Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 (Alm. del) af 27.
november 2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige ændring i rådighedsbeløbet i
2019 som følge af indførelsen af det skrå skatteloft for kapitalindkomst (lov nr.
724 af 25. juni 2010) samt sænkelse af den øverste sats for aktieavancebeskatnin-
gen fra 42 til 45 pct. (forårspakke 2.0) i landsdelen Lolland-Falster sammenlignet
med gennemsnittet for følgende tre kommuner: Gentofte, Hørsholm og Ruders-
dal?
Svar
Baseret på en fremskrivning af befolkningens indkomstoplysninger for indkomst-
året 2016 til 2019 skønnes indførelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst og
sænkelse af den høje sats for aktieindkomstbeskatning fra 45 til 42 pct. isoleret set
at indebære en umiddelbar skattelempelse på 1,7 mia. kr., svarende til 290 kr. pr.
indbygger i 2019. En lempelse af indkomstskatten giver en tilsvarende stigning i
rådighedsbeløbet.
Der spørges til den gennemsnitlige ændring i rådighedsbeløbet i landsdelen Lol-
land-Falster. Da Lolland-Falster ikke er blandt de 11 officielle landsdele, men en
del af landsdelen Vest- og Sydsjælland, lægges det til grund, at der tænkes på om-
rådet bestående af Lolland kommune og Guldborgsund kommune. Den umiddel-
bare gennemsnitlige lempelse for indbyggere i disse to kommuner vurderes at
udgøre 295 kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Samlet gennemsnitlig lempelse af indkomstskatten som følge af indførelse af det skrå skatteloft for
kapitalindkomst og sænkelse af den høje sats for aktieindkomstbeskatningen, 2019
Indbyggere
1.000 personer
Lolland og Guldborgsund
Gentofte kommune
Hørsholm kommune
Rudersdal kommune
Hele landet
105
77
26
57
5.845
Skattebetaling
Mia. kr.
8,1
15,0
4,8
10,8
534,8
Samlet
lempelse
1)
Mio. kr.
30
165
50
155
1.695
Lempelse pr. Lempelse i pct. af
indbygger
skattebetaling
Kr.
295
2.125
1.910
2.755
290
Pct.
0,38
1,09
1,02
1,46
0,32
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk