Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 298 (Alm. del) af 16.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på L 241 - spørgsmål 15, 17, 19 og 21 (2017-18),
således at udviklingen i de forskellige stillingskategorier vises fra 2019 og frem til
2025?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at tallene for den beregningstekniske udvikling i
den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier fra 2019 til 2025 er sam-
let i tabel 1. Talgrundlaget er det samme som i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
15, 17, 19 og 21 (L 241) af 31. august 2018,
men tabellen viser udviklingen fra 2019
til 2025 mod 2017 til 2025 i de tidligere besvarelser. I forhold til forudsætningen
om den beregningstekniske udvikling i den offentlige beskæftigelse, herunder
fordelingen på stillingskategorier, frem mod 2025 er det nødvendigt at fremhæve
en række forbehold. Forbeholdende er beskrevet i nedenstående svar, og er de
samme som beskrevet i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15, 17, 19 og 21 (L 241)
af 31. august 2018.
De beregningstekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige beskæfti-
gelse frem mod 2025 senest er opgjort i
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslof-
ter 2022,
august 2018. Nedenstående besvarelse er baseret på det mellemfristede
2025-forløb fra august 2018, som tager udgangspunkt i det på daværende tids-
punkt foreliggende datagrundlag, forudsætninger mv. Danmarks Statistik har
siden offentliggjort foreløbige tal for den offentlige beskæftigelse i 2018, og der er
udarbejdet nye skøn og forudsætninger for den offentlige beskæftigelse i 2019 og
2020 i
Økonomisk Redegørelse,
december 2018. Det bemærkes, at der vil blive udar-
bejdet opdaterede forudsætninger om den beregningstekniske udvikling i den of-
fentlige beskæftigelse frem mod 2025 i
Danmarks Konvergensprogram 2019,
som for-
ventes offentliggjort i foråret 2019. Det bemærkes endvidere, at antallet af offent-
ligt ansatte SOSU-assistenter, sygeplejersker mv. senest er opgjort for 2018, men i
tabel 1 tages udgangspunkt i 2017-tallet i overensstemmelse med
Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 15, 17, 19 og 21 (L 241) af 31. august 2018.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3
pct. årligt. Hertil kan komme udgifter muliggjort af reformer samt øgede udgifter
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk