Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del) af 10.
december 2018
Spørgsmål
Vil en statslig grøn fond på 20 mia. kr. stadig være at betragte som en finansiel
transaktion, der ikke påvirker den offentlige saldo, hvis investeringerne i fonden
har så høj risiko, at fonden lider tab og i værste fald formøbler hele indskuddet i
fonden? Og kan det udelukkes, at en grøn fond vil lide tab, når beskrivelsen af
den er følgende: ”Fonden skal rette sine investeringer mod projekter med både
kort og lang tidshorisont (5-30 år). Det skal sikre projekter, som ellers bliver vur-
deret for risikable af traditionelle investorer,
nye muligheder”?
Svar
Den nationalregnskabsmæssige behandling af et statsligt kapitalindskud i en grøn
fond vil afhænge af en række forhold relateret til fondens aktivitet og graden af
offentlig kontrol mv., samt karakteren af den statslige overførsel.
Den risiko, som er forbundet med fondens aktivitet
–
og dermed det statslige
kapitalindskud
–
vil indgå som en del af baggrunden for den nationalregnskabs-
mæssige behandling. Hvis det på forhånd kan konstateres, at afkastet af fondens
investeringer ikke står mål med risikoen, vil det statslige kapitalindskud som ud-
gangspunkt have udgiftsmæssig virkning og påvirke den offentlige saldo.
De konkrete forhold, der ligger til grund for behandlingen i nationalregnskabet,
vurderes blandt andet med afsæt i det konkrete formelle grundlag for fonden.
Der henvises til
svar på finansudvalgets spørgsmål 229 af 7. marts 2018
for en nærmere
redegørelse af den nationalregnskabsmæssige behandling af statslige kapitalind-
skud.
Det bemærkes, at et statsligt kapitalindskud mhp. investeringer med høj risiko
–
uagtet konsekvenserne for de offentlige finanser
–
vil medføre større risici for-
bundet med statens samlede aktiver. Den større risiko vil som udgangspunkt blive
overført til ejere af danske statsobligationer, herunder danske skatteborgere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk