Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2007876_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 292 (Alm. del) af 8. januar
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse den årlige vækst i det offentlige forbrug
både i
mia. kr. (2019-priser) og i pct.
fra 2009 til og med 2019? Vil ministeren endvide-
re oplyse den årlige vækst idet demografiske træk
både i mia. kr. (2019-priser) og
i pct.
fra 2009 til og med 2019?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet (nu-
værende i 2017), dog med en korrektion for delvis sund aldring. Den beregnede
vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det offentlige forbrug
skulle vokse
både frem og tilbage i tid
hvis den reale offentlige forbrugsudgift
pr. bruger fastholdes på samme niveau som i 2017.
Beregningerne nedenfor skal således tages med det forbehold, at den offentlige
opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid. Derfor kan der være afvi-
gelser i de beregnede vækstrater i forhold til en beregning, hvor det anvendte data
for det offentlige forbrug mv. blev opdateret løbende. Dermed kan beregningen
ikke direkte sammenholdes med den faktiske udvikling i det offentlige forbrug.
Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen foretages.
Den efterspurgte udvikling i demografisk træk og offentligt forbrug er vist i tabel
1 på baggrund af de senest tilgængelige tal og skøn. Det bemærkes, at væksten i
det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbar-
hedsberegning, og opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det
konkrete udgiftstræk i de enkelte år eller tilbage i tid, og er heller ikke udtryk for
udgifter, der skal findes konkret finansiering til. Det demografiske træk tager
blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i den offentlige
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om den årlige vækst i det offentlige forbrug – både i mia. kr. (2019-priser) og i pct. – fra 2009 til og med 2019, til finansministeren
2007876_0002.png
Side 2 af 3
sektor og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af fi-
nanspolitikken.
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk og realvækst i det offentlige forbrug
2009
Det demografiske træk
Årlig vækst, mia. kr. (2019-
priser)
Pct.-vis vækst
2
0,5
2
0,4
2
0,4
2
0,4
2�½
0,4
3�½
0,5
4
0,8
3�½
0,8
3
0,7
3�½
0,7
3
0,7
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017 2018* 2019*
Offentlig forbrugsvækst
(ekskl. afskrivninger)
Årlig vækst, mia. kr. (2019-
priser)
Pct.-vis vækst
12¾
2,7
2
0,4
-10¼
-2,1
1,1
-2¾
-0,6
0,6
0,8
¾
0,2
4
0,8
2
0,4
2�½
0,5
* Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 og 2019 er baseret på skøn fra
Økonomisk Redegørelse,
december 2018.
Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden og ekskl. afskrivninger. Vækstraterne i perioden
2009-2019 angiver den gennemsnitlige årlige vækstrate fra 2008 til 2019. Det bemærkes, at det demografiske
træk er opgjort ekskl. afskrivninger. For sammenlignelighedens skyld er det offentlige forbrug ligeledes op-
gjort ekskl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik,
Opdateret 2025-forløb,
august 2018,
Økonomisk Redegørelse,
december 2018 og egne
beregninger.
Udgifterne til offentligt forbrug (inkl. afskrivninger) er opgjort til ca. 536 mia. kr. i
2017 svarende til ca. 25 pct. af strukturelt BNP. Det offentlige forbrug som andel
af den samlede økonomi udgør et højt niveau i både historisk og international
sammenhæng,
jf. figur 1 og figur 2.
De offentlige forbrugsudgifter i pct. af strukturelt
BNP er således fortsat højere end gennemsnittet i 1990-2007, dvs. før den globale
økonomiske krise. Endvidere er Danmark et af de lande i verden, hvor der bruges
flest penge på offentligt forbrug. På tværs af OECD-lande havde Danmark i 2016
således det næststørste offentlige forbrug målt i forhold til den samlede økonomi.
1
1
Sammenligninger af det offentlige forbrugstryk på tværs af lande skal fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at der er
forskelle i organiseringen af opgaveløsningen. Fx kan en given offentlig ydelse være organiseret som offentligt forbrug i et
land, mens en tilsvarende ydelse måske gives som et tilskud (en indkomstoverførsel) i et andet land. Hertil kommer, at
forskelle afledt af konjunktursituationen (via BNP-niveauet) kan påvirke forbrugstrykket på tværs af lande.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om den årlige vækst i det offentlige forbrug – både i mia. kr. (2019-priser) og i pct. – fra 2009 til og med 2019, til finansministeren
2007876_0003.png
Side 3 af 3
Figur 1
Offentligt forbrugsniveau, 1990-2019
Pct. af strukturelt BNP
28
27
26
25
24
23
22
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18
Gennemsnit 1990-2007
Pct. af strukturelt BNP
Figur 2
Offentligt forbrugsniveau på tværs af OECD-lande,
2016
28
27
25
25
Pct. af BNP
30
Pct. af BNP
30
Pct. af strukturelt BNP
26
20
20
15
10
5
0
NLD
25
24
23
22
15
10
5
0
FIN
AUT
NOR
AUS
DEU
SWE
Gns.
USA
FRA
BEL
ITA
DK
UK
Anm.: I figur 2 er gennemsnittet blandt OECD-lande beregnet på baggrund af lande med tilgængeligt data (30 ud af
36 OECD-lande).
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
december 2018, OECD og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
CHE
ESP