strukturelt BNP

2,0

1,5

År

Pct. af strukturelt BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

Fremskrivning august 2018

Konstant pensionsalder efter 2030

Budgetlov

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

2015

2025

2035

2045

2055

Fremskrivning fra august 2018

Uden yderligere indeksering af pensionsalder

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018 og egne

beregninger.

Det bemærkes, at de offentlige finanser i en lang periode frem mod midten af

århundredet allerede er under demografisk pres i grundforløbet, hvor der indreg-

nes virkningen af, at pensionsalderen indekseres med levetiden.

Den såkaldte hængekøjeudfordring for den offentlige saldo afspejler primært, at

der er udsigt til, at de beskæftigede vil udgøre en faldende andel af den samlede

befolkning fra omkring 2025 til 2040,

jf. figur 3.

Andelen af beskæftigede har

blandt andet betydning for de samlede skatteindtægter og de offentlige udgifter til

overførselsindkomster, herunder offentlige pensioner.

Udsigten til en periode med en faldende andel af beskæftigede skyldes primært to

forhold. For det første, at de generationer, som går på pension mellem 2025 og

2040, vil være større end de årgange, der træder ind i arbejdsstyrken. For det an-

det, at de generationer, der går på pension inden 2050, har udsigt til en længere

pensionsperiode end både tidligere og senere generationer,

jf. figur 4.

Dette hænger blandt andet sammen med, at levetiden er steget hurtigere end ven-

tet, da velfærdsaftalen blev indgået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepen-

sionsalderen fra 2030 indeholder en stigningsbegrænsning, således at folkepensi-

onsalderen højst kan stige ét år hvert femte år. På langt sigt er levetidsindekserin-

Side 3 af 3

gen afgørende for, at beskæftigelsesandelen genoprettes og de offentlige finanser

dermed styrkes igen. Regulering af pensionsalderen i takt med, at levetiden stiger,

er således helt afgørende for de offentlige finansers langsigtede robusthed.

Figur 3

Fuldtidsbeskæftigede som andel af den samlede

befolkning i grundforløb med indeksering

Pct. af befolkningen

Figur 4

Udvikling i middellevetid og pensionsalder i

grundforløb med indeksering

Alder

16 år

17¾ år

Pct. af befolkningen

Demografisk

modvind

Reformer

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Middellevetid for 60-årige

Folkepensionsalder

Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister