Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 4.
december 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at afskaffe integrationsydelsen,
kontanthjælpsloftet, førtidspensions- og fleksjobreformen samt 225-timers reglen?
Ydelsesændringerne som følge af finansloven 2019 bedes indregnet i svaret, og
svaret bedes udregnet på 2019-niveau. Vil ministeren endvidere oplyse de prove-
numæssige konsekvenser for hvert år i perioden 2020-2025 og varigt for hvert
enkelt tiltag?
Svar
I FIU nr. 490 (Alm. Del) stillet i august 2018 blev der stillet et lignende spørgsmål,
men gældende for perioden 2019-2025. Dette spørgsmål er opdateret til at gælde
fra 2020-2025 og opgjort i 2019-niveau. Ændringer som følge af finansloven for
2019 er medregnet. Der henvises til FIU nr. 490 for en nærmere beskrivelse af
elementerne i de enkelte reformer.
Integrationsydelse
Ved finanslovsaftalen for 2019 blev det aftalt, at sænke integrationsydelsen med
2.000 kroner om måneden for enlige forsørgere og 1.000 kroner om måneden per
forsøger for gifte- og samboende forsørgere. Ydelsesreduktionen træder i kraft
efter, at forsørgere har opholdt sig i landet i tre år. Samtidigt deles integrations-
ydelsen op i to nye ydelser: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen samt overgangs-
ydelsen, som er på samme niveau.
Disse vil dog fortsat blive omtalt som ”integra-
tionsydelsen”
i dette
svar. Sænkelsen af integrationsydelsen for forsørgere skønnes
efter skat og tilbageløb at give et provenu på 34,3 mio. kr. i 2020 faldende til 18,6
mio. kr. i 2025.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk