Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 274 (Alm. del) af 20.
december 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del-spørgsmål 616 (2017-18) oplyse den
isolerede BNP effekt af de offentlige investeringer, som er aftalt med forsvarsfor-
liget, og i forlængelse heraf oplyse, om forsvarsforligt har givet anledning til lavere
fremadrettede BNP-skøn, fordi det ikke har nogen strukturel effekt på BNP, men
er finansieret af midler, som forudsættes at øge BNP?
Svar
Finansministeriets metode til beregning af BNP-effekter af ændringer i den of-
fentlige investeringsramme er knyttet til den samlede ramme. Der er således tale
om en ”top-down”metode, som giver
et overordnet og relativt groft skøn, og
hvor der ikke skelnes mellem underkategorier inden for rammen,
jf. også Regneprin-
cipper og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,
Finansministeriet, maj 2018.
Denne tilgang vurderes at være den bedst mulige i praksis, hvilket hænger sammen
med, at det ikke er muligt at foretage en komplet
”bottom-up” vurdering af
BNP-
effekter ud fra de enkelte projekter. Dette ville kræve en udtømmende opgørelse
af planlagte projekter inden for den gældende investeringsramme både før og efter
en ændring af rammen, ikke bare på kort sigt men over en lang årrække.
Den anlagte tilgang svarer til at antage, at ændringer i investeringsrammen har en
”gennemsnitlig” BNP-virkning,
der er antaget at svare til afkastet af private inve-
steringer
1
. Det bemærkes i den forbindelse, at udvælgelsen af konkrete investe-
ringsprojekter principielt bør baseres på en samlet samfundsøkonomisk vurdering
(cost-benefit analyse), som inddrager ikke blot BNP-virkninger, men også virknin-
ger på fx miljø og borgernes transporttid mv. Herudover kan investeringsbeslut-
ninger også inddrage politiske hensyn til fx regional fordeling, rigets sikkerhed mv.
1
I praksis er det sandsynligt, at forskellige investeringsprojekter kan have forskellige BNP-virkninger, men antagelsen
svarer altså til at forudsætte, at der i gennemsnit vælges ”fornuftige” projekter med det nævnte BNP-afkast.
Det kan tilføjes,
at hvis der i et givet år vælges et projekt, der kan formodes at have en mindre eller større BNP-effekt end gennemsnittet, vil
den underliggende antagelse være, at dette projekt er politisk ønsket og derfor alternativt ville være blevet valgt på et senere
tidspunkt. På mellemfristet og langt sigt vil strukturelt BNP være tilnærmelsesvis upåvirket af, om sådanne projekter med
enten relativ høj eller relativ lav BNP-effekt igangsættes lidt før eller senere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk