FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om hvor mange personer vil kunne komme i beskæftigelse som følge af Socialdemokratiets opkvalificeringsreform Flere faglærte nye arbejdspladser, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 508

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

26. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 508 (Alm. del) af 23.

august 2018 stillet på udvalgets vegne

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 299 (2016-17), således

at svaret tager højde for de aftaler, der er blevet indgået siden? Eksempelvis sættes

forsknings og Udannelsesfradraget nu op til 110 pct. mod tidligere 100 pct.

Svar

Der er gennemført en række initiativer, som har betydning for vurderingen af de

forslag, der indgår i Socialdemokratiets udspil

Vækst der virker

fra marts 2017. Det

vurderes at vedrøre:



Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

(regeringen, DF og RV) af november

2017



Lov om ændring af ligningsloven (L 104 fremsat 15. november 2017)



Aktstk. 83

Aktstykke om udskydelse af ikrafttrædelse af succession til erhvervsdrivende

fonde

(regeringen, S, DF, RV og SF) af april 2018

Med

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

af november 2017 lempes en række

skatter med henblik på blandt andet at styrke aktiekulturen og forbedre danske

virksomheders konkurrencevilkår. Blandt andet forhøjes skattefradraget for

forskning og udvikling og der indføres et investorfradrag. Hertil kommer, at der er

indført fradrag for internt afholdte lønomkostninger ved udvidelse af

forretningsområde (L 104 fremsat 15. november 2017). Endvidere foreligger der

nu en konkret model for afgiftsfri overdragelse til erhvervsdrivende fonde, som

blev aftalt med

Vækstplan DK

fra 2013 (S, RV, SF, V, DF, K og LA).

Vurdering af effekterne ved Socialdemokratiets udspil

Der er foretaget en vurdering af initiativernes effekt på strukturelt BNP, beskæfti-

gelsen og strukturel saldo, hvor det er vurderet muligt,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at

nedenstående vurdering er behæftet med usikkerhed.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om hvor mange personer vil kunne komme i beskæftigelse som følge af Socialdemokratiets opkvalificeringsreform Flere faglærte nye arbejdspladser, til finansministeren

Side 2 af 7

Tabel 1

Oversigt over virkning på BNP, beskætigelse og strukturel saldo

2019-pl. mia. kr.

Effekt på BNP i 2025

Strukturelt BNP

(mia. kr.)

Beskæftigelse

(fuldtidspersoner)

150 (250)

100

Strukturel saldo i 2025

1. Øget fradrag for F&U på 130 pct.

2. Forhøjet afskrivningsgrundlag for små og

mellemstore virksomheders investeringer i

maskiner og IT-udstyr

3. Skattefritagelse ved overdragelse til erhvervs-

drivende fonde forankret i Danmark

4. Fradrag for lønomkostninger ved udvidelse af

forretningsområde

5. Øget fradrag for investeringer i iværksætter-

virksomheder

6. Styrkelse af teknisk forskning

7. Oprettelse af fast-trackordning til SKAT ved

udenlandske virksomheders etablering i Dan-

mark

8. Ansvarlig kapital til små og mellemstore virk-

somheder

9. Afdække barrierer for lagring og konvertering

af energi

10. Opkvalificeringsreform

- (10.1) Øget kompensation til ledige ufaglærte

i uddannelse.

- (10.2) Omlægning af VEU-indsatsen

- (10.3) Ordblindescreening og afdækning af

manglende basale almene færdigheder

- (10.4) Praktikpladser til alle

- (10.5) Styrkede erhvervsuddannelser

11. Flaskehalsudspil

- (11.1) Bedre overgang mellem uddannelse og

arbejdsmarked

- (11.2) Et nyt og mere efterspørgselsdrevet

VEU-system

- (11.3) Regler skal ikke stå i vejen for lediges

opkvalificering

- (11.4) Fast-track-ordning i efteruddannelses-

systemet for ledige ufaglærte og faglærte

- (11.5) Fokus på opkvalificering hele livet

–

styrkelse af voksenlærlingeordningen

- (11.6) Oprettelse af dansk arbejdsformidling i

EU-lande efter højt kvalificeret arbejdskraft for

brancher med lav ledighed

- (11.7) Jobcentrene skal tættere på virksom-

hederne

1 (1�½)

�½

-0,9 (-1,4)

-0,5

-0,2

(-0,2 til -1,6)

0 (-0,1)

-170 til -220

-0,2

-0,0

-0,4

(-0,6)

-0,1

-400 (-380)

-0,0

Side 3 af 7

For så vidt angår de forslag, hvor der er foretaget en ny vurdering, er den tidligere vurdering angivet i parentes,

jf. besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 299 af 4. april 2017.

2) En tværministeriel arbejdsgruppe har med rapporten

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdri-

vende fonde

(Skatteministeriet, juni 2018) afgivet er forslag til en konkret model i forbindelse med overdragelse til

en erhvervsdrivende fond. Det angivne mindreprovenu svarer til det skønnede mindreprovenu ved denne model.

I besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 299 af 4. april 2017 er der angivet et interval for mindreprovenuet, idet

der på daværende tidspunkt endnu ikke forelå en konkret model.

3) Det antages, at der er tale om en omprioritering inden for det nuværende offentlige forskningsbudget.

4) Kapitalindskud i Vækstfonden betragtes i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en finansiel transaktion

uden virkning på den offentlige saldo. Et indskud i Vækstfonden har dog lighedstræk til erhvervsstøtte og bør så-

ledes principielt anskues på samme måde som afholdelse af andre offentlige støtteudgifter, der finansieres.

5) Initiativet indeholder en pulje på 50 mio. kr. over en fireårig periode. Det er antaget, at forsøgsordningen træder i

kraft inden for de kommende år, hvorfor den ikke indgår. Det bemærkes, at hvis målgruppen for ordblinde-

screening udvides sfa. initiativet, vil det indebære merudgifter. Det er ikke muligt at vurdere evt. merudgifter.

6) Initiativet vurderes grundlæggende at være en tilkendegivelse af opbakning til trepartsaftalen om mere kvalificeret

arbejdskraft og flere praktikpladser af august 2016, samt styrkelsen af praktikpladsbonussen fra trepart III om

styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse af oktober 2017.

7) Opgørelsen indeholder en opskrivning på 404 mio. kr. sfa. annullering af omprioriteringsbidraget på erhvervsud-

dannelserne i 2017-2019. Annulleringen af omprioriteringsbidraget i 2017-2019 er beregnet som takstforskellen

mellem 2019 og 2015, hvor aktivitetsforudsætningerne på finanslovforslaget for 2019 er lagt til grund. Det anta-

ges, at omprioriteringsbidraget fastholdes fra 2020. Herudover indeholder initiativet en fireårig forsøgspulje på

150 mio. kr. Det er antaget, at forsøgsordningen træder i kraft inden for de kommende år, hvorfor den ikke har

en virkning på strukturel saldo i 2025.

8) På kort sigt giver forslaget en negativ BNP-effekt, men på langt sigt vil BNP-effekten blive positiv som følge af

en positiv produktivitetsvirkning af lediges opkvalificering, som opvejer de negative beskæftigelsesvirkninger.

Der i beregningen af adfærdseffekten taget udgangspunkt i, at forsøgsordningen løber frem til 2025.

9) Initiativet indeholder en treårig forsøgsordning. Det er antaget, at forsøget træder i kraft inden for de kommen-

de år, hvorfor udgiften ikke har en virkning på strukturel saldo i 2025.

Anm.:

”-” betyder, at det ikke vurderes muligt at vurdere initiativet pba. den foreliggende beskrivelse. Beløbene er

afrundet til mia. kr. med én decimal.

Kilde: Egne beregninger.

Vurdering af forslaget om at øge fradraget for forskning og udvikling til 130 pct.

I udspillet foreslår Socialdemokratiet, at fradraget for investeringer i forskning og

udvikling (F&U) øges til 130 pct., således at en virksomhed, der investerer 100 kr.

i forskning og udvikling, kan fradrage 130 kr. i selskabsskatten mod tidligere 100

kr.

Med

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

fra november 2017 hæves fradraget

for investeringer i F&U til 110 pct. varigt fra 2026. Forhøjelsen af F&U-fradraget

indfases gradvist fra 2018. Initiativet om højere skattefradrag for virksomhedernes

investeringer i F&U skønnes at øge strukturelt BNP med ca. �½ mia. kr.

Større fradrag for F&U trækker i retning af øgede investeringer i forskning og

udvikling, hvilket isoleret set må forventes at have en positiv effekt på BNP.

Socialdemokratiet angiver, at et øget fradrag på 130 pct. af virksomhedernes inve-

steringer i forskning og udvikling forventes at hæve BNP strukturelt med omkring

12,5 mia. kr. (i forhold til en situation med fradrag på 100 pct. som før

Aftale om

erhvervs- og iværksætterinitiativer).

Det er i Finansministeriets beregning lagt til grund, at lempelsen virker på investe-

ringerne omtrent som en lempelse af den effektive selskabsskattesats med samme

umiddelbare provenuvirkning. Under denne forudsætning kan påvirkningen af

strukturelt BNP opgøres til i størrelsesordenen op til 1�½ mia. kr. i forhold til en

Side 4 af 7

situation med fradrag på 100 pct. Efter forhøjelsen af F&U-fradraget til 110 pct.

fra 2026 som følge af

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

(udmøntnet med L

227 fremsat 25. april 2018) skønnes en yderligere forhøjelse til 130 pct. at øge

strukturelt BNP i størrelsesordenen 1 mia. kr.

I vurderingen er medregnet, at forslaget kan betyde, at multinationale selskaber i

højere grad vil lokalisere profitable aktiviteter i Danmark. Hvis F&U-aktiviteter er

mere mobile på tværs af landegrænser end andre investeringer, kan BNP-effekten

være større end angivet. Tilsvarende må finansieringsbehovet alt andet lige forven-

tes forøget, hvis udgifter til F&U flyttes til Danmark med henblik på at opnå høje-

re fradrag. Såfremt mobile F&U-aktiviteter ledsages af egentlige overnormale pro-

fitter, der ligeledes flyttes til Danmark, vil dette isoleret set mindske finansierings-

behovet.

Det bemærkes, at de skønnede provenu- og BNP-virkninger ikke omfatter evt.

positive eksternaliteter af øgede investeringer i F&U.

Det må imidlertid forventes, at der for en del forsknings- og udviklingsprojekter

er såkaldte positive eksternaliteter, dvs. at der er en positiv afsmittende effekt på

andre virksomheders produktivitet af frembragt ny viden. Det vides ikke, om de

positive eksternaliteter forbundet med F&U-aktiviteter er over- eller undersubsi-

dieret i det nuværende direkte og indirekte støttesystem. Det bemærkes, at en

BNP-virkning på 12�½ mia. kr. forudsætter meget store positive eksternaliteter på

produktiviteten, udover hvad der er afspejlet i den nuværende subsidiering af

F&U.

Fradraget vil dog samtidig have karakter af en skattemæssig begunstigelse af sek-

torer med store investeringer i F&U, ligesom virksomhederne med forslaget til-

skyndes til at investere mere i forskning i stedet for realkapital såsom maskiner til

produktion. Det må endvidere forventes at føre til substitution mod egenproduk-

tion af F&U som alternativ til, at ydelsen købes hos andre.

I øvrigt henvises til besvarelsen af FIU 264 (alm. del) af 10. marts 2017.

Vurdering af forslaget om forhøjet afskrivningsgrundlag for små og mellemstore virksomheders

investeringer i maskiner

IT-udstyr

Socialdemokratiet foreslår, at der afsættes 500 mio. kr. årligt til en lempelse af de

nuværende afskrivningsregler for små og mellemstore virksomheders investeringer

i maskiner og IT-udstyr.

Det er i Finansministeriets beregning lagt til grund, at lempelsen virker på investe-

ringerne omtrent som en lempelse af den effektive selskabsskattesats med samme

umiddelbare provenuvirkning. Under denne forudsætning kan påvirkningen af

strukturelt BNP opgøres til i størrelsesordenen �½ mia. kr.,

jf. tabel 1.

Side 5 af 7

Den nuværende indretning af selskabsskattereglerne er overordnet set neutral i

forhold til virksomhedernes størrelse. Dvs. der sondres som hovedregel ikke mel-

lem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og større

virksomheder. Diffe-

rentiering af afskrivningsreglerne efter virksomhedsstørrelse kan indebære såkald-

te ”tærskeleffekter”. Det vil eksempelvis sige, at en given virksomhed undlader at

øge omfanget af virksomhedens aktiviteter alene fordi et skattesubsidie mistes

herved. Det må forventes, at være forbundet med et samfundsøkonomisk tab.

Endvidere bemærkes, at de skattemæssige afskrivninger som udgangspunkt prin-

cipielt bør svare til de økonomiske afskrivninger. Det indebærer, at fradraget i

skatten i et givet år svarer til nedslidningen af investeringsaktivet. Såfremt der dif-

ferentieres på tværs af forskellige aktiver, således at visse aktiver skattemæssigt

afskrives hurtigere end den økonomiske levetid tilsiger, vil investeringerne i disse

aktiver have et relativt lavt samfundsøkonomisk afkast.

Begge dele trækker således i retning af at reducere påvirkningen af strukturelt

BNP i forhold til det angivne skøn.

Vurdering af forslag om skattefritagelse ved overdragelse til erhvervsdrivende fonde forankret i

Danmark

Forslaget om adgang til at overdrage en erhvervsvirksomhed til en erhvervsdrivende

fond med skattemæssig succession indgik som et led i aftalen om

Vækstplan DK

fra

2013.

Med vedtagelsen af Aktstk. 83

Aktstykke om udskydelse af ikrafttrædelse af succession til

erhvervsdrivende fonde

af april 2018 er der enighed om udmøntning af den afsatte

ramme

til skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde

fra

Vækstplan DK

på

300 mio. kr. årligt fra 2016. Udmøntningen vedrører alene rammen i 2018, der bl.a.

anvendes til fremrykning af

forhøjelsen af skattefradraget for forskning og

udvikling. Det skal ses i lyset at, at det har taget længere tid at udvikle en model

for succession til erhvervsdrivende fonde end oprindeligt forventet. En tværmini-

steriel arbejdsgruppe har nu i rapporten

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksom-

heder til erhvervsdrivende fonde

(Skatteministeriet, juni 2018) foreslået en model for

afgiftsfri overdragelse til erhvervsdrivende fonde. Skatteministeriet forventer, at

nye regler kan træde i kraft pr. 1. januar 2019.

I besvarelsen af FIU 571 (alm. del) af 26. september 2016 blev det skønnet, at forhøjet afskrivningsgrundlag

for små og mellemstore virksomheders investeringer i maskiner og IT-udstyr og fradrag for lønomkostninger

ved udvidelse af forretningsområde med betydelig usikkerhed ville øge BNP-strukturelt med 1-2 mia. kr.

Skønnet for BNP-virkningen af de to initiativer i forbindelse med FIU 571 antog samme forhold mellem

finansieringsbehov og BNP-effekt som ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen. Det dynamiske provenu

vurderes imidlertid at værre mindre end ved en nedsættelse af den formelle selskabsskattesats, da de foreslåe-

de lempelser af fradrag som udgangspunkt ikke indebærer dynamiske virkninger vedr. indkomsttransformati-

on (transfer pricing og tynd kapitalisering). Hertil kommer, at forslaget vedr. fradragsret for lønomkostninger

til etablering ikke vurderes at indebære en lempelse i forhold til gældende praksis før fradragsret blev indført

med L 104 fremsat 15. november 2017).

Side 6 af 7

Vurdering af forslaget om fradrag for lønomkostninger ved udvidelse af forretningsområde

For at skabe klarhed om reglerne og sikre virksomhederne fradrag for erhvervs-

mæssige lønudgifter blev der i 2017 indført fradrag for lønudgifter afholdt i

forbindelse med ved etablering og udvidelse af forretningsområde (L 104 fremsat

15. november 2017). Forslaget er således gennemført.

Virksomheder havde før vedtagelsen af L 104 (2017-18) fradrag for driftsomkost-

ninger, men ikke for såkaldte etableringsomkostninger, herunder lønudgifter mv.

afholdt i forbindelse med udvidelse af virksomheden. Højesteret slog i to princi-

pielle domme den 30. juni 2017 fast, at der ikke var hjemmel i skattelovgivningen

til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse

af eksisterende virksomhed. Det har imidlertid været en udbredt praksis blandt

virksomhederne at fratrække lønudgifter i forbindelse med etablering og udvidelse

af virksomhed.

Indførelsen af fradrag for lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed

eller udvidelse af eksisterende virksomhed, vurderes ikke at indebære provenu-

virkninger eller virkninger på strukturelt BNP. Mindreprovenuet vedr. lønudgifter

til egne medarbejdere ved etablering og udvidelse af virksomheden var som følge

af virksomhedernes hidtidige praksis allerede indbudgetteret. I fravær af lovæn-

dring skulle virksomhederne fremover undlade at fradrage disse udgifter. Det vil

principielt indebære et merprovenu på ca. 400 mio. kr. i forhold til det budgette-

rede.

Det indebærer imidlertid en forvridning, at der alene gives fradrag for lønudgifter

til egne medarbejdere, men ikke for udgifter til eksterne konsulenter mv. i forbin-

delse med etablering og udvidelse af virksomheden. Indførelse af et fradrag for

eksterne

konsulentudgifter ved etablering og udvidelse af virksomhed skønnes at

medføre et finansieringsbehov på ca. 200 mio. kr. og et løft i strukturelt BNP på

ca. ¼ mia. kr.

Vurdering af forslaget om øget fradrag for investeringer i iværksættervirksomheder

Med

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

af november 2017 er det aftalt at

indføre et investorfradrag. Skatteministeriet har 31. august 2018 sendt et forslag til

Investorfradragslov i høring.

Investorfradraget kan anvendes af uafhængige investorer, der direkte eller indirek-

te investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. For personer, der

investerer direkte i de omfattede virksomheder, vil skattebesparelsen kunne udgø-

re op til 60.000 kr. årligt fra 2019 til 2022 og 120.000 kr. årligt fra 2023 og frem.

For personer, der igennem en særlig type iværksætterfonde, investerer i unoterede

små og mellemstore virksomheder, vil skattelempelsen kunne udgøre op til 18.750

kr. fra 2019 til 2022 og 37.500 kr. fra 2023 og frem. Forslaget skønnes at indebære

et finansieringsbehov på 200 mio. kr. årligt fuldt indfaset fra 2023.

Side 7 af 7

Vurdering af effekten på flaskehalse på arbejdsmarkedet

For så vidt angår en vurdering af effekten på flaskehalse på arbejdsmarkedet hen-

vises til besvarelsen af FIU nr. 299 (Alm.del) af 8. maj 2017.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister