Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2017499_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 313 (Alm. del) af 23.
januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren, ligesom i svaret på FIU alm. del
–
spørgsmål 24 (2015-16) beregne
effekten på beskæftigelsen og offentlige finanser ved at sænke dimittendsatsen fra
ca. 13.300 kr. i dag til 11.000 kr., 10.000 kr., 8.000 kr. hhv. SU-sats om måneden?
Beregningerne bedes udført dels såfremt nedsættelserne gælder for alle dimitten-
der og dels såfremt det kun gælder for akademikere, dvs. personer med en lang
videregående uddannelse.
Svar
Fra 2. januar 2017 er dimittenddagpengesatsen opdelt i to satser. Dimittender, der
ikke har forsørgerpligt, får udbetalt 71,5 pct. af den maksimale dagpengesats. Di-
mittender med forsørgerpligt får udbetalt 82 pct. af den maksimale dagpengesats.
Dette svarer til en bruttoudbetaling på henholdsvis 13.489 kr. (2019-pl) og 15.470
kr. (2019-pl) om måneden for fuldtidsforsikrede. Der lægges til grund for bereg-
ningerne, at der bliver spurgt ind til dimittender uden forsørgerpligt, der udgør ca.
85 pct. af den samlede dimittendpopulation på dagpenge.
Det vurderes, at en ændring i den månedlige dimittendsats fra 13.489 kr. i dag til
henholdsvis 11.000 kr., 10.000 kr., 8.000 kr. og 6.166 kr. øger beskæftigelsen med
henholdsvis 3.200, 4.500, 7.100 og 9.500 personer. Det vil forbedre den offentlige
saldo med mellem 1,0 til 3,0 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Vurderingen er foretaget på bag-
grund af beregningsmetoder, som er dokumenteret i Dagpengemodellen Teknisk
Analyserapport af Dagpengekommissionen, Finansministeriet og Beskæftigelses-
ministeriet. SU-satsen der er lagt til grund for beregningerne er for udeboende,
der enten er over 20 år eller på en videregående uddannelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om beregning af effekten på beskæftigelsen og offentlige finanser ved sænkelse af dimittendsatsen, til finansministeren
2017499_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Strukturelle effekter af satsnedsættelser for dimittendledige
Dimittender
Månedlig dagpengesats
11.000
10.000
8.000
6.166
Merudgifter
(mio. kr.)
-900
-1.200
-1.900
-2.500
Beskæftigelses-
virkning
2.800
3.900
6.100
8.100
Dimittender med LVU
Merudgifter
(mio. kr.)
-200
-300
-450
-650
Beskæftigelses-
virkning
700
950
1.500
2.000
Kilde: Dagpengemodellen
En ændring i den månedlige dimittendsats fra 13.489 kr. i dag til henholdsvis
11.000 kr., 10.000 kr., 8.000 kr. og 6.166 kr. øger beskæftigelsen med henholdsvis
700, 9500, 1.500 og 2.000 personer, såfremt nedsættelserne kun gælder for nyud-
dannede dagpengemodtagere med en lang videregående uddannelse (LVU) uden
forsørgerpligt. Disse satsændringer i dagpengesystemet skønnes at forbedre de
offentlige finanser med mellem 200 til 650 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Resultaterne afspejler ændringer i dimittendsatsen i strukturelt niveau. Der er i
beregningerne ikke taget højde for, at nogle dimittender kan forventes at overgå til
ordinære dagpengeydelser. Det gælder personer (fx lærlinge), der under uddannel-
se har tilstrækkelig beskæftigelse og lønindkomst til at få beregnet en individuel
dagpengesats. Det kræver dog, at disse personer under uddannelsen også opfylder
de ordinære krav til kontingentbetaling og a-kasse medlemskab i mindst et år for-
ud for ledighed.
Virkningerne for dimittender er vurderet ud fra den generelle afgangsadfærd fra
ledighed omkring en ydelsesreduktion for alle dagpengemodtagere. Skøn for af-
gangsadfærd for dimittender og den samlede population af dagpengemodtagere
afviger dog ikke i en betydelig grad,
jf. Appendiks 3B i Dagpengemodellen Teknisk Ana-
lyserapport.
I analyserapporten er afgangsadfærd for dimittender med en lang vide-
regående uddannelse ikke eksplicit belyst. Det bemærkes endeligt, at nogle af de
ydelsesændringer, der betragtes i svaret, er relativt store, og beregningerne af kon-
sekvenserne vil være behæftet med usikkerhed, som er stigende i størrelsen af
ydelsesændringerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister