FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om, i forlængelse af svar på FIU alm. del - spørgsmål nr. 223 at oplyse, hvorfor man har oplyst et interval for provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd for forslaget om at indføre et loft i fradraget for store lønindkomster, mens BNP-effekten kan angives eksakt til -½ mia. kr., til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. januar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 280 (Alm. del) af 3. januar

2019

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del

–

spørgsmål nr. 223 oplyse,

hvorfor man har oplyst et interval for provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

for forslaget om at indføre et loft i fradraget for store lønindkomster, mens BNP-

effekten kan angives eksakt til -�½ mia. kr.? Vil ministeren herudover bekræfte, at

såfremt der i

’..ikke

ubetydeligt omfang vil foregå konvertering af løn til anden

indkomst’, vil der alt andet lige være en mindre negativ effekt på investeringerne,

hvorfor den negative effekt på BNP også må være mindre end det skønnede?

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. novem-

ber 2018, er der betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over virkningerne

af et fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årslønninger på 10 mio. kr.

Det gælder såvel provenuvirkningen efter adfærd som virkningen på produktivitet

og strukturelt BNP.

Endvidere fremgår af besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. no-

vember 2018, at hvis det lægges til grund, at loftet over fradrag for lønninger til

enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som en forhøjelse af den

effektive selskabsskattesats, skønnes virkningen på investeringsomfanget at redu-

cere provenuet til ca. 350 mio. kr.

Ligeledes fremgår, at det i beregningen af virkningen på strukturelt BNP på i stør-

relsesordenen -�½ mia. kr. er lagt til grund, at loftet over fradrag for lønninger til

enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som en forhøjelse af den

effektive selskabsskattesats med samme umiddelbare provenuvirkning.

I provenuet efter adfærd på 350 mio. kr. og skønnet for virkningen på strukturelt

BNP på i størrelsesordenen -�½ mia. kr. er således alene medregnet de adfærds-

virkninger, der følger af en antagelse om, at loftet over fradrag for lønninger til

enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som en forhøjelse af den

effektive selskabsskattesats. Det bemærkes, at også fordelingsvirkningerne i svare-

ne på FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. november 2018, FIU spørgsmål nr.

251 (alm. del) af 11. december 2018 samt Skatteministeriets svar på SAU spørgs-

mål nr. 63 (alm. del) af 29. oktober 2018 følger denne antagelse.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om, i forlængelse af svar på FIU alm. del - spørgsmål nr. 223 at oplyse, hvorfor man har oplyst et interval for provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd for forslaget om at indføre et loft i fradraget for store lønindkomster, mens BNP-effekten kan angives eksakt til -½ mia. kr., til finansministeren

Side 2 af 2

Udover virkningerne på investeringer, er der en række andre adfærdseffekter, som

må antages at være betydelige, men som det ikke har været muligt at kvantificere.

For det første må det forventes, at der i et ikke ubetydeligt omfang vil ske en om-

lægning af aflønningen (indkomsttransformation) for medarbejdere med årsløn-

ninger på over 10 mio. kr., således at lønudbetalinger udjævnes over årene, lønnen

udbetales fra flere forskellige selskaber, samt ved at løn konverteres til anden ind-

komst, bl.a. ved at udbetale vederlag for konsulentydelser til et selskab ejet af

medarbejderen og ved udlodning af udbytte.

For det andet må der forventes en negativ effekt fra udflytning af højt kvalificere-

de medarbejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter som følge af forrin-

gede konkurrencevilkår.

Der er ikke umiddelbart holdepunkter for at skønne størrelsesordnen af de omtal-

te negative adfærdseffekter, men som nævnt vurderes de samlet at formindske

finansieringsbidraget betydeligt. Det må derfor forventes, at provenuvirkningen

efter tilbageløb og adfærd udgør mellem 0 og 350 mio. kr., jf. besvarelsen af FIU

spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. november 2018.

I det omfang selskaberne og medarbejdere med årslønninger på over 10 mio. kr.

gennem indkomsttransformation mv. kan arrangere aflønningen således, at sel-

skabernes undgår øgede skattebetalinger eller andre omkostninger, vil det mindske

betydningen af de øvrige to adfærdseffekter. Dette vil isoleret set trække i retning

af en mindre negativ effekt på investeringer og strukturelt BNP.

På den anden side vil mulig udflytning af højt kvalificerede medarbejdere fra

Danmark og deres tilhørende aktiviteter kunne have en negativ virkning på struk-

turelt BNP, hvilke som nævnt ikke er medregnet i skønnet for virkning på struktu-

relt BNP på i størrelsesordnen -�½ mia. kr.

I svaret er den skønnede virkning på BNP afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

for at afspejle usikkerheden.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister