FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om effekten på BNP ved udenlandsk arbejdskraft, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Alm. del) af 11.

oktober 2017

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på BNP, hvis den udenlandske arbejdskraft,

der i dag arbejder i Danmark, ikke arbejdede i Danmark i morgen? Ministeren

bedes opgøre det for den samlede udenlandske arbejdskraft og selvstændigt for

EU27, EU15 og EU11. Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor mange offentligt

ansatte man potentielt ville skulle fyre, hvis den strukturelle saldo skulle være

uforandret

–

herunder hvor mange af følgende faggrupper, man potentielt ville

skulle fyre:

- SOSU-assistenter

- Sygeplejersker

- Folkeskolelærere

- Politibetjente.

Svar

Udenlandsk arbejdskraft udgjorde ca. 250.000 lønmodtagere i 2. kvartal 2017,

jf.

tabel 1.

Det svarer til 9,3 pct. af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark.

Den udenlandske arbejdskraft består dels af beskæftigede indvandrede personer

med udenlandsk statsborgerskab og dansk bopæl, og dels af personer uden bopæl

i Danmark, der er beskæftiget i en dansk virksomhed

–

såkaldte grænsearbejdere.

Udenlandske lønmodtagere uden dansk statsborgerskab med bopæl i Danmark

udgør ca. 196.000, mens de resterende ca. 54.000 lønmodtagere er grænsearbejde-

re. Det er ikke muligt at opgøre statsborgerskabet på grænsearbejderne, og grup-

pen kan således også indeholde danske statsborgere, som eksempelvis har bosat

sig i Sverige, men som arbejder i Danmark.

Indvandrede personer fra EU28-landene udgør godt halvdelen (ca. 105.000 per-

soner) af den herboende udenlandske arbejdskraft. Heraf udgør personer fra de

østeuropæiske lande, EU11, ca. 59.000 lønmodtagere. Der er ca. 91.000 lønmod-

tagere med statsborgerskab udenfor EU28, hvoraf ca. 15.000 er fra vestlige lande,

primært Norge.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om effekten på BNP ved udenlandsk arbejdskraft, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Udenlandsk arbejdskraft (lønmodtagere) i Danmark, 2. kvartal 2017

Lønmodtagere

1.000 personer

Udenlandsk arbejdskraft fra EU28-landene

- heraf fra EU15-landene

- heraf fra EU11-landene

Udenlandsk arbejdskraft med statsborger-

skab udenfor EU28

- heraf fra vestlige lande

- heraf fra ikke-vestlige lande

I alt herboende udenlandsk arbejdskraft

Grænsearbejdere

Udenlandsk arbejdskraft i alt

105

196

250

Pct. af samtlige løn-

modtagere

3,9

1,7

2,2

3,4

0,6

2,8

7,2

2,0

9,3

Fuldtidspersoner

1.000 personer

160

206

Anm.: Afrunding kan medføre at tallene ikke summer til totalen.

Beskæftigelsen er opgjort på baggrund af lønmodtager-statistikken (BFL), der omfatter personer med et

lønmodtagerjob i en dansk virksomhed, og er dannet på baggrund af indberettede lønoplysninger til

SKAT fra arbejdsgiverne (eIndkomst). Dvs. statistikken indeholder ikke selvstændige. Beskæftigelsen er

opgjort ud fra personernes lønmodtagergrad, dvs. hvor stor en andel personerne er beskæftiget over

perioden. Den samlede beskæftigelse i Danmark i 2. kvartal 2017 var ca. 2,703 mio. lønmodtagere (ikke-

sæsonkorrigeret). Lønmodtagerne er omregnet til fuldtidspersoner ud fra det indberettede betalte antal

timer pr. måned divideret med 160,33 timer, som svarer til fuldtidsbeskæftigelse.

EU11 omfatter Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovenien,

Slovakiet og Kroatien. EU15 omfatter Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland,

Italien, Luxemborg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. EU28 omfatter EU11,

EU15 samt Cypern og Malta.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Beregningen af BNP-effekten tager udgangspunkt i lønsummen knyttet til den

udenlandske arbejdskraft i Danmark

. Den samlede udenlandske arbejdskraft inkl.

grænsearbejdere bidrager 162 mia. kr. til BNP i 2017 svarende til 7�½ pct. af BNP,

jf. tabel 2.

For de herboende udenlandske lønmodtagere er effekten på BNP 122

mia. kr., hvoraf indvandrede personer fra EU28 udgør 69 mia. kr.

Beregningen af virkningen på de offentlige finanser tager udgangspunkt i resulta-

terne i

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, Finansministeriet, april 2017,

hvor

der er foretaget detaljerede beregninger af indvandreres påvirkning af de offentlige

finanser. Analysen tager udgangspunkt i indvandrere bosat i Danmark og har der-

for ikke opgørelser af grænsearbejderes bidrag til de offentlige finanser. Det skal

ses i sammenhæng med, at grænsearbejdere primært bidrager til de offentlige fi-

nanser og trækker på de offentlige ydelser i det land, hvor de er bosat. Grænsear-

bejdernes bidrag til de offentlige finanser er vanskeligt at opgøre, men vurderes at

være positivt om end forholdsvist begrænset. Den reelle påvirkning af de offentli-

ge finanser vil således være en anelse større end beregningerne nedenfor.

For at opregne lønsummen til BNP antages beregningsteknisk, at forholdet mellem løn og bruttoværditilvækst svarer til

gennemsnittet for de private byerhverv, og forholdet mellem BNP og BVT svarer til gennemsnittet for hele økonomien.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om effekten på BNP ved udenlandsk arbejdskraft, til finansministeren

Side 3 af 4

En beskæftiget indvandrer i Danmark vurderes i gennemsnit at bidrage til de of-

fentlige finanser med ca. 104.000 kr. (2017-priser). Tallet kan variere henover

forskellige nationalitetsgrupper. En beskæftiget indvandrer fra EU28-landene vur-

deres fx i gennemsnit at bidrage med ca. 129.000 kr. (2017-priser) til de offentlige

finanser.

Den samlede udenlandske, herboende arbejdskraft vurderes dermed at bidrage

med ca. 21 mia. kr. til de offentlige finanser, hvilket svarer til 1,0 pct. af BNP.

Bidraget fra EU28, EU15 og EU11-landene udgør hhv. 0,6, 0,4 og 0,2 pct. af

BNP.

Hvis det rent hypotetisk lægges til grund, at den udenlandske arbejdskraft, der i

dag arbejder i Danmark, ikke arbejder i Danmark i morgen, vil det med andre ord

medføre et betydeligt fald i BNP og svække de offentlige finanser væsentligt

. En

svækkelse af de offentlige finanser på 21 mia. indebærer alt andet lige, at der skal

afskediges ca. 35.000 offentligt ansatte for at holde den strukturelle offentlige sal-

do uændret

Tabel 2

Bidrag fra udenlandsk arbejdskraft på BNP og offentlig saldo, 2. kvartal 2017, 2017-priser

BNP-effekt

Mia. kr.

Udenlandsk arbejdskraft fra EU28-landene

- heraf fra EU15-landene

- heraf fra EU11-landene

Udenlandsk arbejdskraft med statsborger-

skab udenfor EU28

I alt herboende udenlandsk arbejdskraft

+ grænsearbejdere

Udenlandsk arbejdskraft i alt

122

162

Pct. af BNP

3,2

1,8

1,4

2,5

5,7

1,9

7,6

Nettobidrag til den offentlige

saldo

Mia. kr.

Pct. af BNP

0,6

0,4

0,2

0,3

1,0

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

BNP-effekten er opregnet fra lønsummen, der er opgjort på baggrund af BFL-statistikken.

Det korrigerede nettobidrag til de offentlige finanser for beskæftigede indvandrere er beregnet ud fra det

gennemsnitlige nettobidrag for de enkelte nationalitetsgrupper i 2014, som herefter er renset for

betydningen af midlertidige (særlige) forhold i 2014 efter samme principper som den strukturelle saldo.

En række særlige poster er således skaleret til deres skønnede strukturelle niveauer. Dette gælder fx

indtægterne fra selskabsskat og PAL-skat. Endvidere er der korrigeret for en række særlige engangsfor-

hold, der gjorde sig gældende i 2014, fx er der korrigeret for de ekstraordinære indtægter fra beskatning

af hævet kapitalpension. Der er dog ikke korrigeret for betydningen af konjunktursitationen i 2014, jf.

Finansministeriet ”Økonomisk Analyse: Indvandreres

nettobidrag

til de offentlige finanser”,

april 2017.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Beregningen af virkningen på de offentlige finanser forudsætter implicit, at de beskæftigede udlændinge udrejser fra

Danmark, således at både deres bidrag til skatteindtægterne og træk på offentlige ydelser bortfalder, mens deres eventuelle

familie forbliver i Danmark med uændret træk på offentlige serviceydelser og overførselsindkomster. Hvis deres familier

følger med ud af Danmark vil det yderligere reducere trækket på de offentlige overførsler og serviceydelser.

Effekten på antal offentligt ansatte er beregnet, så det modgår svækkelsen af de offentlige finanser på 21 mia. kr. Hertil

kommer også en afledt virkning af at befolkningen falder, når den udenlandske arbejdskraft genudvandrer. Dette vil i sig

selv medføre et mindre behov for offentligt ansatte, men er ikke en reel nedgang i antallet af offentlige ansatte pr. borger

for de, der er tilbage i Danmark.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om effekten på BNP ved udenlandsk arbejdskraft, til finansministeren

Side 4 af 4

Det hører med, at indvandrere i beskæftigelse ofte vil have ægtefælle og børn, som

også bosætter sig i Danmark. I

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, Finans-

ministeriet, april 2017

vurderes vestlige indvandrere i gennemsnit (inklusiv medrej-

sende ægtefæller og børn samt personer over pensionsalderen mv.) at bidrage po-

sitivt til de offentlige finanser med ca. 32.000 kr. pr. person (2017-priser). Indvan-

drere fra ikke-vestlige lande, for hvem beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit er

lavere, medfører derimod en gennemsnitlig nettoudgift på ca. 60.000 kr. pr. per-

son (2017-priser). Nettoudgiften for indvandrere fra ikke-vestlige lande afspejler

blandt andet, at færre er beskæftiget og betaler skat, mens relativt flere modtager

overførselsindkomst.

Hvis ikke kun beskæftigede, men også tilknyttede familiemedlemmer der ikke er i

arbejde, hypotetisk antages ikke at være i Danmark i morgen, vil svækkelsen af

den offentlige saldo være mindre end anført ovenfor. Virkningen vil afhænge af,

hvor mange færre ikke-beskæftigede, der vil være, jf. desuden regneeksempel for

10.000 færre beskæftigede i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (alm. del) af 11.

oktober 2017.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister