FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om konsekvenserne på BNP og arbejdsbuddet af følgende politiske forslag fra Socialdemokratiet, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. januar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 294 af 11. januar 2019

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne på BNP og arbejdsbuddet af følgende

politiske forslag fra Socialdemokratiet:



Socialdemokratiets forslag: Danmark er for lille til store forskelle (jf. svar på

spørgsmål 251)



Socialdemokratiets forslag til en vækstplan (jf. svar på spørgsmål 508 (2017-

18)



Tilbagerulning af integrationsydelsen (jf. svar på L 1- spørgsmål 43)



Tilbagerulning af kontanthjælpsloftet (Jobreformens fase I) (jf. svar på L 1-

spørgsmål 43)



Tilbagerulning af aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag

for pensionsindbetalinger (jf. svar på L 1- spørgsmål 43)



Annullering af løft af rammen for offentlige investeringer (jf. svar på L 1

spørgsmål 43)?

Vil ministeren herudover vurdere, hvad betydningen vil være, hvis man også tilba-

geruller:



Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, og erhvervs- og iværksætterinitiativer

(svar på L1- spørgsmål 43)?

Svar

De i spørgsmålet angivne forslag, inkl. tilbagerulning af aftaler om flere år på ar-

bejdsmarkedet og erhvervs- og iværksætterinitiativer, vurderes samlet set at redu-

cere BNP med ca. 3�½ mia. kr. i 2025. Det dækker over en reduktion i fuldtidsbe-

skæftigelsen på ca. 4.600 personer, svarende til en BNP-virkning på ca. 1¼ mia.

kr. i 2025, samt en mindsket produktivitet på ca. 2¼ mia. kr. i 2025,

jf. nærmere

nedenfor.

Virkning på arbejdsudbud

Den negative virkning på arbejdsudbuddet skal blandt andet ses i lyset af tilbage-

rulningen af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-

linger

(februar 2018), der sænker skatten og blandt andet øger incitamentet for

seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Aftale om lavere skat på arbejdsind-

komst og større fradrag for pensionsindbetalinger

skønnes isoleret set at øge arbejdsud-

buddet med ca. 1.350 personer,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål L1

–

spørgsmål 43.

En tilbagerulning svækker således arbejdsudbuddet tilsvarende.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om konsekvenserne på BNP og arbejdsbuddet af følgende politiske forslag fra Socialdemokratiet, til finansministeren

Side 2 af 3

Forslagene i Socialdemokratiets udspil

Danmark er for lille til store forskelle,

der indebærer

højere beskatning af afkast af opsparing samt forslaget om en supermillionærskat,

skønnes at reducere arbejdsudbuddet med i alt ca. 700 personer,

jf.

svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 251 (alm. del) af 11. december.

Hertil kommer en negativ virkning på arbejdsudbuddet i tilfælde af blandt andet

tilbagerulning af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og flere år på arbejds-

markedet.

Samlet set vurderes de anførte initiativer i spørgsmålet at reducere arbejdsudbud-

det med ca. 4.600 personer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Arbejdsudbudsvirkninger af forslag fra Socialdemokratiet og tilbagerulning af initiativer, 2025-effekter.

Fuldtidspersoner

Initiativer

Socialdemokratiets forslag:

Danmark er for lille til store forskelle

Socialdemokratiets forslag til en vækstplan:

Vækst der virker

Tilbagerulning af integrationsydelsen

Tilbagerulning af kontanthjælpsloft

Tilbagerulning af aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger

Tilbagerulning af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Tilbagerulning af Aftale om erhvervs

–

og iværksætterinitiativer

I alt

BNP-effekt vedr. arbejdsudbud, mia. kr.

-700

-200 til -250

-500

-700

-1.350

-700

-350

Ca. -4.600

-1 ¼

Anm.: Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.

BNP-effekten er afrundet til nærmeste kvarte milliard. De anførte skøn er behæftet med usikkerhed.

Det bemærkes, at den samlede effekt af

Vækst der virker

slønnes til i intervallet -200 til -250

fuldtidspersoner, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (alm. del) af 4. april 2017. I plannen indgår

initiativet opkvalificering hele livet, som på kort sigt har en negativ arbejdsubudsvirkning, men senere øger

produktiviteten. Der er indregnet en mindre BNP-effekt på -0,1 mia.kr. i 2025.

Kilde: Finansministeriets

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (alm. del) af 4 april 2017, svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 43(L1) (alm. del) af 5. december 2018

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 251 (alm. del) af 11.

december.

Det bemærkes, at der er et væsentligt overlap mellem

Aftale om erhvervs- og iværksætter-

initiativer

samt

Vækst der virker.

Det betyder konkret, at den beregning, der er foretaget

med

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 508 (alm. del) af 23. august 2018,

beregner

effekten af de tiltag i

Vækst der virker,

som går udover

Aftale om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer.

Eksempelvis beregnes i det svar effekten af at øge fradraget på forskning

og udvikling fra 110 pct. til 130 pct., som forudsættes at øge strukturelt BNP med i

størrelsesordenen 1 mia. kr. og beskæftigelsen med ca. 150 personer. Hvis

Aftale om

erhvervs- og iværksætterinitiativer

tilbagerulles, vil

Vækst der virker

i stedet øge fradraget fra

100 pct. til 130 pct., hvilket skønsmæssigt øger strukturelt BNP med ca. 1�½ mia. kr.

og beskæftigelsen med 250 personer,

jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (alm.

del) af 4 april 2017

. Tabel 1 indeholder derfor beregningerne fra

svar på Finansudvalgets

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om konsekvenserne på BNP og arbejdsbuddet af følgende politiske forslag fra Socialdemokratiet, til finansministeren

Side 3 af 3

spørgsmål nr. 299 (alm. del) af 4 april 2017,

eftersom der spørges til en tilbagerulning

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Uden tilbagerulning af

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

skønnes det samlede

fald i arbejdsudbuddet til ca. 4.300 personer, mens skønnet for BNP-virkningen vedr.

arbejdsudbud forbliver ca. uændret.

Tiltag som påvirker produktiviteten

Over perioden 2021-2025 har regeringen samlet set prioriteret ca. 19�½ mia. kr. til

et løft af de offentlige investeringer. Regeringens løft af de offentlige investeringer

giver mere plads til at gennemføre investeringer i ny digital infrastruktur og inve-

steringer på infrastrukturområdet, som øger grundlaget for økonomisk vækst. Løf-

tet af de offentlige investeringer bidrager skønsmæssigt til at øge velstanden i sam-

fundet via øget produktivitet svarende til ca. 1¾ mia. kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Såfremt

dette løft tilbagerulles, vil det således give færre muligheder for offentlige investe-

ringer, ligesom velstandsgevinsten herfra forbigås.

Socialdemokratiets udspil

Danmark er for lille til store forskelle

skønnes at reducere

produktiviteten med i størrelsesordenen �½ mia. kr. i 2025,

jf. svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 251 af 11. december 2018.

Forslaget medfører, at der indføres et loft

over fradrag i selskabsskatten for højtlønnede medarbejdere. Det er i beregningen

af virkningen på produktivteten lagt til grund, at loftet virker på investeringerne

omtrent som en forhøjelse af den effektive selskabsskattesats.

Tabel 2

Produktivitet der påvirker BNP

BNP-effekt, mia. kr., 2025-virkning

Initiativer

Danmark er for lille til store forskelle

Annullering af løft af rammen for offentlige investeringer

I alt

-0,5

-1,7

-2¼

Anm.: Totalen er afrundet til nærmste kvarte milliard. Skønnene er forbundet med usikkerhed.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister