Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2004104_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. januar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 289 (Alm. del) af 7. januar
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på L1 - spørgsmål 3 oplyse det finanspoliti-
ske råderum inkl. virkning af at tilbagerulle prioriteringer, på samme måde som
det er gjort i Tabel 1, blot hvor den del af bevillingsløftet til forsvaret, der kan
henføres til offentlige investeringer, som det er opgjort i bl.a. FIU alm. del-
spørgsmål 616 (2017-18), fraregnes det finanspolitiske råderum inkl. virkning af at
tilbagerulle prioriteringer?
Svar
I forbindelse med
Aftale på forsvarsområdet 2018-2023
(januar 2018), blev det beslut-
tet at foretage et substantielt løft af Forsvaret på 0,8 mia. kr. i 2018 stigende til 4,8
mia. kr. i 2023 og frem. En del af løftet er teknisk kategoriseret som værende of-
fentlige investeringer, som i de mellemfristede fremskrivninger er forudsat afholdt
inden for den eksisterende ramme for offentlige investeringer. I 2020 vurderes der
imidlertid ikke at være rum til at afholde det besluttede investeringsløft, hvorfor
den del af løftet af Forsvaret, som er teknisk kategoriseret som værende offentlige
investeringer, er finansieret af det finanspolitiske råderum i 2020.
De isolerede konsekvenser for det finanspolitiske råderum af at tilbagerulle rege-
ringens prioriterede løft af de offentlige investeringer og skattestoppet for punkt-
afgifter, og hvor den del af merbevillingerne til Forsvaret, der beregningsteknisk er
kategoriseret som offentlige investeringer også i 2021-2025 er forudsat finansieret
gennem det finanspolitiske råderum, er vist i tabel 1.
Det bemærkes, at en tilbagerulning af skattestoppet for punktafgifter isoleret vil
gøre det dyrere for den enkelte dansker. En annullering af løftet af de offentlige
investeringer vil give færre muligheder for offentlige investeringer i blandt andet
digital og fysisk infrastruktur og en forbigåelse af velstandsgevinsterne herfra.
Hertil bemærkes, at løftet af de offentlige investeringer finansieret inden for målet
om strukturel balance i 2025 har ydet et bidrag til at reducere den såkaldte hænge-
køjeudfordring for dansk økonomi. En tilbagerulning af løftet vil således isoleret
set øge hængekøjeudfordringen. Der henvises til besvarelsen af
Finansudvalgets
spørgsmål nr. L1 - Spørgsmål 3 af 15. november 2018
for øvrig uddybning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om det finanspolitisk råderum inkl. virkning af at tilbagerulle prioriteringer, til finansministeren
2004104_0002.png
Side 2 af 2
Det bemærkes, at den del af merbevillingerne til Forsvaret, der beregningsteknisk
er kategoriseret som offentligt forbrug beregningsteknisk er forudsat finansieret
inden for det finanspolitiske råderum.
Endeligt bemærkes det, at det finanspolitiske råderum som opgjort i tabel 1, for
sammenlignelighedens skyld, er regnet i forhold til udgiftsniveauet i 2018 i tråd
med i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. L1 - Spørgsmål 3 af 15. november 2018.
Det
finanspolitiske råderum for 2019 er udmøntet i forbindelse med finansloven for
2019.
Tabel 1
Finanspolitisk råderum ved tilbagerulning af skattestop for punktafgifter og højere offentlige investeringer
Mia. kr., 2019-priser
Finanspolitisk råderum i Opdateret 2025-forløb: Grundlag
for udgiftslofter 2022 målt i forhold til udgiftsniveauet i
2018
Isoleret virkning hvis løft af de offentlige
investeringer tilbagerulles
1)
Isoleret virkning hvis skattestop for punktafgifter
tilbagerulles
2)
Løft af offentlige investeringer svarende til det løft af for-
svarsudgifterne, der er kategoriseret som offentlige inve-
steringer, og som i forbindelse med forsvarsforliget er
finansieret inden for rammen for offentlige investeringer
3)
Finanspolitisk råderum inkl. virkning af at tilbagerulle
prioriteringer og inkl. råderumsfinansiering af for-
svarsinvesteringer
2019
-
-
2020
5�½
-
-
2021
7�½
0,1
2022
12¼
3�½
0,3
2023
18¼
4�½
0,4
2024
23¼
0,6
2025
27�½
5
0,7
-
-
-1¾
-1¾
-2
5�½
10¼
15
21¼
26¾
31¼
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Råderummet i 2019 er udmøntet i forbindelse med finanslo-
ven for 2019. Grundet afrundinger kan der være forskel mellem total og sum af delkomponenter.
1)
Virkningen af at tilbagerulle løftet af de offentlige investeringer tager udgangspunkt i profilen i Vækst
og velstand 2025 korrigeret for virkningen af justeringer foretaget i forbindelse med
Aftale om lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
samt
Energiaftale.
2)
Provenuvirkningen for afskaffelse af skattestop for punktafgifter tager udgangspunkt i den provenuvirk-
ning, der blev lagt til grund for
Opdateret 2025-forløb, august 2017,
hvor prioriteringerne fra Vækst og
velstand for første gang blev indregnet i det mellemfristede grundforløb.
3)
Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 616 (alm. del) af 12. september 2018 stillet efter ønske fra Lis-
beth Bech Poulsen (SF). I tabel 1 er der på linje med øvrige isolerede virkninger taget udgangspunkt i, at
det finanspolitiske råderum aktuelt opgøres i 2019-priser.
Kilde: Forsvarsforlig 2018-2023,
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister