Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 297 (Alm. del) af 15.
januar 2019 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren bedes give en vurdering af hvor meget større beskæftigelsen og
BNP (i mia. kr.) vil være i fremtiden, såfremt projektet ”Holmene” ved Avedøre
gennemføres i forhold til en situation hvor projektet ikke gennemføres?
Svar
Projektet er på et indledende planlægningsstadie. Det er
–
i det mindste på nuvæ-
rende tidspunkt
–
ikke muligt at vurdere projektets konkrete påvirkning på struk-
turelt BNP og strukturel beskæftigelse.
Den strukturelle beskæftigelse bestemmes overordnet set af det strukturelle ar-
bejdsudbud. Det er tænkeligt, at projektet kan påvirke graden af mismatch mellem
udbud og efterspørgsel på forskellige dele af det danske arbejdsmarked eller til-
gangen af udenlandsk arbejdskraft, men som udgangspunkt må det formodes, at
positive virkninger af projektet på Danmarks BNP i højere grad vil afspejle pro-
duktivitets- snarere end arbejdsudbudsvirkninger.
Ved at skabe nye erhvervs- og rekreative områder kan projektet frigøre arealer fx
til boligområder andre steder i hovedstaden. Projektet kan derved medvirke til
bedre udnyttelse af hovedstadens arealer, hvilket isoleret set kan løfte produktivi-
teten og dermed påvirke strukturelt BNP positivt. Herunder kan den relative
knaphed på boligareal i hovedstaden, som afspejler sig i relativt høje ejendomspri-
ser i hovedstaden sammenlignet med andre dele af landet, isoleret set blive mind-
sket. I det omfang projektet bidrager til at billiggøre en løsning for en sydlig kli-
masikring af København, og samtidig mindsker eller afbøder fremtidige klimaska-
der, kan det ligeledes bidrage positivt til strukturelt BNP isoleret set. Gevinsterne
ved projektet skal selvsagt opvejes mod de relaterede omkostninger til etablering
og fx til vedligehold af ny infrastruktur til transport og forsyning.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk