FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 17. december 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

•

Tak for ordet. Jeg er glad for at være til det vanlige samråd om vores nye

prognose.

Den er fuld af gode nyheder. Vi er midt i et kernesundt opsving med solid

fremgang i beskæftigelsen og holdbare stigninger i privatforbruget.

Dansk økonomi står stærkt. Det skyldes dygtige virksomheder. Det skyldes

en veluddannet arbejdsstyrke. Det skyldes også reformer. Fordi politik gør

en forskel.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 17. december 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren

•

Først lidt om de økonomiske udsigter.

•

Det går godt i dansk økonomi. Vi er nu et stykke inde i højkonjunkturen, og

år for år bliver danskerne rigere. Vi regner med fortsat vækst.

Fra 2015 til 2017 steg velstanden med næsten 11.000 kr. pr. dansker [målt

ved BNP pr. indbygger]. Hvis prognosen holder stik, er det beløb oppe på

21.000 kr. pr. dansker i 2020.

•

Figuren taler næsten for sig selv. Et af de steder, vi tydeligt kan se opsvinget,

er i beskæftigelsen.

Aldrig før har så mange været i beskæftigelse som nu. Ifølge prognosen vil

der i 2020 være 260.000 flere i beskæftigelse, end der var i 2013.

Det vil være en historisk stor beskæftigelsesfremgang.

•

Sidste år satte privatforbruget pr. dansker rekord. Der er udsigt til, at den

rekord bliver overgået i år med godt 181.000 kr. pr. dansker.

Det er 5.000 kr. mere end det seneste toppunkt i 2007. Men holdbart på en

helt anden måde. I 00’erne banede gældsætning vejen til rekorden, men

denne gang har vi arbejdet os til den.

Faktisk er forbrugerne fornuftige. Lige nu er det sådan, at husholdningerne

lægger penge til side. I 2007 var det en ganske anden sag. Dengang brugte

man 105 kr., hver gang man havde tjent 100 kr.

Det er vist med det orange område i den venstre søjle i figuren. Den del af

forbruget var kun mulig, fordi familierne optog lån.

Som det fremgår af den højre søjle, er der nu en del af vores indkomst, vi

ikke bruger, fordi vi sparer op.

•

Udviklingen på boligmarkedet ligner heller ikke det, vi så i sidste årti.

Der er ikke tegn på, at boligpriserne på enfamiliehuse stikker af. Tværtimod

følger de fint stigningen i de disponible indkomster.

Det kan man se af figuren her, som viser udviklingen i priserne på

enfamiliehuse på landsplan og de disponible indkomster. Siden 2012 er

huspriserne steget med 34 pct. Stigningen har været næsten det samme for

de disponible indkomster, nemlig 31 pct.

Det er markant anderledes end det billede, vi så i perioden 2004-2006, hvor

huspriserne galopperede fra indkomsterne.

Men vi holder fortsat et vågent øje med udviklingen, især i København.

•

Så for at opsummere: Vi er midt i et sundt, holdbart opsving.

Boligmarkedet er i god gænge, arbejdsmarkedet er i topform og

husholdningerne lægger til side, så de har noget på kistebunden til en

regnvejrsdag.

Vi ser ikke tegn på opbygning af de ubalancer, som satte et brat punktum for

opsvinget i 00’erne. Dansk økonomi står stærkt.

•

Men alligevel indeholder prognosen en vis vækstafmatning. Det skyldes i høj

grad udviklingen på eksportmarkederne. For langt de fleste lande har

væksten toppet, og de er nu på vej mod lidt lavere vækstrater.

Hvis vi ser på væksten i vores samhandelslande, så ser vi ind i en

nedadgående trappe. Det vil påvirke dansk eksport.

•

Samtidig er de fleste risici nedadrettede. Der er fortsat risiko for, at

handelskonflikten mellem USA og Kina tiltager, på trods af positive

meldinger efter det seneste G20-møde.

Og Brexit kan blive en væsentlig udfordring for dansk økonomi. Situationen

udvikler sig dag for dag i øjeblikket.

Samtidig er der tegn på, at fx USA kan være på vej ind i en overophedning.

Det vil påvirke den globale vækst, hvis den amerikanske økonomi løber ind i

en hård landing.

Som minister i en lille, åben økonomi ser jeg med stor alvor på tendenser til

protektionisme og indadvendthed. Det er dårlige nyheder for Danmarks

velstand, hvis flere lande vælger at lukke for handel.

Det, vi kan gøre, er at sørge for en sund økonomi og så vidt muligt være

forberedte på de begivenheder, der rammer os udefra.

•

Spørgsmålet er, om vi er for optimistiske med vores vækstskøn?

Til det må jeg sige, at vækstskønnene i Økonomisk Redegørelse ligger lavt i

feltet af andre prognosemagere. Det skyldes blandt andet, at prognosen

inddrager de seneste oplysninger om udviklingen i den globale økonomi,

som har set gradvist svagere ud.

•

Jeg vil også lige knytte et par ord til finansloven for 2019.

Jeg er glad for, at det lykkedes os at få en god aftale i hus.

Jeg er især tilfreds med de lempelser af skatter og afgifter, vi gennemfører.

Der er skatte- og afgiftslettelser for 2,7 mia. kr. i umiddelbar virkning over

de næste fire år.

Finansloven forbedrer forholdene for erhvervslivet på en række områder.

Med finansloven styrker vi også uddannelserne, og vi giver studerende

mulighed for at tjene mere ved siden af studiet, hvilket er godt for

arbejdsudbuddet.

•

Jeg er også glad for, at finanslovsaftalen betyder, at det offentlige forbrug

bliver lavere, end vi troede i august.

Samlet set er skønnet for det offentlige forbrug nedjusteret med godt 1¼

mia. kr. i 2019. Trekvart milliard heraf er direkte knyttet til ændringer som

følge af finansloven.

•

Det er ikke så intuitivt, at de største søjler i figuren samtidig har den laveste

vækst. Man skulle tro, at lavere offentligt forbrug også betød lavere offentlig

forbrugsvækst.

Det gør det bare ikke nødvendigvis, men der er en god forklaring, som sådan

set også er en god nyhed.

Den højere vækstrate skyldes, at niveauet for det offentlige forbrug i 2018 er

reduceret endnu mere end i 2019. Det kan jeg jo kun være glad for.

•

Vi har faktisk haft held med at holde stigningen i det offentlige forbrug

meget afdæmpet.

Aftalen om finansloven for 2019 understøtter en sund udvikling i dansk

økonomi.

Sidste gang, forbrugsvæksten var lavere ved en finanslovsaftale, var i 2011,

og da var vi midt i finanskrisen og havde henstillinger fra EU om at

nedbringe vores underskud.

Ser man bort fra 2011, skal vi helt tilbage til 2006 for at finde et år med

lavere vækst i det offentlige forbrug.

•

Vi har også sørget for, at skattetrykket fortsat aftager. Det betyder, at

danskerne får flere penge mellem hænderne, som de kan bruge som de selv

finder bedst.

•

Hvert år siden folketingsvalget har vi lempet skatterne. Lempelserne i år var

større end sidste år, som igen var større end i 2016 og 2015. Vi har sørget

for, at danskerne hvert år kan beholde næsten 21 mia. kr. flere af deres egne

penge. Og bruge dem, som de finder bedst.

Alene i år har vi gennemført skattelettelser med varig virkning for over 9

mia. kr.

Skatten er blandt andet blevet sænket på biler, på arbejde og indbetalinger

til pension. Vi har også fremmet erhverv og iværksætteri ved at give bedre

vilkår for forskning og udvikling. Vi har desuden indført en række tiltag med

henblik på at gøre det lettere for den almindelige dansker at spare op i

aktier. Og vi har ryddet op i en række afgifter.

•

Så langt, så godt.

Jeg vil gerne have flere år som nu, hvor væksten er høj, og økonomien er

bomstærk.

Men høj vækst og velstand er ikke kommet af sig selv.

Høj vækst kommer heller ikke af sig selv i fremtiden.

Det vil jeg nu sige lidt om.

•

Overordnet kan højere vækst komme to steder fra:

Vi kan arbejde mere. Der er vi heldigvis godt på vej med lavere skat på

arbejde og de mange reformer af mulighederne for at være på overførsler.

Men der er selvfølgelig stadig et potentiale.

Vi kan også arbejde klogere, så vi får mere ud af den tid, vi bruger på

arbejde. Det handler om vores produktivitet.

•

Når vi ser frem mod 2025, bliver bidraget til væksten fra beskæftigelsen

mindre, fordi der ikke er nye, store arbejdsmarkedsreformer, der træder i

kraft.

Det stiller større krav til, at produktivitetsvæksten kommer op i gear, så den

kan drive velstandsfremgangen.

•

Helt nemt er det desværre ikke.

Timeproduktiviteten voksede med knap 4 pct. om året frem til 1995. Siden

2007 har væksten i gennemsnit kun udgjort 1 pct.

Det er ikke imponerende, og det er heller ikke den store vækstmotor.

•

Med den seneste revision af nationalregnskabet, kom produktiviteten

ganske vist til at se noget pænere ud.

Og vi er nu mere på linje med andre lande.

Det fik enkelte til at sige, at produktivitetsproblemet var afblæst.

Det er jeg ikke enig i.

•

Der er mange måder at fremme produktiviteten på.

Det kan være via innovation, bedre konkurrence, mindre unødvendigt

bureaukrati, bedre ledelse og den rette infrastruktur.

Der er nok at tage fat på.

•

I mellemtiden kan vi glæde os over, at reformer virker, og vi kan takke

reformer for at have forlænget det nuværende opsving.

Den strukturelle arbejdsstyrke er steget støt de senere år. Det har bidraget til

at mindske presset på arbejdsmarkedet, og det har hjulpet mange tusinder i

job.

•

Vi har et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked.

Der er over 60.000 flere ældre i arbejde siden 2013. Det er en kæmpe

gevinst for det danske arbejdsmarked, at flere bidrager med deres

kompetencer længere.

Det er et flot fremskridt. Men sammenlignet med andre lande, fx vores

naboer i Norden, så arbejder personer over 60 år stadig lidt mindre i

Danmark.

Også udlændinge har bidraget betydeligt til den gode udvikling på

arbejdsmarkedet. Over 40 pct. af beskæftigelsesstigningen kan tilskrives

udlændinge.

Hvis vi fortsat skal sikre, at danske virksomheder har adgang til nok

arbejdskraft, skal der være gode rammevilkår for at tiltrække og fastholde

dygtige og arbejdsomme udlændinge. Ja, jeg kan jo nævne justeringer af

beløbsordningen som et eksempel på et godt og gavnligt tiltag.

Et andet plus er, at antallet af offentligt forsørgede er det laveste i 30 år.

Men med over 700.000 fuldtidspersoner, mener jeg stadig, vi kan få endnu

flere væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse. Der kan være behov for,

at gøre det endnu lettere og mere attraktivt at arbejde.