FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil redegøre for økonomiske konsekvenser ved forskellige initiativer, herunder BNP-effekten og effekten på investeringsniveauet, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 223 (Alm. del) af 30.

november 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved følgende initiativer,

herunder BNP-effekten og effekten på investeringsniveauet i Danmark:

1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. med-

arbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over

dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virk-

somhedsbeskatning.

2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således

at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.

3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct.

4. En kombination af alle tre initiativer?

Svar

Et loft over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årslønninger på 10

mio. kr. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 460 mio. kr. i umiddelbar virk-

ning og 390 mio. kr. efter tilbageløb. Hvis det lægges til grund, at loftet over fra-

drag for lønninger til enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som

en forhøjelse af den effektive selskabsskattesats, skønnes virkningen på investe-

ringsomfanget at reducere provenuet til ca. 350 mio. kr.,

jf. tabel 1

Det forventede finansieringsbidrag af den foreslåede regel vurderes dog at blive

betydeligt mindre af flere grunde. Fx må det forventes, at der i et ikke ubetydeligt

omfang vil foregå konvertering af løn til anden indkomst, bl.a. vederlag for konsu-

lentydelser og ved hovedaktionærers opsparing i egen virksomhed og/eller udlod-

ning af udbytte. Endvidere må der forventes en negativ effekt fra udflytning af

højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter som

følge af forringede konkurrencevilkår. Der er ikke umiddelbart holdepunkter for

at skønne størrelsesordnen af de omtalte negative adfærdseffekter, men som

nævnt vurderes de samlet at formindske finansieringsbidraget betydeligt.

En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at

positiv nettokapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for personlig

indkomst (52,07 pct. fra 2022), samt en forøgelse af den højeste skattesats for

aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct., skønnes at indebære et umiddelbart merpro-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil redegøre for økonomiske konsekvenser ved forskellige initiativer, herunder BNP-effekten og effekten på investeringsniveauet, til finansministeren

Side 2 af 4

venu på hhv. 620 mio. kr. og 1.000 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et

merprovenu på hhv. 350 mio. kr. og 570 mio. kr.,

jf. tabel 1.

I alt skønnes de tre forslag at indebære et finansieringsbidrag på i størrelsesordnen

920-1.270 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkninger af tre forslag til skatteforhøjelser

Provenu-

virkning

efter tilba-

geløb og

adfærd

Provenu-

Umiddelbar

virkning

provenu- efter tilbage-

virkning

løb

Arbejds-

udbud

Personer

-50

Struk-

turelt

BNP

Mia. kr.

-�½

Gini-

koeffi-

cent

Pct. point

0,00

------- Mio. kr. --------

1. Loft over fradrag i selskabsskatten

for lønninger på 10 mio. kr. pr.

medarbejder

2. Afskaffelse af det særskilte skatte-

loft for kapitalindkomst

3. Forhøjelse af den progressive sats

for aktieindkomst fra 42 til 45 pct.

I alt

- heraf produktivitet

- heraf arbejdsudbud

460

390

0-350

620

1.000

2.400

470

760

1.860

350

570

920-1.270

-200

-350

-600

-¼

-1

-�½

-0,04

-0,07

-0,11

Anm.: Provenuvirkningerne af de tre forslag er i besvarelsen af SAU spørgsmål nr. 63 af 29. oktober 2018 (alm. del)

afrundet til 100 mio. kr.

Det umiddelbare provenu er opgjort som selskabsskattesatsen ganget med grundlaget for

arbejdsmarkedsbidrag ud over 10 mio. kr. med fradrag af 20 pct. I Skatteministeriets besvarelse af SAU

spm. 557 og 558 af 24. september 2018 (alm. del) er korrektionen på 20 pct. opgjort under provenuvirkning

efter tilbageløb. Med korrektionen på 20 pct. er der søgt taget højde for, at ikke alle skatteydere med

arbejdsmarkedsbidrag ud over 10 mio. kr. har hele deres lønindkomst fra samme arbejdsgiver, samt at ikke

alle har lønindkomst fra selskabsbeskattede virksomheder, herunder selskaber der er skattepligtige til

Danmark.

Der er i Skatteministeriets besvarelser til SAU ikke opgjort et provenu efter adfærd. Det her anførte provenu

på 350 mio. kr. følger af standardantagelsen om, at initiativet vil påvirke investeringer mv. omtrent som en

forhøjelse af selskabsskattesatsen. Der kan forventes en række øvrige adfærdsvirkninger, som vil reducere

provenuet efter adfærd yderligere, men som der ikke er skønnet over.

Kilde: Skatteministeriets besvarelse af SAU spm. 557 og 558 af 24. sepetermber 2018 (alm. del) og SAU spm. 63 af

29. oktober 2018 (alm. del) samt egne beregninger.

Forslaget om loft over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årsløn-

ninger på 10 mio. kr. skønnes at reducere strukturelt BNP med i størrelsesorde-

nen �½ mia. kr.,

jf. tabel 1.

Investeringerne og kapitalapparatet skønnes at falde med

knap 0,1 pct. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er i beregnin-

gen af virkningen på produktiviteten lagt til grund, at loftet over fradrag for løn-

ninger til enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som en forhøjel-

se af den effektive selskabsskattesats med samme umiddelbare provenuvirkning. I

vurderingen er medregnet, at forslaget kan betyde, at multinationale selskaber i

mindre grad vil lokalisere profitable investeringer i Danmark. Herudover kan der

forventes en negativ effekt fra mulig udflytning af højt kvalificerede medarbejdere

fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter.

Side 3 af 4

En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst samt en

forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. vurderes

ikke at påvirke investeringsomfanget og produktiviteten. Skatteforhøjelser på af-

kastet af opsparing vil dog indebære en negativ virkning på arbejdsudbuddet.

Endvidere vil de to forslag gøre beskatningen af husholdningernes kapitalafkast

mindre symmetrisk, hvilket vil forvride allokeringen af opsparingen på tværs af

anbringelsesformer.

Forslagene vedr. skat på opsparing skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca.

550 personer. Hertil kommer en mindre arbejdsudbudsvirkning af forslaget om

loft over fradrag i selskabsskatten for lønninger, således initiativerne i alt reducerer

arbejdsudbuddet med ca. 600 personer,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at der er usik-

kerhed om størrelsen af arbejdsudbudsvirkningerne af beskatning af afkast af fri

formue.

Strukturelt BNP skønnes dermed at blive reduceret med i alt ca. 1 mia. kr. som

følge af de tre forslag,

jf. tabel 1.

Heraf kan ca. �½ mia. kr. henføres til lavere pro-

duktivitet, mens lavere arbejdsudbud som følge af de to forslag til skatteforhøjel-

ser på afkast af formue skønnes at reducere strukturelt BNP med ligeledes ca. �½

mia. kr.

Beskatningen af kapitalafkast er indrettet sådan, at det er det nominelle afkast, der

beskattes. Det betyder, at den del af indkomsten, der blot kompenserer for inflati-

on, også beskattes. Skatten på det reale afkast er derfor større, end den nominelle

sats indikerer. Det tilsiger isoleret set, at kapitalafkast skal beskattes med en lavere

sats end fx arbejdsindkomst. Ved en nominel rente på 4,5 pct. og en inflation på

1,8 pct. (svarende til Finansministeriets skøn for rente og inflation på længere

sigt), bliver den effektive sats på det reale afkast ca. 70 pct. ved en nominel be-

skatning på 42 pct. for nettokapitalindkomst og aktieudbytte. Hæves skatteloftet

for positiv nettokapitalindkomst til de ca. 52 pct., der gælder for personlig ind-

komst, vil det svare til en real beskatning på 87 pct. med de nævnte forudsætnin-

ger.

Skatteloftet på 42 pct. for positiv nettokapitalindkomst sikrer, at der gælder sam-

me marginalskat for aktieindkomst og renteindtægter mv. Det bidrager til at skabe

balance i indretningen af kapitalafkastbeskatningen, så det i mindre grad er skatte-

reglerne, der bestemmer hvilke aktiver opsparerne placerer deres formue i.

En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst samt en

forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. skønnes

at mindske de målte indkomstforskelle svarende til i alt -0,11 pct. point på Gini-

koefficienten,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at forslaget om supermillionærskat beregningsteknisk er forudsat,

ikke

at indebære fordelingsvirkninger. Loftet over fradrag i selskabsskatten for

lønninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder forudsættes tilnærmelsesvist at virke som

en generel forhøjelse af selskabsskatten, der vil reducere investeringerne og ar-

Side 4 af 4

bejdskraftens produktivitet. Dermed nedvæltes omkostningen for selskaberne i

lønninger og overførselsindkomster, svarende til en proportional reduktion af de

disponible indkomster.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister