FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Danmarks Statistiks Times-variabel ATPTJBLB findes tilbage til 1980, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2019 - 510

Doknr.

66810

Dato

14-03-2019

Folketingets Finansudvalg har d. 25. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 325

(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Spørgsmål nr. 325:

”Kan ministeren bekræfte, at Danmarks Statistiks Times-variabel ”ATPTJBLB” findes

tilbage til 1980, og at variablen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbe-

skæftigede samt at der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over

tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på

grundlag af indbetaling

til ATP?”

Svar:

Nej, jeg kan ikke bekræfte antagelserne i spørgsmålet, idet den omtalte variabel kun

findes i perioden 1988-1995. Danmark Statistik anvender variablen sammen med en

række andre ATP-variable til at opgøre fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere i peri-

oden frem til 2007, hvorefter der bruges en mere nøjagtig kilde. Jeg henviser endvide-

re til nedenstående svarbidrag, som jeg har modtaget fra Danmarks Statistik:

”Variablen ATPTJBLB indeholder det indbetalte ATP-beløb

for grupper af offentligt

ansatte (B-sats), der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 1987 valgte at

fastfryse deres ATP-bidrag på B-sats. Variablen findes i perioden 1988-1995.

I samme periode findes variablen ATPBLB, som indeholder det betalte ATP-beløb for

øvrige lønmodtagere (A-sats). Fra 1996 indføres C-satsen, og ATP-beløbene for løn-

modtagere indberettes herefter i variablen ATPBLB, mens det i variablen ATP-SATS

indberettes, om det betalte beløb er ud fra A-, B- eller C-sats. I de efterfølgende år

tilkommer der også indbetalinger på D-, E- og F-sats. I perioden 1980-1988 betaler

alle lønmodtagere A-sats, og variablen ATPBLB indeholder de indbetalte beløb.

Danmarks Statistiks Indkomststatistikregister har oplysninger om ATP-indbetalinger

på individniveau for perioden 1980-2016. Danmarks Statistiks Beskæftigelsesstatistik-

begge registre kommer oplysningerne om ATP-indbetalingerne

fra SKAT’s registre

(COR og eIndkomst).

For så vidt angår spørgsmålet om beregningen af antal fuldtidsbeskæftigede, så an-

vendes variablen ATPTJBLB sammen med de øvrige ATP-relaterede variable, til at

opgøre fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere i perioden 1990-2007 i Erhvervsbe-

skæftigelsesstatistikken. Endvidere blev ATP-beløbene anvendt til at opgøre den kvar-

talsvise fuldtidsbeskæftigelse for lønmodtagere i den såkaldte ATP-

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Danmarks Statistiks Times-variabel ATPTJBLB findes tilbage til 1980, til økonomi- og indenrigsministeren

beskæftigelsesindikator i perioden 1980K1-2009K3. Her forelå ATP-beløbene dog

udelukkende på virksomhedsniveau (SE-numre) og dermed ikke på individniveau.

Fra og med 2008 anvender Danmarks Statistik ikke længere ATP-beløb som grundlag

for opgørelser af fuldtidsbeskæftigelsen. I stedet anvendes de indberettede løntimer

fra eindkomstregistret. Fra 2008 offentliggøres tal for antal fuldtidsbeskæftigede løn-

modtagere i Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken og i statistikken over beskæftigelse for

lønmodtagere. Overgangen til at anvende løntimer har betydet et kvalitetsløft for op-

gørelser af fuldtidsbeskæftigelsen, fordi løntimerne meget mere præcist end ATP-

oplysningerne afspejler aktiviteten i det enkelte job.

På spørgsmålet om databrud og disses påvirkning af opgørelserne af fuldtidsbeskæfti-

gede kan siges, at timegrænserne for, hvornår der skal betales fuldt ATP-beløb, ændres

gradvist over tid. Da arbejdsugen var 40 timer betalte man eksempelvis fuldt ATP-

beløb ved en arbejdsuge på 30 timer, mens man i dag betaler fuldt ATP-beløb ved en

arbejdsuge på 27 timer. Da arbejdsugen var 40 timer indbetalte personer med under

10 timers arbejde ikke ATP, mens grænsen i dag er ved 9 timers arbejde. Disse æn-

dringer kan give større eller mindre brud i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæfti-

gede afhængigt af, hvordan den relative fordeling på timer er.

ATP-beløbene er derfor et relativt groft mål for antallet af arbejdstimer. I forhold til en

standardarbejdsuge på ex. 37 timer vil personer, der arbejder mindst 27 timer pr. uge

tælle som fultidsbeskæftiget, mens personer der arbejder under 9 timer pr. uge slet

ikke indgår (til trods for, at disse ville tælle som beskæftigede i Danmarks Statistiks

andre beskæftigelsesstatistikker).

Det er værd at bemærke, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke indbetaler

til ATP-ordningen og dermed ikke indgår i opgørelser af antallet af fuldtidsbeskæftige-

de. Ultimo november 2016 var der ca. 195.000 beskæftigede selvstændige og medar-

bejdende ægtefæller (hovedjob) og ca. 65.000 bijob for selvstændige og medarbejden-

de ægtefæller.

Af ovenstående årsager er ATP-beløbene således i høj grad statistikvariable. Eksem-

pelvis ville ATP-variablene være et særdeles usikkert mål for erhvervserfaringen for

enkeltpersoner eller mindre grupper af personer.”

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille