Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (Alm. del) af 4. oktober
2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor del af råderummet det vil beslaglægge såfremt
forskningsudgifterne fremover skal følge væksten i BNP (og dermed udgøre en
kontant antal af BNP)
–
eller om denne merudgift er indregnet før beregning af
råderummet (f.eks. fordi forskning betragtes som en investering ligesom i Natio-
nalregnskabet)? Tallet bedes oplyst i mia. kr. med 2 decimaler.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at forskningsudgifter i nationalregnskabet og der-
med i de mellemfristede fremskrivninger kategoriseres som offentlige investerin-
ger i forskning og udvikling. I de mellemfristede fremskrivninger, der ligger til
grund for opgørelsen af det finanspolitiske råderum, følger de offentlige investe-
ringer i forskning og udvikling væksten i BNP. Dermed er der taget højde for, at
offentlige investeringer i forskning og udvikling følger væksten i BNP i opgørelsen
af det finanspolitiske råderum.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk