FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om konsekvenserne i kr. af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« for en typisk HK’er på mindsteløn i lejebolig, en typisk pensionist i lejebolig og en typisk direktør i ejerbolig, såfremt alle elementer i udspillet gennemføres, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201

Offentligt

15. marts 2019

J.nr. 2019 - 1600

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 201 af 4. januar 2019 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om konsekvenserne i kr. af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« for en typisk HK’er på mindsteløn i lejebolig, en typisk pensionist i lejebolig og en typisk direktør i ejerbolig, såfremt alle elementer i udspillet gennemføres, til finansministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i kr. for en HK’er på mindsteløn i lejebolig, en ty-

pisk LO’er i lejebolig, en typisk LO’er

i ejerbolig, en funktionær i ejerbolig, en funktionær

i lejebolig, en pensionist i lejebolig, en direktør i ejerbolig samt gennemsnittet for hen-

holdsvis de 100 danskere og de 1000 dansker, der vil få mest ud af skatteplanen, så frem

at alle elementer af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at

være familie« gennemføres?

Svar

Det Konservative Folkeparti offentliggjorde i december 2018 skatteplanen:

”Det skal være

billigere at være familie”.

Skatteplanen består af fire elementer, der lemper skatter og afgifter,

og fem finansieringselementer, som hovedsagelig omfatter lavere offentligt forbrug og

udgifter til indkomstoverførsler. Efter spørgsmålet er blevet stillet, har Skatteudvalget

oversendt en tabel til Skatteministeriet, som uddyber provenuvirkningen for nogle af for-

slagene. Der henvises til besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 199 af 4. januar

2019 for en uddybning af forslagenes provenuvirkning mv.

Der er overordnet en række udfordringer forbundet med at omsætte alle de bagvedlig-

gende skatte- og afgiftsinitiativer til illustrative og retvisende virkninger for konkrete fami-

lietyper. Det skyldes blandt andet, at en række af initiativerne ikke kan belyses med ud-

gangspunkt i de gængse principper for familietypeberegninger, der normalt anvendes af

de økonomiske ministerier, men derimod kræver mere specifikke

–

og dermed mere anta-

gelsestunge

–

forudsætninger om de enkelte familietypers konkrete forbrugsmønster og

andre særlige forhold

Hvis der alene tages udgangspunkt i de direkte og indirekte nettoskattelempelser til hus-

holdningerne og erhvervene, skønnes skatteplanen med nogen usikkerhed at indebære en

gevinst for

en enlig LO’er i lejebolig på ca.

5.900 kr. årligt svarende til 2,5 pct. af den di-

sponible indkomst,

jf. tabel 1.

For familietyper i ejerbolig er de opgjorte gevinster noget

større.

Hvis det beregningsmæssigt lægges til grund, at den af Skatteministeriet skønnede nød-

vendige råderumsfinansiering

alternativt ville have været benyttet til generelt offentligt

forbrug, og at dette kan omregnes til en ækvivalent ændring i de disponible indkomster,

indebærer det en reduktion af gevinsterne for alle familietyper. For en

enlig LO’er i leje-

bolig indebærer det isoleret set en reduktion med ca. 1.700 kr. (jf.

punkt 4 i tabel 1),

og den

samlede gevinst reduceres dermed til ca. 4.100 kr. Derimod anses den forudsatte bespa-

relse på jobcentre og beskæftigelsesindsats ikke at have en direkte betydning for de be-

tragtede familietyper, givet den anvendte metode til fordeling af virkningen på de udvi-

dede forbrugsmuligheder.

Se desuden svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 446 af 30. maj 2018.

Ifølge den fremlagte skatteplan skal der anvendes 14 mia. kr. fra råderummet, mens Skatteministeriet skønner det nødven-

dige træk på råderummet til 10,3 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd), jf. svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 199 af 4.

januar 2019.

Side 2 af 5

Tabel 1. Eksempler på virkning af Det Konservative Folkepartis skatteplan

”Det

skal være billigere at

være familie”,

2027-regler

Enlig i lejebolig

Kroner (2019-niveau)

HK'er på

mindste-

løn

162

1.400

200

2.200

3.800

2,4

LO'er

239

3.200

400

2.300

5.900

2,5

Funktio-

nær

333

3.200

600

3.400

7.200

2,2

Pensio-

nist med

ATP

170

200

2.200

2.400

1,4

Enlig i ejerbolig

LO'er

271

7.400

500

8.300

3,1

Funktio-

nær

375

9.500

800

600

10.900

2,9

Direktør

750

56.600

1.800

1.300

59.700

8,0

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

1. Direkte virkning via lempel-

ser af personskatter

2. Virkning af generelle

afgiftslempelser

3. Indirekte virkninger af

erhvervsskattelempelser

Virkning i alt (1+2+3)

Pct. af disponibel indkomst

4. Virkning via lavere offentligt

forbrug

Virkning i alt inkl. ændret of-

fentligt forbrug

Pct. af disponibel indkomst

-1.800

2.000

1,2

-1.700

4.100

1,7

-1.700

5.500

1,7

-2.900

-500

-0,3

-1.700

6.600

2,4

-1.600

9.300

2,5

-1.200

58.400

7,8

Yderligere virkning, hvis omfattet af:

- Har en personbil

- Forbruger tobak

200

-700

400

-700

500

-800

200

-800

500

-800

700

-800

1.200

-900

Anm.:

Det bemærkes, at en enlig LO’er i lejebolig og i ejerbolig samt en enlig pensionist med ATP i lejebolig er standardty-

per i familietypemodellen, mens der med de øvrige i højere grad er tale om regneeksempler. Der er forudsat et boligareal

på 105 m

for en enlig funktionær i lejebolig, og 70 m

for de øvrige lejere. Der er forudsat en ejerbolig med en ejendoms-

værdi på 1,66 mio. kr. og en grundværdi på

ca. 400.000 kr. for en enlig LO’er. For funktionæren

og direktøren er forudsat

hhv. 1�½ og 2 gange niveauet

for LO’eren.

Familietyperne er tilknyttet et indkomstdecil ud fra den disponible indkomst, fx

tilhører LO’eren i lejebolig 6. indkomstdecil, mens LO’eren i ejerbolig tilhører 7. indkomstdecil

(som følge af større boligaf-

kast for ejeren end for lejeren). Gevinst/tab ved afskaffelse af bo- og gaveafgiften, nedsættelse af registreringsafgiften, den

forudsatte nedvæltning i indkomster af lavere grundskyld for erhvervsejendomme og forhøjelse af cigaretafgifter er alle for-

delt ud fra den beregnede gennemsnitlige virkning i det tilknyttede indkomstdecil. Der er set bort fra afskaffelsen af senior-

jobordningen og efterlønsordningen. Personer, som foretager indbetalinger til efterlønsordningen, vil få frigivet penge til

andet forbrug/opsparing. Indbetalinger til efterløn indgår dog ikke i opgørelsen af den disponibel indkomst. For øvrige forud-

sætninger henvises til svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 199 af 4. januar 2019.

1) Indeholder lavere grundskyld for udlejningsejendomme, som antages at medføre lavere husleje for lejere, samt lavere

grundskyld for erhvervsejendomme, som antages at blive nedvæltet proportionalt i indkomsten,

2) Indeholder virkning af en beregningsteknisk forudsætning om, at det anvendte råderum alternativt ville have været benyt-

tet til generelt offentligt forbrug, jf. også besvarelsen af SAU spm. 199. Det bemærkes, at det nødvendige træk på råderum-

met tager udgangspunkt i det af Skatteministeriet skønnede niveau på 10,3 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd). Det be-

mærkes, at den i skatteplanen forudsatte besparelse på jobcentre og beskæftigelsesindsats beregningsmæssigt anses

som en reduktion af det individualiserbare offentlige forbrug, fordelt på personer efter længden af deres ledighedsforløb, og

derfor ikke direkte berører de betragtede familietyper i beskæftigelse og den enlige pensionist.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel og lovmodellen.

I forhold til, at Konservatives oplæg løber til 2027 og indebærer et træk på råderummet

(på 14 mia. kr.) bemærkes, at der principielt set ikke opgøres et finanspolitisk råderum

længere frem end til 2025, idet der ikke er fastlagt finanspolitiske mål efter den mellemfri-

stede planlægningshorisont. Frem mod 2025 udgør det finanspolitiske råderum baseret på

forløbet fra august 2018 ca. 23�½ mia. kr.

Den samlede virkning af skatteplanen afhænger derudover af de konkrete antagelser om-

kring bil- og tobaksforbrug.

Hvis LO’eren i lejebolig forudsættes at have en bil øges ge-

vinsten med ca. 400 kr., mens en forudsætning om et forbrug af tobak reducerer gevin-

sten med ca. 700 kr.,

jf. den nederste del af tabel 1.

Side 3 af 5

De 100 henholdsvis 1.000 danskere med størst samlet lempelse

Det er i praksis ikke muligt at foretage en retvisende opgørelse af de 100 henholdsvis

1.000 danskere, der opnår de største samlede lempelser som følge af den fremlagte skatte-

plan.

Det skønnes dog, at de direkte virkninger via lempelser af personskatterne

–

lavere skat

på arbejde, (punkt 1 fra skatteplanen) samt lavere boligskatter (med de anvendte forud-

sætninger) (punkt 4)

–

vil medføre, at de henholdsvis 100 og 1.000 personer med størst

umiddelbar lempelse, vil opnå en lempelse på henholdsvis 680.000 kr. og 215.000 kr.,

jf.

tabel 2.

De direkte lempelser af personskatterne udgør ca. 30 mia. kr. ud af den samlede

umiddelbare lempelse på ca. 36 mia. kr., jf. besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr.

199.

Tabel 2. Gennemsnitlig virkning for de 100 hhv. 1.000 danskere med størst virkning af lavere skat

på arbejde og lavere boligskatter i Det Konservative Folkepartis skatteplan

”Det

skal være billigere

at være familie”

2019-niveau

Gevinst, 1.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Top 100

680

Top 1.000

215

For så vidt angår

højere tobaksafgifter

(punkt 5), så afspejler de opgjorte fordelingsvirkninger

et skøn for det gennemsnitlige forbrug inden for en nærmere afgrænset indkomstgruppe,

fx gennemsnittet for hvert indkomstdecil, hovedsagelig baseret på oplysninger fra Dan-

marks Statistiks Forbrugsundersøgelse (som er en relativt begrænset spørgeskemaunder-

søgelse). Der er derimod ikke viden om den faktiske variation i forbruget af afgiftspålagte

varer for alle personer

–

og dermed heller ikke viden om den maksimale, individuelle lem-

pelse eller tab forbundet med afgiftslempelser og -forhøjelser.

Det antages generelt, at forbruget af varer er voksende med indkomsten, men i realiteten

er der formentlig en overgrænse for, hvor stor gevinsten via de aktuelle direkte afgiftslem-

pelser kan være. Det opgjorte tab på 900 kr. af højere tobaksafgifter afspejler ændringen

ved et gennemsnitligt forbrug i 10. indkomstdecil, men kan i praksis være højere, hvis der

fx er tale om meget højt forbrug af tobak.

For så vidt angår gevinsten ved

lavere registreringsafgift

(punkt 3) forudsættes det, at den

umiddelbare reduktion i nybilsprisen som følge af lavere registreringsafgift ikke udeluk-

kende tilfalder førstegangskøberen, men også senere ejere af bilerne, jf.

kapitel 3 i Skatte-

økonomisk Redegørelse 2018.

Med den anvendte metode er det imidlertid ikke muligt at op-

gøre variationerne i de faktiske individuelle gevinster, og det er således heller ikke muligt

at identificere de største individuelle gevinster. Den opgjorte gevinst ved lavere registre-

ringsafgift på 1.200 kr. årligt for den enlige direktør afspejler således den gennemsnitlige

Side 4 af 5

gevinst for bilejere i 10. indkomstdecil, men i praksis kan den individuelle gevinst for

nogle bilkøbere være betydeligt højere.

Det er ikke muligt at fordele

bo- og gaveafgiften

(punkt 2) præcist på grund af manglende op-

lysninger om, hvem der arver, men afskaffelsen af afgiften skønnes med usikkerhed at

medføre en gevinst på gennemsnitligt 1.800 kr. i 10. indkomstdecil.

Reduktionen i de udvidede forbrugsmuligheder som følge af den beregningstekniske for-

udsætning om, at råderummet alternativt kunne omsættes til offentligt forbrug (punkt 7)

samt den foreslåede besparelse på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen (punkt 6) skønnes

at medføre et tab på henholdsvis 2.500 og 900 kr. kr. for 10. indkomstdecil, jf. svaret på

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 199 af 4. januar 2019.

Den foreslåede afskaffelse af

efterlønsordningen

(punkt 8) og

seniorjobordningen

(punkt 9) vil

ikke have nogen direkte virkning for de 100 henholdsvis 1.000 personer med de største

virkninger af Det Konservative Folkepartis skatteplan.

Side 5 af 5