Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2021112_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 296 (Alm. del) af 14.
januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den årlige udvikling i den offentlige beskæftigelse frem mod
2025 og i samme tabel oplyse, hvordan den årlige udvikling i den offentlige be-
skæftigelse frem mod 2025, forventes at blive, såfremt væksten i det offentlige
forbrug følger det demografiske træk? Ministeren bedes foretage beregningen på
baggrund af et teknisk neutralt grundlag for fremskrivning af den offentlige be-
skæftigelse, jf. svar på spørgsmål 120.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at de beregningstekniske forudsætninger om ud-
viklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2025 senest er opgjort i
Opdateret
2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018. Nedenstående besvarelse er
baseret på det mellemfristede 2025-forløb fra august 2018, som tager udgangs-
punkt i det på daværende tidspunkt foreliggende datagrundlag, forudsætninger
mv. I
Økonomisk Redegørelse,
december 2018 er der med udgangspunkt i nyeste
datagrundlag, forudsætninger mv. udarbejdet nye forudsætninger for den offentli-
ge beskæftigelse i årene 2018, 2019 og 2020. Det bemærkes endvidere, at der vil
blive udarbejdet opdaterede forudsætninger om den beregningstekniske udvikling
i den offentlige beskæftigelse frem mod 2025 i
Danmarks Konvergensprogram 2019,
som forventes offentliggjort i foråret 2019.
Udgangspunktet for regeringens udgiftspolitik er en basisrealvækst i det offentlige
forbrug på 0,3 pct. årligt. Hertil kan komme udgifter muliggjort af reformer samt
øgede udgifter til danskernes sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt
sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
I
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018, forudsættes real-
væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.
0,4 pct. årligt fra 2018 til 2025. Det svarer til regeringens målsætning om en basis-
realvækst tillagt den del af forsvarsløftet, som er kategoriseret som værende of-
fentligt forbrug. Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige årlige realvækst
på 0,4 pct. i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en
reserve til øvrige prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om den årlige udvikling i den offentlige beskæftigelse frem mod 2025, til finansministeren
2021112_0002.png
Side 2 af 3
for det offentlige forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig be-
skæftigelse.
Væksten i det demografiske træk er beregnet til i gennemsnit 0,65 pct. årligt i peri-
oden 2019-25. Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af me-
kanisk karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anven-
des primært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografi-
ske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det
offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af
finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af
flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.
Den beregningstekniske forudsatte udvikling i den offentlige beskæftigelse i
Opda-
teret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018 er baseret på den forud-
satte realvækst i det offentlige forbrug og beregningstekniske principper, der vur-
deres at udgøre et teknisk neutralt grundlag for fremskrivningen af den offentlige
beskæftigelse,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 120 (Alm. del) af 5. november
2018.
Den forudsatte udvikling i den offentlige beskæftigelse er blandt andet base-
ret på antagelsen om en konstant lønsums- og varekøbskvote i det offentlige for-
brug. Hvis der tages udgangspunkt i en anden sammensætning af det offentlige
forbrug, vil den forudsatte realvækstrate i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivnin-
ger) i
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018 kunne give
anledning til en stigning i den offentlige beskæftigelse,
jf. Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 2 (Alm. del) af 3. oktober 2018.
I tabel 1 fremgår den beregningsteknisk forudsatte udvikling i den offentlige be-
skæftigelse fra 2019 til 2025 i hhv. grundforløbet og et forløb med en offentlig
forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk. I begge forløb for den
offentlige beskæftigelse er der tale om beregningstekniske, illustrative opgørelser,
og de afspejler således ikke politiske beslutninger om lønsumskvoten eller sam-
mensætningen af det offentlige forbrug i de kommende år. Der er derfor ikke tale
om en vurdering af virkningen af regeringens økonomiske politik på udviklingen i
den offentlige beskæftigelse.
Tabel 1
Antal beskæftigede i den offentlige forvaltning og service, 2019-2025
2018
1.000 personer
Grundforløb
Offentlig forvaltning og service
Årlig ændring
819
820
1
818
-3
816
-1
814
-2
814
0
812
-2
809
-3
-11
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Ændring,
2019-25
Forløb med off. forbrugs-
vækst svarende til væksten i
det demografiske træk
Offentlig forvaltning og service
819
822
821
822
822
823
824
825
2
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om den årlige udvikling i den offentlige beskæftigelse frem mod 2025, til finansministeren
2021112_0003.png
Side 3 af 3
Årlig ændring
3
-1
1
0
1
1
1
Anm.: Grundet afrunding stemmer år-til-år ændringen ikke nødvendigvis overens med udviklingen i niveauet. Begge
forløb tager udgangspunkt i seneste mellemfristede 2025-forløb fra august 2018. I
Økonomisk Redegørelse,
de-
cember 2018 skønnes den offentlige beskæftigelse at udgøre 824.000 personer i både 2019 og 2020.
I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund,
at den offentlige forbrugsvækst fra 2018 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk. Det bemærkes, at
talgrundlaget er det samme som i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15, 17, 19, 21, 23 og 25 (L 241) af 31. au-
gust 2018.
Der er imidlertid foretaget en mindre præcisering af den offentlige beskæftigelse i 2025 i forløbet
med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk. Dette indebærer, at den offent-
lige beskæftigelse i 2025 afrunder til 825.000 personer mod tidligere 824.000 personer, mens ændringen fra
2019 til 2025 på 2.000 personer er uændret, idet der afrundes til nærmeste 1.000 personer.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018 og egne beregninger.
Det skal understreges, at der i den mellemfristede fremskrivning er tale om en
beregningsteknisk sammenhæng mellem den forudsatte realvækstrate i det offent-
lige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Der er således ikke tale
om en konkret vurdering af udviklingen i den offentlige beskæftigelse på baggrund
af en forudsat realvækst i det offentlige forbrug. Det afspejler bl.a., at der ikke er
en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det offentlige forbrug og udviklin-
gen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen mellem det offentlige forbrug
og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det
offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor
–
og dermed af offentligt
ansatte
–
og hvor stor en del, der købes i form af varer og tjenesteydelser fra pri-
vate leverandører
–
og dermed produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af
offentligt ansatte ikke i sig selv et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentli-
ge service, men et udtryk for hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produ-
ceres af offentligt ansatte fremfor fx privat ansatte.
Regeringens konkrete udgiftsprioriteringer, herunder fordelingen af ressourcerne
til forbrugsudgifter på forskellige områder, vil blive fastlagt løbende i forbindelse
med de årlige finanslovsaftaler og økonomiaftalerne med kommuner og regioner.
I praksis er det op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at
bestemme anvendelsen af deres budgetter på fx løn til offentligt ansatte eller køb
af ydelser fra den private sektor.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister