Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (Alm. del) af 4. oktober
2018
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over, hvor mange personer vil kunne komme i beskæftigel-
se som følge af Socialdemokratiets opkvalificeringsreform Flere faglærte nye ar-
bejdspladser?
https://www.socialdemokratiet.dk/media/6085/opkvalificeringsreform-flere-
faglaerte-nyearbejdspladser.pdf
Svar
Investeringer i højere uddannelsesniveau er generelt en langsigtet samfundsøko-
nomisk investering. De fremtidige gevinster i form af højere produktivitet og stør-
re beskæftigelse realiseres først flere år efter, at uddannelsesadfærden er ændret.
Samtidig svækker investeringer i et højere uddannelsesniveau isoleret set de of-
fentlige finanser og beskæftigelsen på kort sigt. Det skyldes dels højere direkte
udgifter til drift af uddannelsesinstitutionerne og til SU mv., dels mindre arbejds-
indsats fra de personer, som er under uddannelse. På længere sigt er virkningen på
beskæftigelsen og de offentlige finanser omtrent neutral, idet de positive virknin-
ger af højere arbejdsudbud gennem øgede skatteindtægter omtrent modsvarer de
øgede udgifter til drift af uddannelsesinstitutionerne og til SU mv.
Investeringer i højere uddannelsesniveau styrker dermed først og fremmest den
økonomiske velstand (målt ved BNP).
Det er kun muligt at opgøre virkningerne på beskæftigelsen af initiativet
”øget
kompensation til ledige
ufaglærte i uddannelse”,
jf. pkt. 10.1 i tabel 10 i svar på Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 508 (Alm. del) af 23. august 2018.
Initiativet er vurderet til
at give en negativ beskæftigelsesvirkning på omtrent 170-220 fuldtidspersoner i
2025. Det skyldes, at den øgede kompensation til at tage en uddannelse gør det
mere attraktivt at starte på en uddannelse, hvilket fastholder personerne uden for
arbejdsmarkedet (dvs. i uddannelsessystemet). Vurderingen er behæftet med usik-
kerhed.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk