FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om udviklingen siden valget i 2015 i antallet af folk med lille tilskyndelse til at tage et arbejde, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2019 - 37

Doknr.

59881

Dato

23-01-2019

Folketingets Finansudvalg har d. 3. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 282

(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 282:

”Vil ministeren redegøre for udviklingen siden valget i 2015 i antallet af folk med lille

tilskyndelse til at tage et arbejde?”

Svar:

Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse

–

frem for at modtage overfør-

selsindkomst

–

kan opgøres med udgangspunkt i to beslægtede begreber:

Forskelsbe-

løbet

nettokompensationsgraden.

Forskelsbeløbet

er et absolut begreb, der opgøres i kroner, og angiver forskellen i den

disponible indkomst i henholdsvis en situation med beskæftigelse (beskæftigelsesal-

ternativet) og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst

(overførselsalternativet). Et lavt forskelsbeløb indebærer et svagt økonomisk incita-

ment til beskæftigelse.

Nettokompensationsgraden

er et relativt begreb, der opgøres i pct., og angiver forhol-

det mellem den disponible indkomst i overførselsalternativet og den disponible ind-

komst i beskæftigelsesalternativet. En høj kompensationsgrad indebærer et svagt øko-

nomisk incitament til at være i beskæftigelse.

Den disponible indkomst i de to alternativer

–

overførselsalternativet og beskæftigel-

sesalternativet

–

beregnes ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget hen-

holdsvis overførselsindkomstsmodtager i et helt kalenderår. Beregningen tager blandt

andet højde for transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængi-

ge ydelser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers socia-

le pension.

Et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse svækker isoleret set tilknytningen til

arbejdsmarkedet, jf. også

Fordeling og incitamenter 2018.

Man skal være opmærksom

på, at andre forhold end økonomiske incitamenter kan have betydning for, om den

enkelte er i beskæftigelse eller ej. Der kan fx ligge en stærk tilfredsstillelse i at bidrage

aktivt på arbejdsmarkedet, ligesom samværet med kollegaer kan have stor betydning.

Andre kan eksempelvis opleve sociale problemer eller sygdom, som holder dem væk

fra arbejdsmarkedet i en periode.

Tabel 1 viser antallet af personer, med relativt svage økonomiske incitamenter til be-

skæftigelse i henholdsvis 2015 og 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om udviklingen siden valget i 2015 i antallet af folk med lille tilskyndelse til at tage et arbejde, til økonomi- og indenrigsministeren

Tabel 1

Personer med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse

2015

Nettokompensationsgrad over 80 pct.

Månedligt forskelsbeløb under 2.000 kr. (årets priser)

Månedligt forskelsbeløb under 2.000 kr. (2018-priser)

330.400

134.900

129.200

2018

216.800

70.800

Anm.: Afrundet til nærmeste 100 personer. Opgørelsen omfatter 18-64-årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl.

samt efterlønsmodtagere. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus i

2015. Tallet for 2015 er en opgørelse på registerdata, mens tallet for 2018 repræsenterer et skøn baseret på fremskriv-

ning af 2015-oplysninger, hvor der i fremskrivningen endvidere er taget højde for regelændringer i perioden. Forskelsbe-

løbet på 2.000 kr. er opgjort i årets pris- og lønniveau. Se

Fordeling og incitamenter 2018

for en nærmere beskrivelse af

de anvendte opgørelsesmetoder.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Faldet i antallet af personer med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæfti-

gelse skyldes blandt andet den skønnede indkomstudvikling fra 2015 til 2018, afdæm-

pet regulering af overførselsindkomster (Skattereform 2012), indførelse af 3 karensda-

ge i dagpengesystemet (Aftale om et tryggere dagpengesystem, 2015), indførelse af

kontanthjælpsloft (Jobreform fase 1, 2015) og Skattereform 2018.

Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2015, som frem-

skrives til 2018 pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkeds-

tilknytning, lønforskelle mv. fastholdes således uændret.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille