Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1997663_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 266 (Alm. del) af 14.
december 2018
Spørgsmål
Er det korrekt forstået, at en højere bo- og gaveafgift alt andet lige vil trække i
retning af, at færre virksomheder overdrages inden for familierne (i tilfælde at ikke
er muligt at lånefinansiere skattebetalingen) og i stedet må sælges til f.eks. en kapi-
talfond?
Svar
Efter gældende regler er satsen for bo- og gaveafgiften 15 pct. Ved beregning af
boafgiften gives et bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 289.000 kr. (2018) og ved
beregning af gaveafgiften gives et bundfradrag op til 64.300 kr. (2018) afhængigt
af gavemodtagers familiemæssige relation til gavegiver (idet gaver til ægtefælle dog
er afgiftsfri). Såfremt en del af arven efter fradrag af boafgiften udloddes til ikke-
nærtbeslægtede arvinger, skal disse modtagere betale en tillægsafgift på 25 pct. af
beløbet. Tilsvarende gælder for gaver til stedforældre og bedsteforældre.
Såfremt en erhvervsvirksomhed sælges til en ekstern køber og salgssummen efter
avancebeskatning overdrages til nærtstående vil satsen for bo- eller gaveafgiften
således udgøre 15 pct.
Ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nærtstående mv. (dvs. fx et genera-
tionsskifte indenfor familien med succession) betales en nedsat bo- og gaveafgift,
hvor satsen er 7 pct. i 2018, 6 pct. i 2019 og 5 pct. fra og med 2020.
1
Ændringer i den relative beskatning i forhold til forskellige overdragelsesformer fx
indenfor familien, til en ekstern køber (herunder kapitalfonde) eller en erhvervs-
drivende fond må principielt forventes, at indebære ændringer i overdragelses-
mønstret. Hvis eksempelvis beskatningen ved overdragelse af en erhvervsvirk-
somhed til nærtstående mv. forhøjes relativt til øvrige overdragelsesformer må det
forventes, at færre virksomheder overdrages til næste generation i familien og flere
til eksterne købere og erhvervsdrivende fonde.
1
Der beregnes endvidere en såkaldt passivpost ved arv med succession. Passivposten er et skematisk nedslag i grundlaget
for afgiften, som repræsenterer den latente skattebyrde, der følger med overdragelsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om, en højere bo- og gaveafgift alt andet lige vil trække i retning af, at færre virksomheder overdrages, til finansministeren
1997663_0002.png
Side 2 af 2
De overordnede strukturvirkninger af ændringer i den relative beskatning i for-
bindelse med generationsskifte er blandt andet nærmere beskrevet i rapporten
Succession til erhvervsdrivende fonde (Skatteministeriet, maj 2015)
2
.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Kapitel 12.