FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om den forventede levealder for 30-årige fordelt på uddannelsesbaggrund (ufaglært (ingen kompetencegivende uddannelse), faglært (erhvervsfaglig uddannelse), KVU, MVU og LVU i senest mulige år, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af 4. januar

2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den forventede levealder for 30-årige fordelt på uddannel-

sesbaggrund (ufaglært (ingen kompetencegivende uddannelse), faglært (erhvervs-

faglig uddannelse), KVU, MVU og LVU i senest mulige år, på samme måde som i

svar på Finansudvalgets spørgsmål FIU Alm. del

–

spm. 291 af 29. marts 2016

(Folketingsåret 2016-17) blot for hele landet?

Svar

Ved opgørelser af restlevetiden for forskellige befolkningsgrupper foretages sæd-

vanligvis særskilte opgørelser for mænd og kvinder. I besvarelsen af dette spørgs-

mål er det ligeledes valgt at opdele på køn, i overensstemmelse med besvarelse af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 291 (Alm. del) af 29. marts 2017.

For at mindske den statistiske usikkerhed ved opgørelsen af restlevetiden for 30-

årige er beregningen foretaget på baggrund af årets dødeligheder i en 2-årsperiode.

Det indebærer fx, at den statistiske restlevetid for 30-årige i 2018 er baseret på

dødsfald i perioden 2017-2018.

Der er anvendt

betegnelsen ”statistisk restlevetid” for at understrege, at restleveti-

den er beregnet på baggrund af årets dødelighed. Der er således ikke tale om en

forventet levetid, men om en beregnet levetid, hvor dødeligheden for alle aldre

over 30 år er fastsat på niveauet fra 2017 og 2018. Historiske erfaringer peger på,

at dødeligheden for alle aldersgrupper reduceres over tid, hvilket ligger til grund

for Danmarks Statistiks befolknings fremskrivninger og dermed til grund for

fremskrivningen af stigningen i folkepensionsalderen i Finansministeriets mellem-

fristede fremskrivninger.

Tages der udgangspunkt i den statistiske restlevetid for 30-årige mænd med en

lang videregående uddannelse er restlevetiden omkring 7 år længere end for jævn-

aldrende mænd uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (ufaglærte),

jf. fi-

gur 1.

For kvinder er den tilsvarende forskel i restlevetid 5¾ år mellem de to ud-

dannelses grupper,

jf. figur 2.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om den forventede levealder for 30-årige fordelt på uddannelsesbaggrund (ufaglært (ingen kompetencegivende uddannelse), faglært (erhvervsfaglig uddannelse), KVU, MVU og LVU i senest mulige år, til finansministeren

Side 2 af 3

Opgøres restlevetiden for 30-årige alene for personer, der ikke modtager (eller har

modtaget) førtidspension, reduceres forskellen i restlevetiden mellem ufaglærte og

personer med videregående uddannelser. Det afspejler, at førtidspensionister ud-

gør en større andel af de ufaglærte sammenlignet med faglærte og personer med

videregående uddannelser. Det trækker især ned i den gennemsnitlige levetid for

ufaglærte.

Flere undersøgelser har desuden dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem

uddannelsesgrupper i høj grad kan forklares ved forskelle i de såkaldte KRAM-

faktorer, det vil sige kost, rygning, alkohol og motion. Rygning og alkohol kan så-

ledes forklare hovedparten af forskellen i dødeligheden mellem personer med kor-

test og længst uddannelse,

jf. fx Juel og Koch (2013), Social ulighed i dødelighed i Dan-

mark gennem 25 år.

Figur 1

Statistisk restlevetid for 30-årige mænd opdelt

på uddannelse, 2018

År

49,5

46,8

52,7

Figur 2

Statistisk restlevetid for 30-årige kvinder

opdelt på uddannelse, 2018

År

53,3

53,8 54,1

År

50,9

53,8

55,2

54,2

55,9

56,6

56,7 57,0

År

51,3

50,2

Ufaglært

Alle

Faglært

KVU/MVU

LVU

Ufaglært

Alle

Faglært

KVU/MVU

LVU

Ekslusiv førtidspensionister

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler. Dødeligheder er uddannelsesopdelt for

alle alderstrin op til og med 94 år, fordi der ikke foreligger oplysninger om uddannelsesniveauet for personer

født før 1922). Det bidrager formentlig til, at de uddannelsesmæssige forskelle i levetiden undervurderes

marginalt i opgørelsen.

Ufaglærte

omfatter personer med grundskole eller en gymnasial uddannelse som høje-

ste fuldførte uddannelse samt personer med uoplyst uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Som nævnt er opgørelsen af restlevetiden beregnet på baggrund af årets dødelig-

heder i en 2-årsperiode. Den beregnede statistiske levetid er væsentligt kortere end

den levetid, der ville fremkomme, hvis man anvendte forudsætningerne om udvik-

lingen i dødeligheden i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, hvor døde-

lighederne for de enkelte aldersgrupper reduceres i fremskrivningsperioden.

Anvendes befolkningsfremskrivningens forudsætninger om dødeligheden for 30-

årige, er restlevetiden godt 6 år højere end ved beregning af levetiden på baggrund

af årets dødelighed (på de enkelte alderstrin).

De beregnede restlevetider for de enkelte uddannelsesgrupper er således (i gen-

nemsnit) undervurderet med omkring 6 år i forhold til de levetidsantagelser, der

Side 3 af 3

ligger til grund for Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og Finansmini-

steriets mellemfristede fremskrivning. Forudsætningen om fortsat stigende leveti-

der i Danmarks Statistiks befolkningsprognose skal ses i sammenhæng med, at le-

vetiden er steget forholdsvis kraftigt siden midten af 1990’erne. I perioden fra

1995 til 2018 er den statistiske restlevetid for 30-årige således steget med 5,7 år for

mænd og 4,6 år for kvinder.

Den statistiske restlevetid for 30-årige er både steget for lavt- og højtuddannede.

Siden 2002 er restlevetiden for 30-årige mænd og kvinder fx steget med mellem

2�½ år og 4 år på tværs af hoveduddannelsesgrupperne,

jf. figur 3.

Ufaglærte har i

perioden oplevet en lidt mindre stigning i levetiden sammenlignet med de øvrige

hoveduddannelsesgrupper. Det kan blandt andet hænge sammen med, at gruppen

af ufaglærte har ændret sammensætning i perioden.

Beregnes udviklingen i levetiden alene for personer, der er (eller har været) på ar-

bejdsmarkedet, er stigningen i levetiden for ufaglærte omtrent på niveau med stig-

ningen i levetiden for de øvrige uddannelsesgrupper i perioden 2002-17,

jf. figur 4.

Figur 3

Ændring i statistisk restlevetid for 30-årige

opdelt på uddannelse, 2002-2018

År

Figur 4

Ændring i statistisk restlevetid for 30-årige, der

er (eller har været) på arbejdsmarkedet, opdelt

på uddannelse, 2002-2017

År

Ufaglært

Faglært

Mænd

KVU/MVU

Kvinder

LVU

Ufaglært

Faglært

Mænd

KVU/MVU

Kvinder

LVU

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler. Dødeligheder er uddannelsesopdelt for

alle alderstrin op til og med 79 år, fordi der ikke foreligger oplysninger om uddannelsesniveauet for personer

over 80 år i 2001 (personer født før 1922). Det bidrager til, at de uddannelsesmæssige forskelle i levetiden

undervurderes i de enkelte opgørelsesår. Denne registreringsmæssige begrænsning er baggrunden for, at

analyseperioden starter i 2002. I figur 4, hvor der alene ses på personer, der var i arbejdsstyrken som 59-årig

(eller er på arbejdsmarkedet for 30-59-årige), er de aldersspecifikke dødeligheder alene beregnet for denne

personkreds op til 79-års alderen. På øvrige alderstrin er dødeligheden beregnet for alle på alderstrinnet. I

figur 4 er ikke medtaget tal for levetiden i 2018, fordi der ikke foreligger adgang til registeroplysninger om

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister