Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 277 (Alm. del) af 21.
december 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget en sommerhusejer i gennemsnit har spa-
ret i låneomkostninger ved, at lånegrænsen for realkreditlån er blevet hævet til 75
pct.? Besvarelsen bedes tage udgangspunkt i en situation, hvor sommerhusejeren
benytter muligheden for realkreditbelåning op til 75 pct., sammenlignet med en
tilsvarende situation før lovændringen, hvor belåningsgrænsen var på 60 pct., såle-
des at der var behov for et yderligere banklån på 15 pct.
Svar
Ved lov nr. 387 om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv.
og lov om finansiel virksomhed den 26. april 2017 blev grænsen for belåning med
realkredit øget fra 60 til 75 pct. af købesummen.
For hver million, der lånes med fuld belåning, skønnes ændringen isoleret at kun-
ne give en besparelse på typisk 4.800 kr. før skat i det første år.
Der er anvendt en række antagelser vist i tabel 1. Et lån på 1 mio. kr. svarer med
den aktuelle kvadratmeterpris på 15.412 kr. ved udgangen af tredje kvartal 2018 til
et sommerhus på omtrent 65 m
2
.
Der er anvendt en 30-årig realkreditrente inkl. bidragssats på 2,8 pct. og en 30-årig
banklånsrente på 6 pct., hvor belåningen af realkredit og banklån er hhv. 60 og 35
pct. i før-tilfældet, og 75 og 20 pct. i efter-tilfældet. I begge tilfælde er der en 5 pct.
udbetaling, svarende til 50.000 kr.
Før lovændringen ville denne belåning give årlige omkostninger på 37.800 kr.,
mens lovændringen reducerer dette til 33.000 kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk