Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2009756_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 287 (Alm. del) af 4. januar
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det forventede merprovenu i 2025, hvis der gives adgang til
aldersopsparing for de personer, der er omfattet af den obligatoriske opsparing, jf.
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere,
Finansministeriet, 30. november 2018?
Svar
I
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overfør-
selsmodtagere
(november 2018) er der tale om en fradragsberettiget pensionsopspa-
ring. I forhold til de mellemfristede fremskrivninger er virkningen på de offentlige
finanser frem mod 2025 altovervejende en udskydelse af skat. De fradragsberetti-
gede indbetalinger medfører en svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd) på
ca. 0,2 mia. kr. i 2020 stigende til ca. 1 mia. kr. 2025 (2019-niveau). Efterhånden
som pensionsopsparingen giver anledning til pensionsudbetalinger, vil øgede skat-
teindtægter og aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang modvir-
ke den svækkelse af den offentlige saldo. Ligeledes vil der gradvist opnås øgede
indtægter fra pensionsafkastskat (PAL-skat). På langt sigt indebærer ordningen
isoleret en styrkelse af den primære saldo og den finanspolitiske holdbarhed.
Med udgangspunkt i de mellemfristede fremskrivninger vil indførelse af en obliga-
torisk pensionsordning med indbetalinger til aldersopsparing styrke de offentlige
finanser frem mod 2025 i forhold til den fradragsberettigede pensionsordning i
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere,
fordi pensionsindbetalingerne er skattepligtige. Det vil dog ikke være
provenuneutralt i forhold til ingen obligatorisk opsparing i det mellemfristede
forløb grundet tab af skatteindtægter fra tilbageløb.
Da indbetalingerne vil være omfattet af loftet vil udnyttelse af ordningen uden
strafafgift til den enkelte forudsætte, at ATP skal indhente oplysninger om, hvor-
vidt personen i øvrigt har indbetalinger til aldersopsparing og i givet fald foretage
indbetalingen (delvist) til fradragsberettigede ordninger. Dette vil være administra-
tivt vanskeligt og medføre større administrationsomkostninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om det forventede merprovenu i 2025, hvis der gives adgang til aldersopsparing for de personer, der er omfattet af den obligatoriske opsparing jf. »Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere« Finansministeriet, 30. november 2018, til finansministeren
Side 2 af 3
Skønnet for provenuforbedringen i 2025 vil afhænge af den konkrete håndtering
af de administrative udfordringer samt omfanget af øvrige indbetalinger til alders-
opsparing, hvilket samlet set gør, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at
skønne over provenuvirkningen af en sådan ordning.
Hvis den obligatoriske opsparing var oprettet som en aldersopsparing, som alter-
nativ til en fradragsberettiget pensionsordning, vil det medføre følgende ulemper:
I sammenligning med den aftalte fradragsberettigede obligatoriske ordning vil
en aldersopsparingsordning bidrage til at forværre holdbarheden af de offentli-
ge finanser, fordi udbetalingerne ikke indgår i grundlaget for aftrapningen af de
offentlige pensionsydelser mv. For en given virkning på holdbarheden af de of-
fentlige finanser vil det således være nødvendigt at reducere indbetalingerne til
aldersopsparing.
Det er administrativt mest simpelt for ATP, at indbetalinger til obligatorisk
opsparing er fradragsberettiget svarende til indbetalingerne til ATP livslang
pension. Det skyldes blandt andet, at indbetalingerne til obligatorisk opsparing
derved så vidt muligt kan håndteres administrativt på samme måde som indbe-
talinger til ATP livslang pension.
Set i lyset af, at der særligt i de første år efter 2020 vil være tale om mange for-
holdsvis lave indbetalingsbeløb (især ved indbetalinger til aldersopsparing, hvor
der sker beskatning på indbetalingstidspunktet), er det afgørende at begrænse
de administrative omkostninger, som umiddelbart vurderes at være betydeligt
højere ved aldersopsparing end ved fradragsberettigede indbetalinger.
For en given holdbarhedsvirkning af obligatorisk opsparing vil pensionsbidra-
gene skulle være mindre, hvis der indbetales til aldersopsparing sammenlignet
med en ordning med fradragsberettigede indbetalinger, da en sådan ordning er
administrativt tungere. Det er en dårligere model for overførselsmodtagerne,
fordi en større del af holdbarhedsvirkningen derfor vil være udgjort af admini-
strationsomkostninger, som overførselsmodtagerne ikke får glæde af.
Hvis pensionsindbetalingen sker til en aldersopsparing, vil indbetalingen som
udgangspunkt indgå i grundlaget for aftrapning af offentlige ydelser såsom fx
boligstøtte, fripladstilskud og ægtefælles/samlevers folke- og førtidspension.
Dermed vil en offentligt finansieret indbetaling til aldersopsparing kunne resul-
tere i et reduceret rådighedsbeløb på indbetalingstidspunktet for nogle overfør-
selsmodtagere (der ikke i forvejen har udnyttet muligheden for indbetaling til
aldersopsparing fuldt ud). Disse personer vil i princippet kunne udsøges ved
brug af den dataudvekslingsløsning, som er under etablering hos Udbetaling
Danmark med henblik på at understøtte integration af aldersopsparing i ar-
bejdsmarkedspensionerne (jf.
L 87).
Den obligatoriske pensionsopsparing vil så
kunne indbetales til fradragsberettiget pension for denne gruppe. Dette vil dog
komplicere administrationen af løsningen. Det forventes, at mange overfør-
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om det forventede merprovenu i 2025, hvis der gives adgang til aldersopsparing for de personer, der er omfattet af den obligatoriske opsparing jf. »Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere« Finansministeriet, 30. november 2018, til finansministeren
Side 3 af 3
selsmodtagere vil modtage indkomstafhængige ydelser som fx boligsikring og
vil få en ”markering” i det oprettede dataudvekslingssystem. Derfor
forventes
en betydelig del at skulle undtages for indbetalinger til aldersopsparing.
Den fradragsberettigede ordning i
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
(november 2018) giver anled-
ning til pensionsfradrag. Dermed vil overførselsindkomsten efter skat være hø-
jere sammenlignet med en aldersopsparingsordning, uanset at der ikke fore-
kommer modregning i andre offentlige ydelser på indbetalingstidspunktet.
De administrative vanskeligheder ved oprettelse af obligatorisk opsparing som
en aldersopsparing under forudsætning af, at ordningen er omfattet af indbeta-
lingsloftet for aldersopsparing, knytter sig blandt andet til, at loftet for indbeta-
linger til aldersopsparing på 5.200 kr. (2019) frem til det 5. år før folkepensi-
onsalderen som udgangspunkt gælder for alle indbetalinger til aldersopsparing
ligeledes for loftet på 48.000 kr. (2019) herefter. Nogle overførselsmodtagere
(fx dagpengeledige) vil i forvejen have udnyttet muligheden for indbetaling til
aldersopsparing fuldt ud (fx via en arbejdsmarkedspension i forbindelse med
beskæftigelse tidligere i året).
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister