Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2011446_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af 16.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse væksten i det demografiske træk i både mia. kr. og pct. i
hvert af årene fra 2020 og frem til 2025 fordelt på både kommuner, stat og regio-
ner samt de ti COFOG-hovedgrupper?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet, dog
med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Væksten i
det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbar-
hedsberegning, og opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det
konkrete udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller
sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering
til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitets-
forbedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den
løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der
prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx
lavere skat.
Herudover er det vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et
betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-
del af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af mid-
lerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil kunne
tilføres ekstra ressourcer. Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og
effektiviseringer at frigøre midler og dermed mindske behovet for øget offentligt
forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om væksten i det demografiske træk i både mia. kr. og pct. i hvert af årene fra 2020 og frem til 2025, til finansministeren
2011446_0002.png
Side 2 af 4
Væksten i det demografiske træk kan derfor ikke direkte sammenlignes et-til-et
med behovet for øget offentligt forbrug.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proporti-
onal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gym-
nasier og videregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler,
plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) og fritid, kultur
mv. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og herkomst-
grupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur,
der ligesom det kollektive offentlige forbrug fordeles ligeligt blandt alle borgere.
Den beregnede vækst i det samlede demografiske træk udgør i gennemsnit 0,65
pct. om året svarende til samlet set ca. 20 mia. kr. frem mod 2025 (målt ift. 2019-
niveauet),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk fordelt på hovedgrupper under det individuelle offentlige forbrug, 2020-2025
Vækst i mia. kr. (2019-priser)
Individuelt offentligt forbrug
- Undervisning
- Sundhedsvæsen
- Social beskyttelse
- Fritid, kultur mv.
Kollektivt offentligt forbrug
Samlet vækst i det demografiske træk
2020
2�½
-�½
1�½
1
0
�½
3
2021
2�½
-�½
2
1
0
�½
3
2022
2�½
-�½
2
1�½
0
�½
3
2023
3
-�½
2
1�½
0
�½
3�½
2024
3
-�½
2
1�½
0
�½
3�½
2025
3
0
2
1�½
0
�½
3�½
2020-
2025
16�½
-2
11
7�½
�½
3�½
20
Pct.-vis vækst
Individuelt offentligt forbrug
- Undervisning
- Sundhedsvæsen
- Social beskyttelse
- Fritid, kultur mv.
Kollektivt offentligt forbrug
Samlet vækst i det demografiske træk
0,7
-0,4
1,1
1,0
0,5
0,5
0,6
0,7
-0,5
1,1
1,0
0,5
0,5
0,6
0,7
-0,5
1,1
1,0
0,5
0,5
0,6
0,7
-0,4
1,1
1,1
0,5
0,5
0,7
0,8
-0,3
1,1
1,1
0,5
0,5
0,7
0,8
-0,2
1,1
1,1
0,5
0,5
0,7
0,7
-0,4
1,1
1,0
0,5
0,5
0,65
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Opgørelsen af væksten i det demografiske træk på tværs af hovedgrupper tager
udgangspunkt i nationalregnskabets COFOG-fordeling af offentlige udgifter,
jf.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om væksten i det demografiske træk i både mia. kr. og pct. i hvert af årene fra 2020 og frem til 2025, til finansministeren
2011446_0003.png
Side 3 af 4
tabel 2.
Idet visse COFOG-grupper både indeholder udgifter under det individuel-
le og kollektive offentlige forbrug,
jf. tabel 2,
og det demografiske træk opdeles på
hhv. individuelt og kollektivt offentligt forbrug, er væksten i det demografiske
træk ikke opgjort på tværs af de ti COFOG-hovedgrupper. Det kan dog oplyses,
at grupperne under individuelt offentligt forbrug i tabel 1 (dvs. undervisning,
sundhedsvæsen, social beskyttelse og fritid og kultur mv.) svarer til det individuel-
le offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i COFOG-gruppe 7 til 10,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Offentligt forbrug (ekskl. afskrivninger) på COFOG-grupper i 2017
Mia. kr. (2017-priser)
1. Generelle offentlige tjenester
2. Forsvar
3. Offentlig orden og sikkerhed
4. Økonomiske anliggender
5. Miljøbeskyttelse
6. Boliger og offentlige faciliteter
7. Sundhedsvæsen
8. Fritid, kultur og religion
9. Undervisning
10. Social beskyttelse
I alt
Individuelt forbrug
-
-
-
-
-
-
152
12
86
113
363
Kollektivt forbrug
25
21
17
19
6
1
6
10
2
9
114
Offentligt forbrug i alt
25
21
17
19
6
1
158
21
88
122
477
Anm.: Afrunding kan medføre, at summen af individuelt og kollektivt offentligt forbrug ikke svarer til summen
”Offentligt forbrug i alt”.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner,
regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov
fordeling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige forbrug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommu-
nerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale
sektor. Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregnings-
teknisk fordelt mellem sektorerne.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om væksten i det demografiske træk i både mia. kr. og pct. i hvert af årene fra 2020 og frem til 2025, til finansministeren
2011446_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 3
Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer, 2020-2025
Vækst i mia. kr. (2019-priser)
Kommuner
Regioner
Stat
2020
1�½
1
�½
2021
1�½
1
�½
2022
1�½
1
�½
2023
1�½
1
�½
2024
2
1
�½
2025
2
1
�½
2020-
2025
10�½
6�½
3
Pct.-vis vækst
Kommuner
Regioner
Stat
0,6
1,0
0,4
0,7
0,9
0,3
0,7
0,9
0,3
0,8
0,9
0,3
0,8
0,8
0,3
0,9
0,8
0,3
0,7
0,9
0,3
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister