FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om ministeren vil kommentere Tabel II.3 i den vismandsrapport der blev offentliggjort den 4. december 2018, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. januar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 244 (Alm. del) af 10.

december 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål 244

Vil ministeren kommentere Tabel II.3 i den vismandsrapport der blev

offentliggjort den 4. december 2018, herunder hvorvidt det er i overensstemmelse

med et almindeligt forsigtighedsprincip at indregne middelrette skøn for

adfærdseffekten af ændrede skatter, når konfidensintervallerne er så brede, at de

laveste skøn for samtlige undersøgte skatteændringer er negative?

Svar

I efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råd (DØR) præsenteres en analyse af

personskattereglernes virkning på timearbejdsudbuddet. Studiets resultater ligger i

det typiske spænd af resultater, som findes i faglitteraturen. Konkret kommer ana-

lysen frem til en gennemsnitlig elasticitet på 0,1 samt en lavere elasticitet for mænd

end for kvinder, hvilket ligger meget tæt op ad de forudsætninger, som Finansmi-

nisteriet (og de øvrige økonomiske ministerier) anvender i dag. Dette afspejles

også i de centrale resultater af DØRs simulationer af virkningerne på timearbejds-

udbuddet ved en ændring i bundskattesatsen, topskattesatsen og topskattegræn-

sen, som ligger tæt op ad resultaterne af tilsvarende beregninger fra de økonomi-

ske ministerier.

Analysen ændrer således ikke ved Finansministeriets vurdering af, at det fortsat er

middelret at anvende en lønvægtet elasticitet på 0,1. Denne vurdering bygger fort-

sat på en bred læsning af den faglige litteratur på området.

Finansministeriet noterer sig også, at DØR i rapporten selv konkluderer, at

”Ana-

lysen giver ikke anledning til at anfægte den timeelasticitet, de økonomiske ministerier lægger til

grund, når de foretager konsekvensberegninger.”

DØR anbefaler således ikke at undlade

at foretage middelrette skøn, men alene at usikkerheden betones.

Som det også fremgår af

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet

(som kan

findes på fm.dk) anerkender Finansministeriet, at der er betydelig usikkerhed for-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om ministeren vil kommentere Tabel II.3 i den vismandsrapport der blev offentliggjort den 4. december 2018, til finansministeren

Side 2 af 3

bundet med at skønne over arbejdsudbudseffekterne af konkrete skatteændringer

–

ligesom det gør sig gældende for beregninger af adfærdsvirkninger generelt. Det

er imidlertid centralt, at der (når muligt) indregnes middelrette skøn over adfærds-

virkninger for at sikre et så retvisende billede af økonomisk-politiske tiltags virk-

ning på samfundsøkonomien og de offentlige finanser.

Når Finansministeriet som udgangspunkt opgør og rapporterer middelrette skøn,

men ikke oplyser konfidensintervaller (som i den tabel fra DØR-rapporten, der

spørges til), så skyldes det blandt andet, at det i sidste ende vil være det middelret-

te skøn, som er relevant for budgettering samt for råderummet i de mellemfristede

fremskrivninger. Usikkerheden på den fremadrettede udvikling, som ikke kun

vedrører adfærdsvirkninger af reformer, men også mange andre forhold i økono-

mien, håndteres endvidere i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Her-

under ved at opstramninger kan blive nødvendige, hvis udviklingen i den struktu-

relle saldo viser sig mindre gunstig end ventet, eller ved øget rum til nye initiativer,

hvis saldoen udvikler sig bedre end ventet. Overordnet vurderes det, at der ikke

generelt er tegn på, at de offentlige finanser skulle have udviklet sig svagere end

ventet i de mellemfristede fremskrivninger.

Derudover skal det understreges, at det ikke generelt kan betegnes som forsigtigt

at indregne nuleffekt med henvisning til usikkerhed. Eksempelvis vil en stigning i

bundskatten, forventeligt reducere arbejdsudbuddet

–

hvilket vil indebære et nega-

tivt dynamisk provenu. I dette tilfælde vil det altså være uforsigtigt at se bort fra

det dynamiske provenu. I givet fald vil man overse, at staten mister indtægter,

hvilket vil være uforsigtigt.

DØR illustrerer omfanget af den statistiske usikkerhed forbundet med resultater-

ne af deres specifikke analyse i den omtalte tabel II.3. I Finansudvalgets spørgsmål

nr. 243 af 10. december 2018 (herfra FIU 243) spørges der til arbejdsudbudsvirk-

ningen af de samlede skatte- og afgiftsændringer siden folketingsvalget 2015, hvis

adfærdseffekterne i stedet tager udgangspunkt i den nedre grænse af DØRs 95-

pct. konfidensinterval, fra den omtalte tabel II.3. Ved denne nedre grænse udgør

effekterne i gennemsnit ca. -0,6 gange det middelrette estimat. Anvendes i stedet

den øvre grænse fra samme tabel bliver effekterne ca. 2,6 gange større end det

middelrette estimat. Til illustration anvendes disse forhold nedenfor til at vise et

muligt spænd for den samlede opgjorte arbejdsudbudsvirkning af initiativer siden

folketingsvalget. Dette er meget forsimplet gjort uden at skelne mellem time- og

deltagelseseffekter eller initiativer på skatte- og afgiftsområdet og øvrige områder

(fx indkomstoverførsler).

Det skal dog understreges, at det langt fra er givet, at dette usikkerhedsspænd gi-

ver et retvisende billede af den usikkerhed, der er forbundet med den samlede

opgjorte arbejdsudbudsvirkning af initiativerne siden folketingsvalget i 2015. Ved

at skalere det middelrette skøn med usikkerhedsspændet fra DØRs simulationer,

tages der eksempelvis ikke højde for incidensen af de vedtagne tiltag, eller at usik-

kerhedsbåndet afhænger af det konkrete skatteinstrument i DØRs tabel. DØRs

Side 3 af 3

studie er endvidere foretaget på en stikprøve af den danske befolkning og er såle-

des omfattet af stikprøveusikkerhed. Derudover giver den statistiske usikkerhed,

som er forbundet med et konkret estimat fra et givent studie ikke nødvendigvis et

dækkende billede af den usikkerhed, der kan siges at knytte sig til skøn over ad-

færdsvirkningerne af ændringer i skattesystemet

–

som blandt andet skal ses i lyset

af den samlede faglitteratur på området. Endelig tages der ikke højde for, at usik-

kerhedsspændet som udgangspunkt ikke kan overføres direkte til de deltagelsesef-

fekter af skatteændringer samt arbejdsudbudseffekter fra tiltag på andre områder

(fx ydelsesområdet), som også er indeholdt i den samlede skønnede arbejdsud-

budsvirkning. Beregningen vil derfor alene have karakter af et regneeksempel og

ikke et egentligt skøn over det relevante usikkerhedsspænd.

Den samlede arbejdsudbudsvirkning af initiativerne siden folketingsvalget i 2015

udgør ca. 4.700 fuldtidspersoner,

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 43 (L1)

af 5. december 2018.

Hvis det i et rent illustrativt regneeksempel antages, at usikker-

heden i Finansministeriets opgørelse af denne samlede arbejdsudbudsvirkning

svarer til den usikkerhed, som optræder i DØRs simulationer på baggrund af ana-

lysen af skattereglernes virkning på timearbejdsudbuddet, vil det svare til, at ar-

bejdsudbudseffekten med 95 procents sandsynlighed befinder sig i et interval mel-

lem -0,6*4.700 fuldtidspersoner

≈

-3.000 fuldtidspersoner og 2,6*4.700 fuldtids-

personer

≈

12.000 fuldtidspersoner.

FIU 243 spørger endvidere til virkningen for de offentlige finanser, med udgangs-

punkt i samme nedre grænse af konfidensintervallet. Hvis det til brug for et regne-

eksempel forsimplende lægges til grund, at saldovirkning pr. fuldtidsperson udgør

knap 230.000 kr.

kan stigningen i arbejdsudbuddet på 4.700 fultidspersoner om-

regnes til en saldoforbedring på knap 1,1 mia. kr. Foretages der samme forsimple-

de illustrative beregning som for arbejdsudbuddet,

kan ”95-pct.

konfidensinterval-

let” opgøres til at

ligge mellem -0,6 mia. kr. til 2,6 mia. kr.

Det understreges, at disse regneeksempler ikke repræsenterer skøn fra Finansmi-

nisteriets side over den usikkerhed, der knytter sig til de opgjorte arbejdsudbuds-

virkninger eller de tilhørende dynamiske provenuer.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Hvilket omtrent svarer til saldovirkningen pr. fuldtidsbeskæftiget ved en bundskatteændring.