Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1958140_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 (Alm. del) af 4. oktober
2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan bufferen på ca. 5 mia. kr. i det statslige udgiftsloft
for overførselsindkomster indgår i den beregning af den strukturelle saldo for det
kommende finansår, der offentliggøres i forbindelse med fremsættelsen af finans-
lovsforslaget
antages det ved beregningen at bufferen bruges eller modsat?
Svar
I overensstemmelse med budgetlovens § 6 fremsættes der sammen med finanslov-
forslaget i august lovforslag om udgiftslofter i stat, kommuner og regioner for det
nye fjerde år.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler fastsættes med afsæt i budgetteringen
på finanslovforslaget samt skønnede udgifter til børne- og ungeydelsen i det nye
fjerde år. Dertil indregnes en udsvingsbuffer til uforudsete udsving i udgifterne til
de loftbelagte indkomstoverførsler, som fra og med loftfastsættelsen for 2018 har
udgjort 5 mia. kr. svarende til ca. 2 pct. af det samlede delloft for indkomstover-
førsler.
Skønnet for den strukturelle saldo for det kommende finansår, der udarbejdes
ifm. fremsættelsen af finanslovforslaget i august, er baseret på den konkrete bud-
gettering af udgifterne på finanslovforslaget samt økonomiaftalerne med kommu-
ner og regioner mv.
I
Økonomisk Redegørelse,
august 2018 er skønnet for den strukturelle saldo i 2019
således baseret på et budgetteret udgiftsniveau under det statslige delloft for ind-
komstoverførsler på 262,1 mia. kr. i 2019, hvilket er ca. 4¾ mia. kr. lavere end det
gældende statslige delloft for indkomstoverførsler på 266,9 mia. kr. Skønnet for
den strukturelle saldo i 2019 afspejler således, at ca. ¼ mia. kr. af udsvingsbuffe-
ren i 2019 forventes at komme i anvendelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om bufferen på ca. 5 mia. kr. i det statslige udgiftsloft, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister