Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2004573_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 223 (Alm. del) af 30.
november 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved følgende initiativer,
herunder BNP-effekten og effekten på investeringsniveauet i Danmark:
1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. med-
arbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over
dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virk-
somhedsbeskatning.
2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således
at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.
3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct.
4. En kombination af alle tre initiativer?
Svar
Et loft over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årslønninger på 10
mio. kr. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 460 mio. kr. i umiddelbar virk-
ning og 390 mio. kr. efter tilbageløb. Hvis det lægges til grund, at loftet over fra-
drag for lønninger til enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som
en forhøjelse af den effektive selskabsskattesats, skønnes virkningen på investe-
ringsomfanget at reducere provenuet til ca. 350 mio. kr.,
jf. tabel 1
Det forventede finansieringsbidrag af den foreslåede regel vurderes dog at blive
betydeligt mindre af flere grunde. Fx må det forventes, at der i et ikke ubetydeligt
omfang vil foregå konvertering af løn til anden indkomst, bl.a. vederlag for konsu-
lentydelser og ved hovedaktionærers opsparing i egen virksomhed og/eller udlod-
ning af udbytte. Endvidere må der forventes en negativ effekt fra udflytning af
højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter som
følge af forringede konkurrencevilkår. Der er ikke umiddelbart holdepunkter for
at skønne størrelsesordnen af de omtalte negative adfærdseffekter, men som
nævnt vurderes de samlet at formindske finansieringsbidraget betydeligt.
En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at
positiv nettokapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for personlig
indkomst (52,07 pct. fra 2022), samt en forøgelse af den højeste skattesats for
aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct., skønnes at indebære et umiddelbart merpro-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved at indføre en supermillionærskat, til finansministeren
2004573_0002.png
Side 2 af 4
venu på hhv. 620 mio. kr. og 1.000 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et
merprovenu på hhv. 350 mio. kr. og 570 mio. kr.,
jf. tabel 1.
I alt skønnes de tre forslag at indebære et finansieringsbidrag på i størrelsesordnen
920-1.270 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkninger af tre forslag til skatteforhøjelser
Provenu-
virkning
efter tilba-
geløb og
adfærd
Provenu-
Umiddelbar
virkning
provenu- efter tilbage-
virkning
løb
Arbejds-
udbud
Personer
-50
Struk-
turelt
BNP
Mia. kr.
-�½
Gini-
koeffi-
cent
Pct. point
0,00
------- Mio. kr. --------
1. Loft over fradrag i selskabsskatten
for lønninger på 10 mio. kr. pr.
medarbejder
2. Afskaffelse af det særskilte skatte-
loft for kapitalindkomst
3. Forhøjelse af den progressive sats
for aktieindkomst fra 42 til 45 pct.
I alt
- heraf produktivitet
- heraf arbejdsudbud
460
1)
390
0-350
2)
620
1.000
2.400
470
760
1.860
350
570
920-1.270
-200
-350
-600
-1
-�½
-�½
-0,04
-0,07
-0,11
Anm.: Provenuvirkningerne af de tre forslag er i besvarelsen af SAU spørgsmål nr. 63 af 29. oktober 2018 (alm. del)
afrundet til 100 mio. kr.
1)
Det umiddelbare provenu er opgjort som selskabsskattesatsen ganget med grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag ud over 10 mio. kr. med fradrag af 20 pct. I Skatteministeriets besvarelse af SAU
spm. 557 og 558 af 24. september 2018 (alm. del) er korrektionen på 20 pct. opgjort under provenuvirkning
efter tilbageløb. Med korrektionen på 20 pct. er der søgt taget højde for, at ikke alle skatteydere med
arbejdsmarkedsbidrag ud over 10 mio. kr. har hele deres lønindkomst fra samme arbejdsgiver, samt at ikke
alle har lønindkomst fra selskabsbeskattede virksomheder, herunder selskaber der er skattepligtige til
Danmark.
2)
Der er i Skatteministeriets besvarelser til SAU ikke opgjort et provenu efter adfærd. Det her anførte provenu
på 350 mio. kr. følger af standardantagelsen om, at initiativet vil påvirke investeringer mv. omtrent som en
forhøjelse af selskabsskattesatsen. Der kan forventes en række øvrige adfærdsvirkninger, som vil reducere
provenuet efter adfærd yderligere, men som der ikke er skønnet over.
Kilde: Skatteministeriets besvarelse af SAU spm. 557 og 558 af 24. sepetermber 2018 (alm. del) og SAU spm. 63 af
29. oktober 2018 (alm. del) samt egne beregninger.
Forslaget om loft over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årsløn-
ninger på 10 mio. kr. skønnes at reducere strukturelt BNP med i størrelsesorde-
nen �½ mia. kr.,
jf. tabel 1.
Investeringerne og kapitalapparatet skønnes at falde med
knap 0,1 pct. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er i beregnin-
gen af virkningen på produktiviteten lagt til grund, at loftet over fradrag for løn-
ninger til enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som en forhøjel-
se af den effektive selskabsskattesats med samme umiddelbare provenuvirkning. I
vurderingen er medregnet, at forslaget kan betyde, at multinationale selskaber i
mindre grad vil lokalisere profitable investeringer i Danmark. Herudover kan der
forventes en negativ effekt fra mulig udflytning af højt kvalificerede medarbejdere
fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved at indføre en supermillionærskat, til finansministeren
Side 3 af 4
En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst samt en
forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. vurderes
ikke at påvirke investeringsomfanget og produktiviteten. Skatteforhøjelser på af-
kastet af opsparing vil dog indebære en negativ virkning på arbejdsudbuddet.
Endvidere vil de to forslag gøre beskatningen af husholdningernes kapitalafkast
mindre symmetrisk, hvilket vil forvride allokeringen af opsparingen på tværs af
anbringelsesformer.
Forslagene vedr. skat på opsparing skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca.
550 personer. Hertil kommer en mindre arbejdsudbudsvirkning af forslaget om
loft over fradrag i selskabsskatten for lønninger, således initiativerne i alt reducerer
arbejdsudbuddet med ca. 600 personer,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at der er usik-
kerhed om størrelsen af arbejdsudbudsvirkningerne af beskatning af afkast af fri
formue.
Strukturelt BNP skønnes dermed at blive reduceret med i alt ca. 1 mia. kr. som
følge af de tre forslag,
jf. tabel 1.
Heraf kan ca. �½ mia. kr. henføres til lavere pro-
duktivitet, mens lavere arbejdsudbud som følge af de to forslag til skatteforhøjel-
ser på afkast af formue skønnes at reducere strukturelt BNP med ligeledes ca. �½
mia. kr.
Beskatningen af kapitalafkast er indrettet sådan, at det er det nominelle afkast, der
beskattes. Det betyder, at den del af indkomsten, der blot kompenserer for inflati-
on, også beskattes. Skatten på det reale afkast er derfor større, end den nominelle
sats indikerer. Det tilsiger isoleret set, at kapitalafkast skal beskattes med en lavere
sats end fx arbejdsindkomst. Ved en nominel rente på 4,5 pct. og en inflation på
1,8 pct. (svarende til Finansministeriets skøn for rente og inflation på længere
sigt), bliver den effektive sats på det reale afkast ca. 70 pct. ved en nominel be-
skatning på 42 pct. for nettokapitalindkomst og aktieudbytte. Hæves skatteloftet
for positiv nettokapitalindkomst til de ca. 52 pct., der gælder for personlig ind-
komst, vil det svare til en real beskatning på 87 pct. med de nævnte forudsætnin-
ger.
Skatteloftet på 42 pct. for positiv nettokapitalindkomst sikrer, at der gælder sam-
me marginalskat for aktieindkomst og renteindtægter mv. Det bidrager til at skabe
balance i indretningen af kapitalafkastbeskatningen, så det i mindre grad er skatte-
reglerne, der bestemmer hvilke aktiver opsparerne placerer deres formue i.
En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst samt en
forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. skønnes
at mindske de målte indkomstforskelle svarende til i alt -0,11 pct. point på Gini-
koefficienten,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at forslaget om supermillionærskat beregningsteknisk er forudsat,
ikke
at indebære fordelingsvirkninger. Loftet over fradrag i selskabsskatten for
lønninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder forudsættes tilnærmelsesvist at virke som
en generel forhøjelse af selskabsskatten, der vil reducere investeringerne og ar-
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved at indføre en supermillionærskat, til finansministeren
Side 4 af 4
bejdskraftens produktivitet. Dermed nedvæltes omkostningen for selskaberne i
lønninger og overførselsindkomster, svarende til en proportional reduktion af de
disponible indkomster.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister