Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2012118_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 326 (Alm. del) af 28.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget den offentlige saldo vil blive svækket i 2040,
hvis Velfærdsforliget fra 2006 ophæves og pensionsalderen fastholdes på det nu-
værende niveau?
Svar
Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen var oprindelig en del af Velfærds-
forliget fra 2006. Det nuværende forlig om levetidsindekseringen blev indgået i
2015 (regeringen, S, DF, RV og K) forud for vedtagelsen af 1. forhøjelse af folke-
pensionsalderen med virkning fra 2030. Med denne vedtagelse hæves folkepensi-
onsalderen fra 67 år til 68 år i 2030.
Hvis forliget bag levetidsindekseringen opsiges og tilbagetrækningsalderen derfor
ikke hæves yderligere selv om levetiden stiger fremadrettet
dvs. hvis folkepensi-
onsalderen ikke hæves som forudsat fra 2035 (og tilsvarende efterlønsalderen fra
2032)
så vil de offentlige finanser isoleret set blive svækket med, hvad der svarer
til ca. 59 mia. kr. om året (målt ved virkningen på den finanspolitiske holdbarheds-
indikator).
Nedenfor er til illustration vist en beregning af, hvordan den offentlige saldo ville
udvikle sig på langt sigt, hvis pensionsalderen holdes konstant efter den allerede
besluttede forhøjelse til 68 år i 2030,
jf. figur 1 og 2.
I et sådant scenarie svækkes de
offentlige finanser med godt 1 pct. af BNP i hængekøjeårene 2041-2045, hvilket
svarer til rundt regnet 25 mia. kr. (2018-niveau). I 2060 er underskuddet inkl. ren-
tevirkninger øget med knap 4 pct. af BNP eller ca. 85 mia. kr.
Hvis aldersgrænserne fastholdes uændret på 2030-niveau vil finanspolitikken skul-
le strammes med en årlig saldovirkning på ca. 33 mia. kr.
svarende til 1�½ pct.af
BNP
for at holdbarhedsindikatoren kan være 0. At dette tal er mindre end den
isolerede virkning af fastholdte tilbagetrækningsaldre skal ses i lyset af, at holdbar-
hedsindikatoren er opgjort til at være ca. 1¼ pct. af BNP i grundforløbet (inkl. de
forudsatte virkninger af stigende pensionsalder på langt sigt). Den positive hold-
barhed i grundforløbet svarer til, at fremtidige generationer efter hængekøjeårene
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om hvor meget den offentlige saldo vil blive svækket i 2040, hvis Velfærdsforliget fra 2006 ophæves, til finansministeren
2012118_0002.png
Side 2 af 3
vil have mulighed for at lempe finanspolitikken i forhold til det forudsatte, forud-
sat at forløbet frem til da realiseres.
Finanspolitikken vil således skulle strammes med en varig saldovirkning på 1�½
pct. af BNP for at være holdbar på lang sigt i fravær af yderligere indeksering. Det
vil således kræve markante modgående tiltag
og i fravær af andre reformer mv.
vil en holdbar finanspolitik forudsætte et strammere mål for den strukturelle saldo
og dermed et reduceret finanspolitisk råderum til fx øget offentligt forbrug.
Figur 1
Udvilingen i folkepensionsalder 2015-2060 med og
uden indeksering af pensionsalder
År
76
74
72
70
Figur 2
Udvikling i den offentlige saldo 2015-2060 med og
uden indeksering af pensionsalder
Pct. af strukturelt BNP
2,0
1,5
År
76
74
72
70
Pct. af strukturelt BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Fremskrivning august 2018
Konstant pensionsalder efter 2030
Budgetlov
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
68
66
64
62
68
66
64
62
60
58
2015
2025
2035
2045
2055
60
58
Fremskrivning fra august 2018
Uden yderligere indeksering af pensionsalder
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018 og egne
beregninger.
Det bemærkes, at de offentlige finanser i en lang periode frem mod midten af
århundredet allerede er under demografisk pres i grundforløbet, hvor der indreg-
nes virkningen af, at pensionsalderen indekseres med levetiden.
Den såkaldte hængekøjeudfordring for den offentlige saldo afspejler primært, at
der er udsigt til, at de beskæftigede vil udgøre en faldende andel af den samlede
befolkning fra omkring 2025 til 2040,
jf. figur 3.
Andelen af beskæftigede har
blandt andet betydning for de samlede skatteindtægter og de offentlige udgifter til
overførselsindkomster, herunder offentlige pensioner.
Udsigten til en periode med en faldende andel af beskæftigede skyldes primært to
forhold. For det første, at de generationer, som går på pension mellem 2025 og
2040, vil være større end de årgange, der træder ind i arbejdsstyrken. For det an-
det, at de generationer, der går på pension inden 2050, har udsigt til en længere
pensionsperiode end både tidligere og senere generationer,
jf. figur 4.
Dette hænger blandt andet sammen med, at levetiden er steget hurtigere end ven-
tet, da velfærdsaftalen blev indgået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepen-
sionsalderen fra 2030 indeholder en stigningsbegrænsning, således at folkepensi-
onsalderen højst kan stige ét år hvert femte år. På langt sigt er levetidsindekserin-
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om hvor meget den offentlige saldo vil blive svækket i 2040, hvis Velfærdsforliget fra 2006 ophæves, til finansministeren
2012118_0003.png
Side 3 af 3
gen afgørende for, at beskæftigelsesandelen genoprettes og de offentlige finanser
dermed styrkes igen. Regulering af pensionsalderen i takt med, at levetiden stiger,
er således helt afgørende for de offentlige finansers langsigtede robusthed.
Figur 3
Fuldtidsbeskæftigede som andel af den samlede
befolkning i grundforløb med indeksering
Pct. af befolkningen
46
Figur 4
Udvikling i middellevetid og pensionsalder i
grundforløb med indeksering
Alder
95
90
Alder
95
90
85
16 år
17¾ år
80
75
70
65
Pct. af befolkningen
46
45
Demografisk
modvind
45
85
80
44
44
75
43
Reformer
43
70
65
42
00
05
10
15
20
25
30
35
40
45
50
42
60
60
2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Middellevetid for 60-årige
Folkepensionsalder
Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister