FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om, hvor stor den potentielle produktivitetsgevinst kunne have været, hvis alle produktivitetsfremmende initiativer var blevet vedtaget, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317 (Alm. del) af 23.

januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oversende en opgørelse over, hvor stor den potentielle produktivi-

tetsgevinst kunne have været, hvis alle produktivitetsfremmende initiativer, som

den nuværende regering har foreslået, var blevet vedtaget?

Svar

Regeringen har en ambitiøs målsætning om at øge strukturelt BNP med 35 mia.

kr. frem mod 2025 ved tiltag, som bidrager til at løfte produktiviteten i den private

sektor og derigennem løfte velstanden.

Siden valget i 2015 er der gennemført produktivitetsfremmende tiltag, der vurde-

res at øge strukturelt BNP med ca. 13�½ mia. kr. i 2025.

jf. tabel 1.

Det svarer til et

velstandsløft på godt 2.200 kr. pr. dansker.

Det er bl.a. sket ved at forbedre reguleringen på forsyningsområdet, afskaffe PSO-

afgiften, gennemføre landbrugspakken, modernisere planloven, lette byrder for er-

hvervslivet og øge rammen for de offentlige investeringer.

Tabel 1

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der via øget produktivitet løfter strukturelt BNP

BNP-effekt, mia. kr.,

2025-virkning, (2017-

priser)

Initiativer

Vækst i hele Danmark:

Modernisering af planlov

Øvrige initiativer

Fødevare- og landbrugspakke

Udbudslov

FL16 (afskaffelse af reklameafgiften og nedsættelse af NOx-afgiften)

PSO-aftalen

Øvrige initiativer 2016

Hvidvaskdirektivet

0,7

0,2

1,2

0,3

1,2

0,6

-0,7

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om, hvor stor den potentielle produktivitetsgevinst kunne have været, hvis alle produktivitetsfremmende initiativer var blevet vedtaget, til finansministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der via øget produktivitet løfter strukturelt BNP

BNP-effekt, mia. kr.,

2025-virkning, (2017-

priser)

Erhvervs- og iværksætterinitiativer (højere fradrag for virksomhedernes

forskning og udvikling samt sanering af afgifter)

Delelementer af forsyningsstrategien

Viking Link

Løft af rammen for offentlige investeringer i Vækst og Velstand 2025

Energiaftale 2018

FL19

Delelementer af ”Mindre bureaukrati – mere vækst”:

Næste generation Digital Post, NemLog-in3 og næste generation NemID

(mitID)

Digitalisering af offentlige indkøb

Skattemappe for selskaber

Mere sammenhængende digitale virksomhedsrejser

Etablering af et dansk center til analyse af lægemiddeldata

Lempelse af tilladt højde på lastbiler

Forbedring af Mit Virk

Delelement af

’Finansielt

eftersyn’

Løft af rammen for de offentlige investeringer ifm. Infrastrukturaftalen

Lempelser i registreringsafgiften

I alt

0,4

0,3

0,5

0,3

0,4

0,1

0,2

0,4

0,5

13�½

0,7

3,4

0,3

1,7

0,4

Kilde: Egne beregninger

1) I forbindelse med udspillet

Helhedsplan

–

DK2025

blev produktivitetseffekten af en afskaffelse af PSO-afgiften

skønnet til 1,5 mia. kr., mens produktivitetseffekten blev skønnet til 1,2 mia. kr. i forbindelse med indgåelsen

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

fra november 2016.

2) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for

solceller.

3) Ny regulering af eldistributionssektoren, gasdistribution og fjernvarmesektoren.

4) Virkningen af tiltaget tager udgangspunkt i de prioriterede midler til et løft af de offentlige investereringer i

Vækst og velstand 2025

korrigeret for virkningen af justeringer foretaget i forbindelse med

Aftale om lavere skat på

arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

samt

Energiaftale 2018.

5) BNP-effekten dækker over afgiftslempelser i Energiaftalen 2018.

6) BNP-effekten dækker over initiativer med modsatrettede effekter.

Øget hastighedsgrænse for lastbiler på landevej

afskaffelse af administrationsgebyr for affaldshåndtering

bidrager positivt til BNP, mens

forhøjelsen af rentesatsen for

selskabers restskat med et fast tillæg på 2 pct.-point

neutraliserer de positive effekter.

7) I forbindelse med

Aftale om et sammenhængende Danmark

–

Investeringsplan 2030

er der prioriteret 4�½ mia. kr. til et

løft af de offentlige investeringer over perioden 2021-2025.

8) Effekten følger opdaterede regneprincipper, som senest er anvendt i besvarelsen af FIU 25 (alm. del) af 5.

oktober 2018. Registreringsafgiften er lempet tre gange siden valget i 2015. Det er sket i forbindelse med

finanslovsaftalerne for 2016 og 2017 samt i

Aftale om Omlægning af bilafgifterne

i september 2017.

VLAK-regeringen har derudover foreslået en række produktivitetsfremmende ini-

tiativer, der ikke er besluttet, fx som følge af, at der ikke er opnået politisk flertal,

eller at forhandlingerne endnu ikke er afsluttet,

jf. tabel 2.

Såfremt disse initiativer

blev vedtaget, ville det svare til et yderligere løft af BNP på knap �½ mia. kr.

Side 3 af 3

Tabel 2

BNP-effekter af produktivitetsfremmende initiativer foreslået af VLAK-regeringen, som ikke er vedtaget

BNP-effekt, mia. kr., 2025-

virkning, (2017-priser)

Initiativer

Afskaffelse af lukkelov

Lempelse af kontantregel

Delelement af ’Finansielt eftersyn’

I alt

0,1

0,2

0,4

Kilde: Egne beregninger

1) Alle tiltag indgår i

”Mindre bureaukrati – mere vækst”.

Bidrag fra ’Finansielt eftersyn’ er udover, hvad der indgår i

tabel 1.

VLAK-regeringen har herudover taget initiativ til en række tiltag, som understøt-

ter en øget produktivitet i virksomhederne, omend det ikke har været muligt at

kvantificere effekterne heraf. Det drejer sig bl.a. om

Luftfartspolitisk strategi,

som

styrker Danmarks tilgængelighed, og en revideret fingerplan for hovedstaden.

Endvidere sikrer regeringens byrdestop, at der ikke indføres ny byrdefuld lovgiv-

ning mv. uden tvingende årsager hertil, og de fælles ikrafttrædelsesdatoer gør det

lettere for virksomhederne at holde sig orienteret om ny erhvervsrettet regulering,

der som hovedregel kun indføres to gange om året.

Som led i

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

fra november 2017 har regerin-

gen desuden igangsat et arbejde med at udvikle en konkret model for implemente-

ringen af et egenkapitalfradrag (ACE-fradrag). I forbindelse med

Helhedsplanen

blev det vurderet, at et ACE-fradrag vil kunne øge BNP svarende til ca. 12 mia.

kr. i 2025 og ca. 16 mia. kr. på længere sigt.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister