FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 25: Spm. om effekten i 2030 på beskæftigelsen, BNP, årlig vækst i BNP, den strukturelle ledighed, de offentlige finanser samt GINI for den beskæftigede del af befolkningen, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 23. august 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober

2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten i 2030 på beskæftigelsen, BNP, årlig vækst i BNP,

den strukturelle ledighed, de offentlige finanser samt GINI for den beskæftigede

del af befolkningen ved følgende tiltag, hvor tilbageløb og adfærd medtages i be-

regningen?

Der bedes i beregningerne taget hensyn til, at implementeringen af tiltagene sker i

overensstemmelse med budgetlovens rammer. Det vil sige, at de budgetforbed-

rende tiltag indføres gradvist fra 2020, mens de budgetforværrende tiltag gennem-

føres så hurtigt som muligt fra 2020, dog således, at budgetloven altid overholdes.

Budgetforværrende tiltag:



Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og

reduktion af det skrå skatteloft, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)



Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det ek-

sisterende personfradrag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på

84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæftigelse, jf. sva-

ret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)



Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU’en,

jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)



Bo- og gaveafgiften afskaffes



Selskabsskatten sænkes til 15 pct., jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)



Registreringsafgiften fjernes, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-

2014)



Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)



Iværksætterskatten fjernes helt (dvs. også for udbytter), jf. svaret på FIU alm.

del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)



Sænke afgifter på grænsehandelsfølsomme i retning af varer til tysk niveau for

4 mia. kr., jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 25: Spm. om effekten i 2030 på beskæftigelsen, BNP, årlig vækst i BNP, den strukturelle ledighed, de offentlige finanser samt GINI for den beskæftigede del af befolkningen, til finansministeren

Side 2 af 10



Bedre og tidligere behandling i sundhedsvæsenet ved en udvidet fritvalgsord-

ning (svarende til udgift på 1,3 mia. kr.) , jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål

246 (2013-2014)



Øget bevilling til fri forskning (der afsættes 800 mio. kr. årligt til initiativet), jf.

svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)



NOx-afgiften afskaffes



Opgør med strafferabatter (Absolut strafakkumulering op til 20 års fængsel)



Fjerne progressionen i beskatningen af aktieindkomst, dvs. aktieindkomstbe-

skatningen nedsættes til 27 pct., jf. svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 315

(2015-2016)



Fjerne beskatningen af produktionsjord



Naturskove (der afsættes 50 mio. kr. årligt til initiativet)



Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdibeskatningen



Fradrag for tidligere års underskud



Afskaffelse af afgift på forsikring af lystbåde



Skatteyderbetalt tandlæge til kronikere, ulykkes- og sygdomsramte personer

med tandproblemer (der afsættes 150 mio. kr. årligt til initiativet)



Uddannelsesloftet afskaffes



Indføre social ombudsmand (der afsættes 10 mio. kr. årligt til initiativet)



Demografisk træk på offentlig service i perioden 2020-2030, jf. svaret på FIU

alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)



Midler til forsvaret (så reduktionen af midler i forsvaret ved effektivisering på

10 pct., jf. det budgetforbedrende tiltag, og afskaffelse af værnepligten annulle-

res).



Fastholdelse af stigning i offentligt forbrug som følge af forsvarsforliget

Budgetforbedrende tiltag:



Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2020-2030



10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor (stat, region og kom-

muner ved 1 pct. om året i 10 år). Det vil sige, at der udover nulvækst i det of-

fentlige forbrug skal effektiviseres for 10 pct., således den samlede realvækst i

det offentlige forbrug fra 2020-2030 bliver minus 10 pct., når der ses bort fra

det demografiske træk



Reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.



Afskaffelse af partistøtte



Afskaffelse af værnepligt



Der stoppes for tilgang til efterlønsordningen, så den er fuldt udfaset i 2025.

Desuden forhøjes folkepensionsalderen til 68 år i 2028 og til 69 år i 2030. Ef-

ter 2030 videreføres indekseringsmekanismen med 10 års varsel (dvs. i 2025

skal der tages stilling til folkepensionsalderen i 2035), jf. svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 22. marts 2018 Med forslaget ændres reg-

lerne også for folketingsmedlemmer og ministre, så pensionsalderen forhøjes

og følger samme folkepensionsalder som resten af befolkningen

Side 3 af 10



Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster i perioden

2020-2030. jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-14)



Nedlæggelse af regionerne



Reduktion af fradraget for faglige kontingenter til 3.000 kr.



Kompensationsgraden for kontanthjælpsloftet sænkes til 75 pct., hvilket inklu-

derer, at den samlede sum af ydelser kan reduceres i modsætning til nu, hvor

den samlede sum ikke kan reduceres med mere end summen af særlig støtte

og boligstøtte



Afskaffelse af dimittenddagpenge



Afskaffelse af seniorjobordningen



Beløbsgrænsen i beløbsordningen sænkes til 220.000 kr.



Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf.

svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Revideret svar

I det tidligere fremsendte svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 5. oktober

2018 er virkningen på den offentlige saldo ved en afskaffelse af det progressive

element i ejendomsværdiskatten ved en fejl angivet til -0,4 mia. kr. og virkningen

på den offentlige saldo ved afskaffelse af NOx-afgiften er ved en fejl angivet til 0.

I nedenstående reviderede svar er virkningen på den offentlige saldo ved en af-

skaffelse af ejendomsværdiskatten korrigeret til i størrelsesordenen -0,2 mia. kr. og

virkningen på den offentlige saldo ved afskaffelse af NOx-afgiften korrigeret til -

0,1 mia. kr. Som følge af ændringen i skønnet for ejendomsværdiskatten er den til-

hørende tekst i kolonnen ”Bemærkninger til vurdering af forslaget” i bilag 1 ligele-

des justeret.

Som udgangspunkt vurderes forslagene under ét at kunne øge vækstpotentialet i

den private sektor markant, herunder i kraft af øget arbejdsudbud og privat be-

skæftigelse. Forslagene indebærer blandt andet en afskaffelse af topskatten og re-

gistreringsafgiften samt andre store skattenedsættelser, en udfasning af efterløns-

ordningen og højere folkepensionsalder.

De forslag, der indgår i spørgsmålet, vil samlet set indebære betydelige ændringer

af strukturerne i dansk økonomi, herunder i relation til beskatning, arbejdsmarked

og tilbagetrækning samt størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den private

og i forhold til indkomstforskelle. Forslagene indebærer bl.a. besparelser på over-

førselsindkomster samt en betydelig mindre offentlig sektor. I alt er der tale om

knap 40 tiltag, som griber ind i hinanden i betydeligt omfang.

Der er udarbejdet en vurdering af de enkelte tiltag, så vidt det er muligt. Vurderin-

gen af de enkelte tiltags virkning på offentlig saldo, arbejdsudbud, BNP og GINI

fremgår af

tabel 1.

Vurderingen af de enkelte forslag er nærmere beskrevet i

bilag 1.

Overordnet om virkninger af forslagene

Samlet set indeholder spørgsmålet forslag til lavere skatter og afgifter for i størrel-

sesordenen 100 mia. kr. efter tilbageløb (målt før adfærd og uden at tage højde for

Side 4 af 10

krydseffekter, jf. nedenfor). Det er således tale om en omfattende reduktion af be-

skatningen, som isoleret trækker i retning af et højere arbejdsudbud.

Udfasningen af efterlønnen og forhøjelserne af folkepensionsalderen vil ligeledes

bidrage til øget arbejdsudbud samt lavere offentlige udgifter. Virkningerne vedr.

efterløn og folkepension svarer skønsmæssigt til en stigning i arbejdsudbuddet på

ca. 53.000 fuldtidspersoner i 2030 vurderet med de vanlige regneprincipper

Det indgår ikke i denne beregning, om væsentligt lavere beskatning gennem arbejdslivet eventuelt kan betyde, at flere vil

trække sig tidligere tilbage for egne midler. Det bemærkes i relation hertil, at den samtidige reduktion af det offentlige for-

brug kan medføre, at en del af skattelettelserne omsættes til køb af tjenesteydelser, som ikke længere leveres af det offent-

lige i samme omfang, i stedet for opsparing eller andet forbrug.

Tabel 1

Vurdering af virkning af de enkelte tiltag i 2030

Virkning på offentlig

Arbejdsudbudsvirk-

saldo, mia. kr. ning, fuldtidspersoner

Budgetforværrende tiltag

Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og reduktion af det skrå

skatteloft, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det eksisterende personfra-

drag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på 84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for

personer i beskæftigelse, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU’en, jf. svaret på FIU

alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Bo- og gaveafgiften afskaffes

Selskabsskatten sænkes til 15 pct., jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Registreringsafgiften fjernes, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Iværksætterskatten fjernes helt (dvs. også for udbytter), jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)

Sænke afgifter på grænsehandelsfølsomme i retning af varer til tysk niveau for 4 mia. kr., jf. svaret

på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Bedre og tidligere behandling i sundhedsvæsenet ved en udvidet fritvalgsordning (svarende til ud-

gift på 1,3 mia. kr.), jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Øget bevilling til fri forskning (der afsættes 800 mio. kr. årligt til initiativet), jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

NOx-afgiften afskaffes

Opgør med strafferabatter (Absolut strafakkumulering op til 20 års fængsel)

Fjerne progressionen i beskatningen af aktieindkomst, dvs. aktieindkomstbeskatningen nedsættes

til 27 pct., jf. svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 315 (2015-2016)

Fjerne beskatningen af produktionsjord

Naturskove (der afsættes 50 mio. kr. årligt til initiativet)

Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdibeskatningen

Fradrag for tidligere års underskud

Afskaffelse af afgift på forsikring af lystbåde

Skatteyderbetalt tandlæge til kronikere, ulykkes- og sygdomsramte personer med tandproblemer

(der afsættes 150 mio. kr. årligt til initiativet)

Uddannelsesloftet afskaffes

Indføre social ombudsmand (der afsættes 10 mio. kr. årligt til initiativet)

Demografisk træk på offentlig service i perioden 2020-2030, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål

246 (2013-2014)

Midler til forsvaret (så reduktionen af midler i forsvaret ved effektivisering på 10 pct., jf. det budget-

forbedrende tiltag, og afskaffelse af værnepligten annulleres).

Fastholdelse af stigning i offentligt forbrug som følge af forsvarsforliget

-16¼ mia. kr.

-41�½ mia. kr.

-1 mia. kr.

-2�½ mia. kr.

-8�½ mia. kr.

-8¼ mia. kr.

-�½ mia. kr.

-0,4 mia. kr.

-4 mia. kr.

-1¼ mia. kr.

-¾ mia. kr.

-0,1 mia. kr.

-2 mia. kr.

BNP-

virkning

GINI,

beskæftigede

GINI,

befolkning

15.900 fuldtidspers.

3.000 fuldtidspers.

300 fuldtidspers.

2.100 fuldtidspers.

7.700 fuldtidspers.

100 fuldtidspers.

350 fuldtidspers.

Ikke muligt at vurdere

1.600 fuldtidspers.

-1.000 fuldtidspers.

Ikke muligt at vurdere

0,9 pct. af BNP

0,0 pct. af BNP

0,9 pct. af BNP

0,4 pct. af BNP

0,0 pct. af BNP

Ikke muligt at vurdere

0,1 pct. af BNP

0,0 pct. af BNP

Ikke muligt at vurdere

1,5

-1,0

Ikke muligt at vurdere

0,0

-0,0

0,0

0,2

0,0

Ikke muligt at vurdere

0,0

-0,6

-0,0

1,3

-0,3

Ikke muligt at vurdere

0,0

-0,0

0,0

0,3

0,0

Ikke muligt at vurdere

0,0

-1,0

-0,1

-2�½ mia. kr.

-0,4 mia. kr.

-0,1 mia. kr.

-0,2 mia. kr.

-0,1 mia. kr.

-0,2 mia. kr.

-0,3 mia. kr.

-0,0 mia. kr.

-38¾ mia. kr.

Vurderet under ét

med 10 pct. reduk-

tion

-2¼ mia. kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Side 6 af 10

Tabel 2 (fortsat)

Vurdering af virkning af de enkelte tiltag i 2030

Virkning på offentlig

Arbejdsudbudsvirk-

saldo, mia. kr. ning, fuldtidspersoner

Budgetforbedrende tiltag

Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2020-2030

10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor (stat, region og kommuner ved 1 pct. om

året i 10 år). Det vil sige, at der udover nulvækst i det offentlige forbrug skal effektiviseres for 10

pct., således den samlede realvækst i det offentlige forbrug fra 2020-2030 bliver minus 10 pct.,

når der ses bort fra det demografiske træk

Reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.

Afskaffelse af partistøtte

Afskaffelse af værnepligt

Der stoppes for tilgang til efterlønsordningen, så den er fuldt udfaset i 2025. Desuden forhøjes

folkepensionsalderen til 68 år i 2028 og til 69 år i 2030. Efter 2030 videreføres indekseringsmeka-

nismen med 10 års varsel (dvs. i 2025 skal der tages stilling til folkepensionsalderen i 2035), jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 22. marts 2018 Med forslaget ændres

reglerne også for folketingsmedlemmer og ministre, så pensionsalderen forhøjes og følger

samme folkepensionsalder som resten af befolkningen

Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster i perioden 2020-2030. jf. sva-

ret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-14)

Nedlæggelse af regionerne

Reduktion af fradraget for faglige kontingenter til 3.000 kr.

Kompensationsgraden for kontanthjælpsloftet sænkes til 75 pct., hvilket inkluderer, at den sam-

lede sum af ydelser kan reduceres i modsætning til nu, hvor den samlede sum ikke kan reduce-

res med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte

Afskaffelse af dimittenddagpenge

Afskaffelse af seniorjobordningen

Beløbsgrænsen i beløbsordningen sænkes til 220.000 kr.

Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf. svaret på FIU alm.

del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

45�½ mia. kr.

Ikke muligt at vurdere

0,7

1,2

BNP-

virkning

GINI,

beskæftigede

GINI,

befolkning

51¼ mia. kr.

Ikke muligt at vurdere

0,9

1,6

10 mia. kr.

0,2 mia. kr.

Vurderet under ét med

midler til forsvaret

Ikke muligt at vurdere

0,0

18 mia. kr.

53.000 fuldtidspers.

1,9 pct. af BNP

10 mia. kr.

Ikke muligt at vurdere

�½ mia. kr.

Ikke muligt at vurdere

1�½ mia. kr.

0,4 mia. kr.

0,2 mia. kr.

1¼ mia. kr.

7.200 fuldtidspers.

Ikke muligt at vurdere

5.700 fuldtidspers.

700 fuldtidspers.

2.400 fuldtidspers.

800 fuldtidspers.

0,2 pct. af BNP

Ikke muligt at vurdere

0,2 pct. af BNP

0,0 pct. af BNP

0,1 pct. af BNP

0,0 pct. af BNP

0,1

Ikke muligt at vurdere

0,0

Ikke muligt at vurdere

0,1

0,5

Ikke muligt at vurdere

0,0

Ikke muligt at vurdere

0,1

Den samlede virkning på det offentlige forbrug fremgår af tabel 2.

Provenuvirkningen af 10 pct. produktivitetsforbedring er regnet ekskl.virkningen på udgifter til Forsvaret, da midlerne forudsættes tilbageført til forsvaret. Ligeledes forudsættes midlerne fra afskaffelsen af

værnepligten tilbageført til Forsvaret. Den samlede virkning på det offentlige forbrug fremgår af

tabel 2.

Beregningen udestår og eftersendes.

Anm.: Virkningen af de enkelte tiltag er vurderet når de er fuldt indfaset i 2030. Den strukturelle virkning på den offentlige saldo er opgjort efter tilbageløb og skønnet adfærd (hvor muligt).

Kilde: Egne beregninger.

Overordnet om virkninger af forslagene (fortsat)

Udover markante nedsættelser af skatten på arbejde indebærer forslagene blandt

andet også en afskaffelse af registreringsafgiften og NOX-afgiften og en reduktion

af afgifter på grænsehandelsfølsomme varer på 4 mia. kr. Det bemærkes i den for-

bindelse, at afgifter generelt er velegnede til at sikre, at eksterne omkostninger

som miljø- og klimabelastning, forurening, støj og trængsel reguleres på en om-

kostningseffektiv måde, forudsat at afgiftsniveauet sættes i overensstemmelse med

størrelsen af de relevante eksterne skadevirkninger.

Ligeledes kan afgifter bidrage til omkostningseffektiv opfyldelse af nationale og

internationale mål og forpligtelser, sammenlignet med alternative instrumenter

hertil. Afskaffelse (eller nedsættelse) af afgifter til et niveau, der ikke modsvarer de

nævnte hensyn, kan således medføre samfundsøkonomiske omkostninger.

Nedsættelse af selskabsskatten til 15 pct. vurderes at have positive virkninger på

investeringer, realløn og BNP. Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget om re-

duktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr. i praksis vil medføre skattestigninger for

erhvervene, da størstedelen af erhvervsstøtten gives via skattesystemet (de så-

kaldte skatteudgifter).

Fjernelse af det progressive element i ejendomsværdibeskatningen vil, ved forven-

tede højere renteniveauer i fremtiden, som udgangspunkt indebære en forøget

skattesubsidiering af ejerboliger for ca. 1 pct. af ejerboligmassen. Fjernelse af pro-

gressionen i aktieindkomstbeskatningen vil bidrage til at reducere den høje effek-

tive beskatning af det reale afkast på opsparing via aktier, hvilket kan trække i ret-

ning af øget opsparing.

Regulering af overførselsindkomsterne på linje med prisudviklingen i stedet for

lønudviklingen vil sammen med øvrige forslag vedrørende overførselsindkom-

sterne, herunder det lavere kontanthjælpsloft og afskaffelsen af dimittend-dag-

penge, ligeledes trække i retning af lavere offentlige udgifter og øget arbejdsudbud.

Forslagene vil medføre en stigning i indkomstforskellene på tværs af befolknin-

gen, samt et fald i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse svarende

til en reduktion på ca. 10 pct. i 2030 i forhold til forløbet i Finansministeriets aktu-

elle mellemfristede fremskrivning,

jf. nærmere nedenfor.

Virkning på det offentlige forbrug

I Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning i

Opdateret 2025-forløb:

Grundlag for udgiftslofter 2022

er der i perioden 2019-2025 forudsat en årlig gennem-

snitlig vækst på 0,4 pct. i det offentlige forbrug. Den resterende del af det finans-

politiske råderum indregnes som en reserve til øvrige prioriteringer. I 2025 udgør

reserven til øvrige prioriteringer ca. 12¼ mia. kr. (2019-priser).

I årene 2025-2030 udgør den beregnede gennemsnitlige årlige vækst i det offent-

lige forbrug ca. 1¼ pct. på baggrund af beregningstekniske principper, som indgår

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Side 8 af 10

i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed.

Det understreges, at der for

årene efter 2025 ikke kan opgøres et finanspolitisk råderum, fordi der ikke er taget

stilling til finanspolitiske mål ud over den aktuelle planlægningshorisont, som er

fastsat med regeringens 2025-plan

Vækst og velstand 2025.

På baggrund af de ovennævnte forudsætninger indebærer de foreslåede tiltag vedr.

det offentlige forbrug en gennemsnitlig realvækst på -0,2 pct. om året frem mod

2030, svarende til en reduktion af de reale ressourcer til det offentlige forbrug

med ca. 55 mia. kr. i 2030 i forhold til det mellemfristede forløb,

jf. tabel 2.

Tabel 3

Forslag vedrørende det offentlige forbrugs virkning på den primære offentlige saldo

2030

Mia. kr., 2019-priser

Offentligt forbrug i alt (1)+(2)+(3)+(4)+(5)

(1) Heraf nulvækst

(2) Heraf vækst i det demografiske træk

(3) Heraf fastholdelse af forsvarsløft

(4) Heraf øvrige tiltag, som vedrører det offentlige forbrug

(5) Heraf 10 pct. reduktion i det offentlige forbrug, hvor forsvar friholdes

54¼

45�½

-38¾

-2¼

-1¾

51¼

Øvrige tiltag som vedrører det offentlige forbrug dækker over opgør med strafferabatter, naturskove,

skatteyderbetalt tandlæge, afskaffelse af uddannelsesloftet, indførslen af en social ombudsmand og

afskaffelse af seniorjobordningen. Provenuvirkningen af de enkelte tiltag fremgår af

tabel 1.

Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort i 2019-priser. Reduktionen i det offentlige forbrug på 10 pct. tager

udgangspunkt i et niveau for det offentlige forbrug i 2030, der er beregnet på baggrund af vækst i det

demografiske træk fra 2019 til 2030, hvortil der er indregnet de øvrige prioriteringer som vedrører det

offentlige forbrug, og hvor de offentlige forbrugsudgifter til Forsvaret friholdes for reduktionen. De

offentlige forbrugsudgifter til Forsvaret er beregningsteknisk fastholdt i niveau af BNP på baggrund af

de seneste regnskabstal for 2017 tillagt den del af forsvarsløftet, som er kategoriseret som værende

offentligt forbrug i 2025. Det er forudsat, at de frigjorte midler i Forsvaret som følge af afskaffelse af

værnepligten tilbageføres til Forsvaret.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022.

Initiativerne reducerer dermed samlet set det offentlige forbrug med ca. 10 pct. i

forhold til det seneste mellemfristede grundforløb fra august 2018. Det vil inde-

bære, at det offentlige forbrugs andel af BNP i 2030 reduceres i forhold til det hi-

storiske niveau før den globale finanskrise satte ind i 2008,

jf. figur 1.

Den bereg-

ningsteknisk forudsatte udvikling i den offentlige beskæftigelse i forhold til det nu-

værende grundforløb fremgår af figur 2.

De beregningstekniske principper for det offentlige forbrug indebærer, at det offentlige forbrug følger befolkningsudvik-

lingen (det demografiske træk) og den generelle velstandsstigning i årene efter den mellemfristede planlægningshorisont.

Side 9 af 10

Figur 1

Offentligt forbrugs andel af strukturelt BNP i

grundforløb og med realvækst på -0,2

Pct. af strukturelt BNP

Gns. 1990-2007

2019

2030

Figur 2

Offentligt beskæftigelse i grundforløb og med

realvækst på -0,2

1.000 fuldtidsbeskæftigede

800

1.000 fuldtidsbeskæftigede

800

Pct. af strukturelt BNP

750

700

650

600

550

Realvækst på -0,2

Grundforløb

Realvækst på -0,2

Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger. I beregningen forudsættes en årlig realvækst på -

0,2 pct., svarende til den samlede virkning af de forslag, som vedrører det offentlige forbrug.

Kilde: Egne beregninger baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning,

jf. Opdateret 2025-forløb:

Grundlag for udgiftslofter 2022.

Der knytter sig særlig usikkerhed til forslaget om en

”10 pct. produktivitetsforbed-

ring

i den offentlige sektor”.

Der er ikke angivet virkemidler til at opnå en sådan

produktivitetsforbedring på 10 pct., og på det konkrete plan er der derfor som ud-

gangspunkt alene tale om en reduktion i ressourceanvendelsen til offentligt for-

brug. I den sammenhæng skal det bemærkes, at en reduktion af det offentlige for-

brug ikke i sig selv behøver øge den offentlige sektors produktivitet.

Vurdering af samlet virkning af forslagene

Som nævnt vil de forslag, der indgår i spørgsmålet, samlet set indebære betydelige

ændringer af strukturerne i dansk økonomi, herunder i relation til beskatning, ar-

bejdsmarked og tilbagetrækning samt størrelsen af den offentlige sektor i forhold

til den private.

Overordnet vurderes forslagene under ét at kunne øge vækstpotentialet i den pri-

vate sektor markant, herunder i kraft af øget arbejdsudbud og privat beskæftigelse.

Forslagene vil indebære, at skatter og afgifter nedsættes betydeligt. Samtidig vil

forslagene medføre et fald i det offentlige forbrug og en stigning i indkomstfor-

skellene på tværs af befolkningen.

Der knytter sig stor usikkerhed til en vurdering af en samlet forslagspakke af den

rækkevidde og kompleksitet, der er tale om i spørgsmålet. Som følge af disse usik-

kerheder, som uddybes nedenfor, vurderer Finansministeriet det ikke muligt at

give en samlet retvisende kvantitativ vurdering af forslagspakkens betydning for

blandt andet velstand og beskæftigelse over tid og ej heller for den samlede udvik-

ling i den strukturelle offentlige saldo år for år til 2030. Besvarelsen afspejler der-

for den marginale virkning af de enkelte tiltag, hvor muligt, men ikke et samlet

skøn for virkningen på blandt andet BNP, beskæftigelse, eller Gini-koefficienten.

Side 10 af 10

At det ikke vurderes muligt at foretage en samlet retvisende kvantitativ vurdering,

skal blandt andet ses i lyset af Finansministeriets rapport

Regneprincipper og modelan-

vendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,

maj 2018. Af

denne rapport fremgår således blandt andet: ”Finansministeriets

regnemetoder

er […]

tiltænkt situationer, hvor der fra det nuværende udgangspunkt sker ændringer af fx skattesyste-

met eller de offentlige ydelser, som set i det store billede

–

fx set i forhold til forskellene på tværs

af de vestlige lande

–

trods alt er forholdsvist begrænsede. Det er som udgangspunkt i sådanne

tilfælde, at der kan være mulighed for at foretage tilstrækkeligt sikre skøn over dynamiske effek-

ter baseret på (fortrinsvis dansk) empiri.”

Der er i den forbindelse navnlig usikkerhed om, hvordan den omtalte reduktion af

de offentlige serviceudgifter (og derigennem den offentlige beskæftigelse) på ca.

10 pct. i forhold til grundforløbet i 2030 potentielt kan have afledte virkninger på

sigt, fx via mulige indvirkninger på kvaliteten i uddannelsessystemet, af forebyg-

gende indsatser og behandlinger i sundhedssystemet, eller børns læring og udvik-

ling i daginstitutioner mv. Dermed er der også usikkerhed om, hvilke langsigtede

BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan være forbundet med ændringen i de of-

fentlige serviceudgifter i forhold til de mellemfristede forløb. Det vurderes såle-

des, at Finansministeriets sædvanlige antagelser ved mere marginale ændringer i de

reale udgifter til det offentlige forbrug ikke uden videre kan finde anvendelse i det

aktuelle tilfælde.

Hertil kommer, at ministeriernes beregninger af tiltag som udgangspunkt beskri-

ver virkningen af at ændre ét enkelt område ad gangen. Hvis alle elementer iværk-

sættes samtidigt vil der opstå et betydeligt samspil mellem de enkelte forslag (så-

kaldte krydseffekter), som øger usikkerheden i forhold til de vanlige provenuskøn.

Eksempelvis bliver merprovenuet fra en stigende beskæftigelse afledt af fx tilbage-

træknings- eller arbejdsmarkedstiltag reduceret, når person- og beskæftigelsesfra-

draget samtidig hæves markant og topskatten afskaffes. Endelig gælder det, at de

usikkerheder, der generelt knytter sig til skøn for adfærdsvirkningerne af skatteæn-

dringer, naturligt bliver forstærket, når der er tale om ændringer af den størrelses-

orden, der er tale om i spørgsmålet

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

I svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (alm. del) af 9. april 2014 afgav Finansministeren svar på et spørgsmål, der

langt hen ad vejen svarer til forslagspakken i det aktuelle spørgsmål. I det svar blev angivet effekter for de enkelte tiltag,

ligesom svaret viste summen af disse som en indikation af de samlede virkninger på blandt andet BNP, beskæftigelse og

indkomstforskelle (opsummeret ved Gini-koefficienten). I den forbindelse blev der i svaret samtidig påpeget en række cen-

trale usikkerheder og kvalitative forbehold, der kunne påvirke effekter af tiltagene, herunder i forhold til de mulige afledte

virkninger af lavere offentlige serviceudgifter og mulige krydseffekter på tværs af initiativer. Det skal her understreges, som

også beskrevet i den nævnte rapport om ”Regneprincipper og modelanvendelse –

dynamiske effekter af offentligt forbrug

og offentlige investeringer” fra maj 2018, at ”Sådanne

forbehold og beskrivelser kan være af lige så stor vigtighed for at opnå et retvisende

billede af de samlede konsekvenser eventuelle kvantitative vurderinger af dynamiske effekter”, jf. rapportens s. 11.